Hvor er hun henne?

Jeg er her endnu, men har været lidt fraværende både her og der. Jeg tror mine børn og jeg er midt i et af de der tigerspring for tiden. Vi rykker os – ikke bare fremad men også lidt væk fra hinanden. Det kan være en smule skræmmende og kræver en del mere af os alle. Derfor har overskuddet til blogskriverier ikke rigtig eksisteret på det seneste. Men mon ikke jeg snart vender tilbage med fornyet styrke? Jeg tror det, for jeg savner det faktisk lidt.

Nu må det snart være slut

Man kan jo blive helt træt af at læse om alt det manglende søvn her på bloggen hele tiden. Sker der da ikke andet i mit liv??? Jo, det gør der vel, men det føles ikke rigtig sådan når jeg ikke får sovet. Så går jeg nemlig rundt som i en klokke og kan slet ikke tænke rent. Så her er endnu et sove-indlæg.

Vi arbejder i øjeblikket på at få bugt med noget forkølelsesværk og indtil da står den stadig på en hel del opvågninger. Især har Ingrid været hårdt ramt. Carl er ved at have fundet melodien. De sidste par dage har den stået på en eller to opvågninger på en hel nat! Det er slet ikke dårligt – og det på trods af at natten regnes fra klokken 8 til 5.

Det ser ud til at han lige har skulle bruge lidt tid på at vænne sig til sin nye tilstand. Tænk hvis det bare var de ører og sådan et lille og simpelt indgreb der skulle til. Jeg var skeptisk inden og troede nok ikke rigtig på at det virkelig kunne gøre en forskel, men det ser ud til at have gjort en kæmpe forskel for ham.

Nå, nok om manglende søvn. Håber snart at kunne vende tilbage med noget helt andet og langt sjovere. Lige nu skal jeg sove ...

Jubeloptimist – næsten uden søvn i øjnene

De der dræn var helt bestemt en god investering. Ingen tvivl om det. Der er klart en effekt at spore hos Carl – både om dagen og om natten. Om dagen er han gladere (troede ikke det var muligt ...), han er begyndt at snakke med fornyet styrke (det er så sødt) og de hysteriske sammenbrud er stort set væk (virkelig rart). Han sover bedre om natten, men vågner stadig næsten lige så mange gange som før og hver gang rejser han sig op i sengen, så slyngevuggen har vi måtte lægge væk igen. Det er simpelthen for farligt at have ham liggende i den, selvom den hænger over hans seng. Nogen gange er det tydeligvis i søvne han rejser sig, for lige så snart jeg lægger ham ned igen, sover han videre – og det er i sig selv en tydelig fremgang fra før, hvor alle opvågninger inkluderede massive grådanfald. Så på den konto er der tydelig fremgang at spore.

Men altså, nattesøvn har jeg ikke fået ret meget mere af. Endnu! Jeg er dog jubeloptimist og tror på at det er lige om hjørnet. Den arme dreng har jo ikke været vant til at sove en hel nat igennem, så det er noget der lige skal læres. Og når Ingrid så forhåbentlig også snart får det der natlige kravletræning overstået, så er det ved at ligne noget. Det må da for pokker snart være lige om lidt. De sover nemlig begge to rigtig godt om dagen. Uden særlig meget brok lægger jeg dem i voksiposerne og ud i barnevognen, hvor de så falder i søvn selv og snildt kan sove en lur på 2 til 3 timer.

Så når det går så godt om dagen tænker jeg at de for pokker da også snart burde kunne sove en hel nat. Så nu er vi gået i skarp træning og håber på snarlige resultater. Selvom sidste nat selvfølgelig kunne være en undtagelse, synes jeg faktisk allerede at kunne fornemme en effekt. Carl sov nemlig det meste af natten og det trods massiv snot og en hoste som en anden havnearbejder. Så jeg tror stadig på det.





Det er ikke meget frokost man kan få lokket i sådan et par snottede unger. Til gengæld fik jeg så lige dem i kassen.