urinvejsinfektion

Den mest almindelige form for urinvejsinfektion er akut blærebetændelse, men nyrebækkenbetændelse er heller ikke sjælden. Ved nyrebækkenbetændelse er personen ofte alment påvirket med stærk sygdomsfølelse, flankesmerter, høj feber og kulderystelser. Med så udtalte symptomer er der mistanke om urosepsis, og dette kan bekræftes ved, at bakterien, der har forårsaget infektionen, påvises i blodet.

Infektion i urinvejene kan være forårsaget af sygdomsfremkaldende mikroorganismer uden for kroppen ved for eksempel brug af blærekateter eller i forbindelse med cystoskopi. Indførelsen af sådanne katetre kan føre til små skader i slimhinden i urinrøret, så modstanden mod infektion bliver svækket.

I andre tilfælde skyldes infektionen nedsat modstandskraft hos individet. Hindringer, der gør, at urinen ikke løber frit ned i blæren (sten i urinlederne) eller ud af blæren (residualurin), disponerer også for infektion.

Infektion i urinvejene skyldes som regel opadstigende infektion. Bakterier, der normalt findes i tarmen, kommer ind i urinblæren via urinrøret. Videre kan bakterierne følge urinlederne til nyrebækkenet og nyrerne.

Det er sjældnere, at urinvejsinfektion skyldes spredning fra omgivende væv. Bakteriespredning kan ske gennem blodet og forårsage infektion i nyrerne eller i urinvejene.

Enhver tilstand, der hindrer urinpassage og blæretømning, disponerer for infektion. Mænd med forstørret prostata vil ofte få urinvejsinfektion. Hvis nyresten leder til hindring, disponerer det for infektion, og skade i slimhinden forårsaget af sten svækker infektionsforsvaret. Forandringer i urinlederne som ved svulst eller små misdannelser kan lede til ophobning af urin og risiko for infektion.

Kvinder er mere disponerede for urinvejsinfektion end mænd på grund af kortere urinrør og tarmbakterier i skeden.

Hos børn kan medfødte forandringer i overgangen mellem urinlederne og blæren føre til tilbagestrømning af urin op mod nyrerne ved vandladning. Denne form for tilbagestrømning medfører ofte urinvejsinfektion og også risiko for kroniske betændelsesforandringer i nyrerne.

Gravide får lettere urinvejsinfektion, fordi livmoderen under graviditeten trykker mod urinlederne. På grund af hormonændringer i graviditeten påvirkes også muskelsammentrækningerne (peristaltikken) i urinvejene. Dette leder til forsinket passage af urinen.

Personer med diabetes med meget sukker i urinen (glukosuri) er mere udsatte for urinvejsinfektion, fordi sukkerindholdet i urinen er et godt vækstmedium for bakterier.

Infektioner er ikke ualmindelige ved forstyrrelser i blæretømningen, som medfører, at blæren ikke tømmes helt, og der stadig forekommer residualurin.

Pusceller (hvide blodceller) i urinen, som ses ved urinvejsinfektioner, påvises ved stiks eller urinmikroskopi. Bakteriologisk undersøgelse hører ofte med i udredningen ved mistanke om urinvejsinfektion. Hvis der er bakterievækst med mere end 10.000 bakterier per milliliter urin, typebestemmes bakterierne, og følsomheden for forskellige antibiotika bestemmes (resistensbestemmelse).

• urinveje
• blærebetændelse
• E. coli