stereotaktisk kirurgi

Stereotaktisk kirurgi kræver kendskab til målområdets anatomi og placering af denne i et tredimensionelt koordinatsystem, således at målområdets position kan defineres ved koordinaterne X, Y og Z. Fra kroppens overflade indføres instrumenter eller behandlingstiltag rettet præcist mod målområdets koordinater gennem en lille overfladeåbning og herved undgås påvirkning af omkringliggende vævsstrukturer.

Moderne brug af computertomografi (CT) og magnetresonansundersøgelse (MR) gør det muligt at visualisere målområderne præcist. Scanningsbillederne kan hernæst overføres til en operationscomputer, som muliggør koordinatberegning og efterfølgende kirurgisk manipulation med tilhørende stereotaktiske instrumenter.

Traditionelt blev stereotaktisk hjernekirurgi udført ved at påsætte en stereotaktisk ramme på hovedet og herved definere et tredimensionelt koordinatsystem inden for rammen, hvis anatomi efterfølgende belyses med røntgenundersøgelse, såkaldt rammebaseret stereotaksi.

I dag bruges fortrinsvis rammefri stereotaksi, hvor der, fx ved stereotaktisk hjernekirurgi, først udføres en detaljeret hjernescanning, der inkluderer ansigtets overfladekonturer. Når personen er lejret til operationen, registreres vedkommendes ansigt og operationsinstrumenterne ved hjælp af magnetfelter eller infrarødt kamera og sammenholdes af en computer med hjernescanningsbillederne. Dette muliggør præcis navigation af kirurgiske instrumenter i forhold til det definerede målområde.

• neurokirurgi
• stereotaktisk neurokirurgi
• strålekniv