Vippeseng er en seng som rytmisk vipper overkroppen op og ned i forhold til det lodrette plan (horisontalplanet).
Vippesenge bruges i forbindelse med kunstig åndedræt, når der benytter undertryksventilation i indåndingsfasen. Når overkroppen vippes ned vil vægten af organerne i bughulen trykke mod mellemgulvsmusklen, som så presser mod lungerne og giver udånding. Når overkroppen vippes op, trækker vægten af bughulens organer mellemgulvsmusklen ned, og der skabes et undertryk i brysthulen, og indåndingsluften strømmer ind i lungerne.
Vippesenge blev tidligere først og fremmest brugt hos patienter, som på grund af delvis lammelse af åndedrætsmusklerne efter poliomyelitis, havde nedsat evne til at trække vejret, men den anvendes ikke i dag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.