The Pollyanna Principle

Filmen som har inspireret til titlen på dette indlæg er åbenbart fra 1994, men jeg kan huske at jeg så filmen i lænestolen derhjemme en meget tidlig morgen, hvor jeg ammede mit andet barn og hun er født i februar 1995. Fire bryllupper og en begravelse er en af mine yndlings feelgood film – synes bare den er så sød, romantisk og britisk ☺️

Mit år 2024 har netop budt på 2 bryllupper og en fødsel. I september blev vores yngste datter gift med sin kæreste i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, hvor de bor. I november blev deres lille datter født (vores andet barnebarn) og endelig blev vores ældste datter gift i december på Københavns Rådhus – de er ellers flyttet til Roskilde, men har jo boet rigtig mange år i København – så de følte, det var der, de skulle giftes.

Af ovenstående grunde har 2024 jo været et år ud over det sædvanlige, men på alle andre områder er der ikke rigtig sket så meget, der adskiller 2024 fra andre år. Vi kom ikke udenlands i sommerferien i år – vi var en del på Sjælland – enten bor vi i sommerhuset, når det ikke er lejet ud, og ellers bor vi hos ældste datter og svigersøn, som har købt et stort hus med masser af plads til overnattende bedsteforældre. 😀 Vi er stadig hundeejere, men har besluttet at Luna bliver vores sidste hund. Hvis børnene får hund på et tidspunkt, tænker jeg vi kan få lov til at passe hund ind imellem, men man er meget afhængig, når man har hund og i en travl hverdag kan det til tider være lidt af et puslespil, hvis ikke hunden skal være alene alt for mange timer.

I 2018 (jeg måtte lige kigge tilbage på bloggen for at få historikken korrekt) meldte jeg mig som voksenven hos Børns Voksenvenner. I 2024 blev “mit barn” og jeg enige om at stoppe vores venskab. Det lyder meget dramatisk, når man skriver det sådan – og det var altså ikke fordi vi blev uvenner, vi valgte at stoppe. A var efterhånden blevet 13 år og efterhånden var der andre ting end at hænge ud med mig, der trak. Nogle gange er der venskaber, der varer ved – jeg har endda haft en elev, der faktisk endte med at flytte ind hos sin voksenven og dennes familie, men for os var nu nok det rigtige tidspunkt at stoppe. Jeg har valgt ikke at indgå i et nyt venskab – dels regner vi jo med på sigt at flytte os nærmere børn og børnebørn og selvom jeg ikke syntes min opgave som voksenven konkurrerede med min rolle som mormor, har jeg alligevel besluttet mig for at for nu er det mormor rollen, jeg helliger mig.

Aprospos mormor rollen, så tager jeg/vi mange ture over Storebælt. Mine ferier er jo fastlagt på forhånd, men jeg har 5 feriefridage på et år som jeg selv kan placere og jeg prioritere at bruge dem, så jeg kan give Lille K en fridag i ny og næ. Nu er der jo kommet en lille kusine at dele mormor med, så tanken om at flytte tættere på børnebørnene og give en hjælpende hånd i de travle børnefamiliers hverdag fylder mere og mere i mit hoved og mine drømme for fremtiden.

På kreafronten må årets største bedrift helt sikkert være at jeg blev færdig med at brodere julekalender til Lille K. Den blev afleveret dem 30. november – lige tids nok til at den kunne blive fyldt med overraskelser til hver dag i julemåneden. Nu er det store spørgsmål så om der også skal broderes julekalender til Lille C? Og om det skal være efter det samme royale forlæg som den til Lille K. Den næststørste bedrift på kreafronten var barselsstrik til Lille C. Det blev altsammen afleveret da Storesøs og jeg holdt et uformel baby shower for Lille A.

Nytårsaften 2024/2025 er kommet og gået i adstadigt tempo os to + hund alene hjemme. I år var vi ikke i sommerhuset, da vi har lånt det ud til de nybagte forældre, der har haft besøg af farmor og farfar fra England. I vores sommerhus var der mere plads til 4 voksne og en baby end i Christianshavnerlejligheden. Vi købte en færdig menu, der stort set kun skulle anrettes, men til næste år overvejer jeg nu at lave maden selv igen. I år holdt vi jul i Roskilde og dermed har jeg slet ikke haft gang i alle de juleforberedelser, der plejer at være – selv juleoppyntningen herhjemme har været ret sporadisk, da vi næsten ikke har været hjemme i december. Når juleforberedelserne ikke er så omfattende, orker jeg godt lave nytårsmenuen. På en måde har det jo været en lidt vemodig jul i år, da “juleværtsskabet” jo nok er ved at overgå til næste generation. Siden 1997 har vi kun holdt jul et andet sted 2 gange – den ene gang hos min søster, da børnene var ret små og inden min mor døde og i 2011, hvor begge pigerne var ude at rejse og hvor vi holdt jul i København hos min mands moster og onkel. Det er jo helt fint og som det skal være, men jo også en lidt vemodig følelse helt at overgive stafetten. Jeg har dog besluttet mig for at det så også er nu vi skal have fundet nogle nye traditioner, vi kan være fælles om både os i den lille nære familie, men måske også i den mere udvidede familie. Vi lever i en tid med opbrud, brud med traditoner og måske også lidt rodløshed, så nogle gange skal man være lidt mere bevidst omkring disse ting oplever jeg. Da jeg var barn var der stor julefrokostkomsammen på begge sider af familien i juledagene, og jeg vil gå i tænkeboks med hensyn til at introducere noget som måske kan blive en nytænkning af den tradition.

Med den overvejelse vil jeg gerne ønske du, der læser dette

GODT NYTÅR

Sidste torsdag pakkede vi bilen efter arbejde og satte kursen mod sommerhuset på Sjælland. Vi havde ikke rigtig nogen aftaler eller planer – jeg skulle arbejde lidt og så havde jeg faktisk også en aftale i København om fredagen. Førhen har jeg altid fnyst lidt hånligt, når glade sommerhusejere eller fastliggende campister har underholdt med det dejligt afslappende ved at tage i sommerhus/afsted med campingvogn. Fnyst fordi jeg altid har ment, jeg udmærket har kunnet slappe af derhjemme på sofaen og ikke mente jeg behøvede hverken campingvogn eller sommerhus for at kunne trække stikket. Jeg må dog indrømme, at jeg faktisk slapper mere af, når vi er i sommerhus end jeg egentlig ville have troet. Måske er det fordi det trods alt er mere “simple living”, selvom sommerhuset er ret veludstyret og vi i princippet kan gøre det samme som vi kan derhjemme – så er det bare noget andet i sommerhuset.

Nå men, som sagt havde jeg en aftale i København om fredagen, så da klokken var 6.30 stod jeg på Slagelse station og ventede på toget til København. Lidt over 8.00 bankede jeg på døren på Nørrebro og kunne sige hej til datter (og farvel, da hun skulle på arbejde) og hej min egen lille solstråle. Vi have planer om at skulle i ZOO. I efteråret købte jeg årskort til ZOO og vi har allerede været afsted et par gange. Jeg er ret glad for at komme i ZOO – heldigvis har dyrene fået meget bedre forhold og der er masser at se på, opleve og snakke om når man er næsten 2 år gammel. I fredags tilbragte vi mest tid i Tropezoo, hvor vi så på aber og slanger (eller en orm – med den næsten 2åriges ord…)

Da vi havde spist madpakken, blev der puttet i barnevognen og mens Lille K. sov middagslur besluttede jeg mig for at gå hjem – det blev en frisk tur gennem et sneklædt Nørrebro. Vel hjemme igen fik vi leget og spist frugt indtil mor og far kom hjem fra arbejde og ved 17 tiden sagde jeg farvel og tog tilbage til Slagelse. Det var en dejlig dag og jeg glæder mig allerede til vinterferien, hvor jeg igen har planer om en tur til København 😁

Hold da op – så gik der lige næsten 3 år siden sidst… Jeg har lige siddet og læst lidt tilbage i tidligere indlæg og det er jo faktisk ret sjovt at blive mindet om hvilken hverdag, det var for år tilbage. Så her kommer der lige en lille update på mit liv.

Det største er jo at jeg er blevet mormor til en lille fyr, der snart fylder 2 år. Før jeg selv fik et barnebarn, kunne jeg godt føle en anelse irritation, når andre mormødre og farmødre bedyrede, at det skulle jeg bare glæde mig til at blive. Dels er det jo ikke en given ting, at man bliver mormor/farmor og ja dels er det jo svært at forestille sig, hvordan det vil være. Jeg må dog give dem ret i, at det er helt specielt at få den rolle i livet og jo også noget helt andet end, da jeg selv fik børn (og alligevel er det jo lidt som at opleve sine egne børn som små igen.)

Begge vores børn bor med kærester og barnebarn i København, så vejene mellem Esbjerg og København er blevet slidt ekstra meget de sidste par år. Heldigvis kan vi alle ofte mødes i vores sommerhus på Sjælland – så bliver vejen for alle lidt kortere.

Resten af mit liv ligner sig selv. Arbejdet fylder meget og ellers bruger jeg tid med min mand, hunden, min gamle far og så strikker jeg rigtig meget. Måske kan jeg begynde at vise det lidt frem her igen.

Billedet er fra en tur i ZOO denne gang med Morfar og lille K. Lille K er ikke på sociale medier og det respekterer jeg, så derfor bliver han kun vist bagfra 🙂

SRPerne er afleveret (forhåbentlig), afleveringsopgaverne er rettet og det sidste virtuelle modul inden Påske er afviklet og jeg har omsider velfortjent – synes jeg selv – Påskeferie. Den skal bruges på afslapning og ganske lidt arbejde, men også forberedelse på tiden efter Påske, alt efter on den bliver virtuel eller real life.

Egentlig har isolationen ikke været så slem for mig, synes jeg. Da jeg først fik styr på at afvikle modulerne i real time, var min arbejdsdag egentlig ikke så meget anderledes end normalt, men i denne periode har jeg haft mindre undervisning og arbejdsugen og belastningen har derfor været mindre massiv. Jeg har også fundet ud af, jeg måske slet ikke er så social som jeg gik og troede – jeg har det egentlig udmærket med ikke at se så mange mennesker. Det er faktisk et velkomment afbræk, når man til daglig skal forholde sig til 100+ mennesker hver dag…

Men hvad skal jeg så lave i ferien, når jeg ikke skal arbejde eller besøge mine børn, som det ellers var planen?

Strikke

• Jeg har gang i flere projekter: Jeg strikker Isagers poncho Grantræet til min lille “børneven”. Jeg håber den kan blive færdig inden Påske og måske blive afleveret på en trappesten sammen med et Påskeæg.
• Annette Danielsen satte gang i et Coronastrik på Instagram. Jeg hoppede med bl.a. for at få brugt noget af det garn, jeg farvede til farvekurset sidste år.
• Et par pulsvarmere til min veninde. Hun spørger hver gang jeg har givet strik væk om jeg ikke strikker til hende (det har jeg gjort flere gange 😉 ), så måske er det tid til en lille gave til hende, selvom jeg egentlig har en politik om, at jeg kun strikker på bestilling fra mine børn. Det andet jeg strikker, strikker jeg fordi jeg har lyst.
• Derudover har jeg flere UFOer der måske kan få lidt opmærksomhed: Et Seyfarth sjal, en poncho til mig selv og måske er der også lidt flere UFOer jeg har glemt, der er i hvert fald mange ting jeg kunne tænke mig at strikke (og jeg har også masser af garn…)

Læse

• I øjeblikket lytter jeg til Lone Theils krimi Stilleleg, jeg har måttet spole tilbage flere gange, da mine tanker gik på afveje, men håber jeg nu kan holde fast.
• The Nickel Boys af Colson Whitehead har jeg også på to read listen.
• Jeg har de sidste par år fået stakkevis af bøger til fødselsdag og jul og jeg har ikke fået læst en eneste af det, måske kan der rettes lidt op på det i denne ferie.

Haven

• Forhåbentligt bliver vejret godt, så vi kan få gjort lidt ved haven, den mangler stadig en del efter vi lagde den om for to somre siden.

Bagning

• I dag skal jeg helt klart bage rugbrød, det brød jeg bagte sidste weekend smagte rigtig godt, så den nye røremaskine skal i brug igen. Jeg bruger opskrift og ingredienser fra Bagekurset

jeg måtte overgive mig til bageriet. For et par måneder siden var jeg på bagekursus med min veninde (min fødselsdagsgave for de to sidste år) Der lærte vi blandt andet at bage rugbrød med surdej og fik også en surdej med hjem. Den opgav jeg dog at holde liv i, det har jeg vist næppe tålmodighed eller overskud til, når arbejdslivet buldrer derudaf, men vi fik også en opskrift på rugbrød med gær. Så jeg startede med at shoppe maltmel rugkernes og diverse og i dag skulle slaget så står. Jeg tager billede af processen for at sende til min veninde, at nu er jeg i gang, men pludselig mens røremaskinen er i fuld gang, begynder den at knalde og udvikle røg og der begynder at komme en dårlig lugt. Jeg hviner og tør faktisk ikke slukke for den af skræk for at få stød (jeg har vist fået for mange stød af elhegn i min barndom, for jeg hader bare at få stød…) nå men min redningsmand, husets maskuline input, får rejst sig fra sofaen og reddet mig. Vi er enige om at røremaskinen ikke står til at redde. Faktisk får jeg regnet ud at den må være fra 1985. Jeg arvede den nemlig fra min Bedstemor, der fik den da hun og min Bedstefar fejrede guldbryllup. Så med 35 år på bagen må det vist være velfortjent, at den bliver sendt på pension.

Men nu var gode råd dyre. Jeg havde jo sat mig for at nu skulle der bages. Derfor trodsede vi Corona og sneg os hurtigt ud for at købe en ny røremaskine….. Derfor er der nu gulerodskage i ovnen til aftenkaffen og om lidt rører jeg dej til morgendagens morgenmad.

I eftermiddag havde jeg inviteret 3 veninder til virtuel kaffeslabberads. Det var hyggeligt. Vi sad på den videokonference, jeg også bruger i arbejdssammenhæng og det virkede også upåklageligt til dette formål.

“Julen kommer førend vi ved…” lyder det i en julesang og sådan var det også for mig med julen 2019. Decemember var som resten af efteråret travl med travl på og pludselig var det december. Julebesøg i København blev dog klaret den første adventsweekend, jeg valgte dog julekomsammen med den udvidede del af familien fra og koncentrerede mig om at besøge vores piger: en overnatning hos den yngste, som er flyttet fra kollegiet og sammen med kæresten og en overnatning hos den ældste og kæreste som er flyttet fra Sydhavnen og til en større lejlighed på ydre Nørrrebro/Østerbro. På den måde fik jeg fordelt forældrebyrden lidt og fik afleveret årets adventsgaver og fik selv købt årets juletræskugle i en specialbutik (nøddeknækkeren på billedet)

Pludselig var det juleferie omend en kort en af slagsen – da skolen starter allerede den 2. januar – det har jeg vist ikke prøvet siden min første juleferie som lærer. Jeg kan huske at Storesøs og jeg havde fejret nytår på Sjælland og at vi tog toget hjem 1. nytårsdag og far skulle arbejde nytårsaften, så derfor var vi to selv taget udenbys. Jeg var højgravid og skulle kun arbejde 3 uger i januar inden jeg gik på barsel.

Det var juleferien for 25 år siden – for 2019 var specielt for os, fordi det i år var 25 år siden vi flyttede til Jylland og dermed også 25 år siden min mand startede på sin arbejdsplads og 25 år siden jeg startede med at arbejde som nyuddannet gymnasielærer. Min mands arbejdsplads lukkede i år, så han nåede lige at få sit jubilæum med. Jeg har ikke fået nogen officiel jubilæumsfejring, fordi jeg har skiftet til en anden ungdomsuddannelse end den jeg startede med at undervise på, så derfor inviterede jeg i sommerferien nogle nuværende og tidligere kollegaer for at fejre mig selv – det var en hyggelig dag.

2019 vil også blive husket for at være året, hvor jeg fik studeret mig til yderligere 30 ects point. Heldigvis gik det godt og jeg synes, jeg fagligt fik et udbytte. Derudover gav det også et boost på selvtillidsskalaen og det kan jeg altid godt bruge, fordi jeg er rigtig god til at slå mig selv i hovedet med mine utilstrækkeligheder.

Jeg er blevet ret god til at lytte til lydbøger efterhånden og gør det ofte når jeg gøre rent herhjemme eller når jeg går tur med hunden. Det bliver dog mest til krimier, måske skal 2020 være året , hvor jeg prøver at få lidt mere lødig litteratur i ørerne. Desværre kan jeg ikke rigtig komme med en anbefaling, da jeg faktisk har svært ved at skille dem fra hinanden.

På strikkefronten går det godt, selvom arbejdet dog generelt tager for meget af ens strikketid…. Jeg tog i foråret på garnfarvningskursus med min søster – det var et todages weekendkursus og vi fik afprøvet forskellige teknikker. Vi har ikke fået prøvet at farve herhjemme, men har helt klart intentioner om at skulle prøve det af. I årets løb har jeg strikket en del babytøj – fordi jeg har givet mig selv den strikkeudfordring, at jeg skal strikke en barselsgave til barslende kollegaer. Derudover har jeg også strikket til pigernes barslende veninder når de (pigerne) beder om det. Jeg har strikket et Pointe sjal til min kollega der fyldte rundt – et virkeligt smukt og udfordrende mønster som jeg har tænkt mig at gentage i et sjal til mig selv. I øjeblikket er jeg ved at lægge sidste hånd på Find your fade sjalet som er et noget langsommeligt og kedeligt strikketøj. Tilmed er jeg ved at løbe tør for garn så jeg har måttet opfinde fiksfakserier for at kunne få det færdigt. Jeg har også tænkt mig, det skal være til en kollega.

Om lidt er nytårsselskabet fuldtalligt (min mand har været på arbejde) Vi fejrer nytåret bare os to og hunden som ikke er glad for nytårsaften. Som vi har gjort de sidste 2 år, har vi købt en nytårsmenu fra en lokal restaurant – hvor maden er tilberedt og bare skal varmes – jeg trænger til at slippe for madlavningen efter en jul med gæster og hurlumhej.

Godt nytår! 

Nå men sagaen om mine tandproblemer fortsætter åbenbart. Som allerede tidligere nævnt fik jeg en rodbehandling efter adskillige dage med næsten ubærlig tandpine. Det hjalp med det samme på tandpinen. Det eneste irriterende var, at jeg skulle huske ikke at tygge i højre side, hvor den rodbehandlede tand var placeret. Torsdag aften kom jeg alligevel til at tygge på et stykke franskbrød i højre side. I franskbrøddet var der en hård kerne – KNÆK sagde tanden…. Gode råd var dyre. Tandlægen havde ferie så jeg måtte vente med at blive behandlet til tirsdag. Desværre var tanden så ødelagt at den ikke kunne reddes….

Så nu er jeg en tand fattigere og om et par måneder med en 21000 kr slankere bankbog… Føj hvor er jeg træt af det 😦

Da mine unger var små, kunne jeg godt lide at gå i børneteater med dem. Senere begyndte Lille A jo at spille børneteater, men det er jo efterhånden mange år siden. Efter jeg er blevet voksenven har muligheden for børneteater jo budt sig til igen, så i går var Mini A og jeg i det lokale børneteater for at se Alice i Eventyrland. Jeg må indrømme, at jeg nok var lidt mere charmeret da mit eget afkom stod på scenen, selvom disse børn også bestemt gjorde det godt. Men som min mor altid sagde: “Enhver so synes bedst om sine egne grise!” En ting var dog helt sikkert, det var en stor succes for Mini A som efter sigende aldrig havde været i teateret før. Så på hjemturen blev der ret insisterende sagt mange gange, at “man” godt kunne tænke sig at komme i teateret til sommer, når det lokale børneteater spiller Ronja Røverdatter i Nørreskoven.