Europa-Parlamentet og Regeringskonferencen 2000

Målsætninger og procedurer

Et effektivt EU - før udvidelsen mod øst

EU-reform før udvidelsen mod øst

EU står over for en historisk udvidelse med 10 lande i Central- og Østeuropa samt Cypern og Malta. Endvidere har også Tyrkiet søgt om EU-medlemskab. Det ventes, at de første ansøgerlande vil kunne blive optaget i EU omkring 2004-2005. Europa-Parlamentet - som står for den demokratiske kontrol i EU - støtter udvidelsen og dermed EU's åbenhed over for alle demokratiske lande i Europa.

For at blive EU-medlemmer skal ansøgerlandene dog leve op til en række krav - de såkaldte "Københavns-kriterier" fra juni 1993. Ansøgerlandene skal således:

• være demokratiske, overholde menneskerettighederne samt respektere og beskytte mindretal,
• have en velfungerende markedsøkonomi,
• gå ind for målsætningen om en politisk, økonomisk og monetær union,
• acceptere og indføre den gældende EU-lovgivning m.m.

For at EU skal kunne fungere med 28-30 medlemslande er det dog nødvendigt, at EU bliver mere efffektivt og mere "strømlinet" inden udvidelsen med de nye medlemslande. Derfor forsøger man under den løbende EU-regeringskonference at tilpasse EU-traktaten til de nye forhold. Det ventes, at regeringskonferencen afsluttes under EU-topmødet i Nice i Sydfrankrig i december 2000.

Europa-Parlamentet har 2 observatører under regeringskonferencen. Det er den tyske kristelige demokrat Elmar Brok - der også er formand for EP's udenrigsudvalg - og den græske socialist Dimitrios Tsatsos, som begge rapporterer tilbage til Europa-Parlamentet og dets forfatningsudvalg.

Effektivitet og demokrati

EU er både en sammenslutning af befolkninger og af medlemsstater. Befolkningerne er repræsenteret i Europa-Parlamentet, og medlemsstaterne er repræsenteret i EU's Ministerråd. I Ministerrådet er der en rimelig balance mellem de store og små medlemslande. De små lande er således klart overrepræsenteret i forhold til deres indbyggertal. Danmark med 5,3 millioner indbyggere har 3 stemmer, Sverige med knap 9 millioner indbyggere har 4 stemmer og Tyskland med 82 millioner indbyggere har "kun" 10 stemmer, når der stemmes med kvalificeret flertal i Ministerrådet.

Når EU udvides til 28-30 medlemslande er det vigtigt, at denne "rimelige balance" mellem store og små lande opretholdes, og det er bl.a. det, den nuværende regeringskonference drejer sig om.

-- Fælles beslutningstagen/medbestemmelse

Medbestemmelse/fælles beslutningstagen gælder nu for ca. 75% af al EU-lovgivning. Det betyder i praksis, at Europa-Parlamentet er medlovgiver på ca. ¾ af EU-lovgivningen på lige fod med EU's Ministerråd.

Efter Europa-Parlamentets opfattelse bør medbestemmelse/fælles beslutningstagen være den almindelige beslutningsmåde i EU, dvs. at den også bør anvendes på EU's landbrugspolitik m.m. EP ønsker også at få medindflydelse på EU's finanspolitiske beslutninger samt EU's internationale aftaler. Desuden mener man, at Europa-Parlamentet maksimalt bør have 700 medlemmer efter udvidelsen. I dag er der 626 medlemmer af Europa-Parlamentet.

-- "Det dobbelte flertals"-princip

Enstemmighed anvendes stadig på en lang række beslutninger i EU's Ministerråd, og det indebærer, at EU risikerer at blive "handlingslammet" efter udvidelsen mod øst. Derfor bør Ministerrådet afskaffe enstemmigheds-princippet på de fleste områder, så også et udvidet EU kan fungere effektivt.

Europa-Parlamentet går ind for "det dobbelte flertals"-princip, dvs. at et flertal af medlemslande skal stemme for, og de skal samtidig repræsentere et flertal af medlemslandene befolkninger. "Det dobbelte flertals"-princip ville både sikre den "rimelige balance" mellem de store og små medlemslande, samtidig med at man respekterer medlemslandenes befolkningsmæssige størrelse.

-- Demokratisk kontrol med en stærk EU-Kommission

EU-Kommissionen har "initiativretten" i EU, dvs. at det er Kommissionen, der fremlægger forslag til EU-love, udarbejder oplæg til fremtidige politikker m.m. EU-Kommissionen har i dag 20 kommissærer, og hvert medlemsland har mindst en EU-kommissær. EU's udvidelse med nye medlemslande rejser spørgsmålet, om man har brug for 28-30 EU-kommissærer, hvilket vil være tilfældet, såfremt hvert medlemsland også fremover skal have en kommissær.

For at sikre en effektiv Kommission i et udvidet EU har Europa-Parlamentet foreslået 2 løsningsmuligheder:

• Kommissionen består af i alt 20 kommissærer, og medlemslandene skiftes så til at have en kommissær efter et bestemt rotationssystem eller
• hvert medlemsland har en kommissær, men der indføres en rangorden mellem dem.

Ifølge forslaget skal Kommissionens formand fremover vælges af Europa-Parlamentet blandt kandidater, udpeget af Ministerrådet. Kommissionsformanden skal fremover tildeles en større politisk rolle. Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at formanden for Kommissionen fremover bør kunne anmode Europa-Parlamentet om et ""tillids-votum" med den konsekvens, at hvis Parlamentet er ude af stand til at vedtage et sådant "tillids-votum", så skal Kommissionen gå af.

-- Forenklet EU-traktat

EU-traktaten og andre EU-love bør kunne forstås af almindelige mennesker. Det drejer sig om gennemsigtighed, gennemskuelighed og om demokrati. Europa-Parlamentet mener derfor, at EU-traktaten bør forenkles. Den bør fremover bestå af 2 dele:

• 1. del: skal indeholde EU's målsætninger, principper, borgernes rettigheder, EU-institutionerne og beslutningprocedurerne og
• 2. del: skal omtale EU's forskellige politikker, såsom miljøpolitik, forbrugerpolitik, uddannelse, strukturpolitik, konkurrencepolitik m.m.

I forbindelse med EU's udvidelse med nye medlemslande taler man ofte om et "EU i flere hastigheder", et "tættere samarbejde", et "forstærket samarbejde", som alt sammen indebærer, at nogle medlemslande går videre i samarbejdet end andre medlemslande. Denne tendens ser vi allerede nu på flere samarbejdsområder som fx. EURO'en, hvor Danmark, Sverige og Storbritannien står udenfor, medens Grækenland kommer med i EURO'en fra 1. januar 2001!

I det øjeblik EU består af 28-30 medlemslande, bliver det så godt som umuligt at undgå et "EU i flere hastigheder", idet det vil være indlysende, at nogle medlemslande ønsker at gå længere i samarbejdet end andre medlemslande. Derfor er det vigtigt at få præcise regler, der kan fungere, for det "tættere samarbejde", fx. på det sikkerhedspolitiske område. For at undgå et rent "a la carte-samarbejde" mener Europa-Parlamentet, at mindst 1/3 af EU-landene skal være med.

-- Mini-reform er ikke nok!

Stats- og regeringschefernes oplæg til den nuværende EU-regeringskonference - som ventes afsluttet i Nice i december 2000 - har været en "smal dagsorden", som udelukkende fokuserer på de punkter, man ikke kunne nå til enighed om i Amsterdam-traktaten, nemlig

• antallet af EU-kommissærer,
• stemmevægte i Ministerrådet og
• udvidet brug af flertalsbeslutninger i Ministerrådet.

Europa-Parlamentet går derimod ind for en mere "bred dagsorden" på regeringskonferencen, som også bør omfatte følgende dagsordenspunkter:

• en styrkelse af EU-borgerskabet,
• en styrkelse af EU's rolle i verden og
• en styrkelse af EU's politikker i almindelighed.

Derudover er man enig med Ministerrådet i, at spørgsmålet om et "EU i flere hastigheder" eller et "tættere samarbejde" også bør behandles på regeringskonferencen.

EU's rolle i verden

-- EU: En økonomisk kæmpe - men en politisk dværg?

EU er ofte blevet kaldt en økonomisk kæmpe, men en politisk dværg. Det er på en vis måde rigtigt, idet EU-landene udgør verdens største økonomiske område, men samtidig ofte har været svagt og handlingslammet rent politisk, hvilket man bl.a. så i forbindelse med krigen i Bosnien og Kosovo. I juli 1999 sagde den tyske udenrigsminister Joschka Fischer således, at "krigen i Kosovo har vist, at der er brug for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU. Det skal ikke ske for at militarisere EU, men for at skabe fred!" For at imødegå dette problem er EU gradvist ved at opbygge en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som langsomt er ved at tage form.

-- "EU skal ikke "føre krig" men derimod "skabe fred"

EU skal ikke "føre krig", men derimod "skabe fred" og bidrage til at styrke demokrati og retsstatsprincippet samt forsvare menneskerettighederne rundt omkring i verden. Vi er ikke i gang med at skabe en Europahær, men med at opbygge en beredskabsstyrke på 60.000 mand, "som kan forhindre mennesker i at slå hinanden ihjel". Det sagde EU's udenrigsrepræsentant Pieren Javier Solana i marts 2000 i Europa-Parlamentet, hvor han også understregede, at NATO forbliver grundlaget for medlemslandenes kollektive forsvar, og at EU kun vil gå i aktion, hvor NATO som helhed ikke er engageret.

Efter Amsterdam fastslås det i EU-traktaten, at EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik bl.a. har til formål:

• at beskytte EU-landenes fælles værdier, uafhængighed og grundlæggende interesser,
• at bevare freden og styrke den internationale sikkerhed,
• at fremme internationalt samarbejde og
• at udvikle og styrke demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne.

EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle spørgsmål vedrørende EU's sikkerhed, herunder en "gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik". Det drejer sig her om:

• humanitære opgaver (som fx. at hjælpe jordskælvsofre efter jordskælvene i Tyrkiet og Grækenland i august 1999 eller stormflodsofrene i Mozambique i marts 2000),
• fredsbevarende opgaver (som i Kosovo) samt
• krisestyring og fredsskabelse (som på Balkan i 1999-2000).

EU og den enkelte borger

-- EU-charter om borgernes rettigheder

Et såkaldt Konvent er i øjeblikket i færd med at udarbejde et "EU-charter om borgernes grundlæggende rettigheder", hvori man vil samle et "katalog" over borgernes rettigheder fra grundlove, konventioner, traktater og anden jura. Formålet er at definere de fælles værdier EU skal bygge på, og det er planen, at Konventet skal være klar med charteret i slutningen af oktober 2000.

Herefter kan Europa-Parlamentet behandle charteret under november-samlingen, og EU's stats- og regeringschefer kan afslutte arbejdet under EU-topmødet i Nice, samtidig med den nuværende regeringskonference, som skal gøre EU klar til udvidelsen mod øst. Det afgørende spørgsmål er, om det færdige EU-charter skal indskrives i EU-traktaten - og derved være juridisk bindende! - eller om det blot skal være en politisk erklæring. Europa-Parlamentet støtter ideen om at gøre charteret juridisk bindende ved at indskrive det i EU-traktaten, medens lande som fx. Danmark, Storbritannien, Frankrig samt næsten alle ansøgerlandene til EU-medlemskab mener, at charteret blot bør være en politisk erklæring.

I forlængelse heraf har formanden for Konventet, den tidligere tyske præsident Roman Herzog fastslået, at "EU-charteret ikke vil give EU flere beføjelser, og at det heller ikke er en EU-forfatning i svøb!".

-- Social tryghed

Under det franske EU-formandskab i 2. halvår 2000 vil "EU's sociale dagsorden" have første prioritet, og det er tanken, at man vil udarbejde konkrete handlingsplaner for de næste 5 år. Den franske beskæftigelsesminister har opfordret de andre EU-lande til at opstille "måltal" i kampen mod "social udstødelse", herunder en reduktion i antallet af fattige. Hun har endvidere opfordret arbejdsmarkedets parter og parlamentsmedlemmer til at fremlægge forslag til "EU's sociale dagsorden" og til forbedring af de lokale beskæftigelsesplaner i EU. Europa-Parlamentet støtter sådanne tanker og mener, at princippet om "social markedsøkonomi" og "social tryghed" bør indskrives i EU-traktaten.

-- Frihed, sikkerhed og retfærdighed

Med Maastricht-traktaten - som trådte i kraft 1. november 1993 - kom retspolitik og politisamarbejde ind under EU-samarbejdet. Der var dog tale om et mellemstatsligt samarbejde, idet alle lande skulle være enige, før man kunne beslutte noget. Med Amsterdam-traktaten - som trådte i kraft 1. maj 1999 - blev visse dele af det retspolitiske samarbejde gjort overstatsligt, også selvom man venter i en 5-årig periode med at gå over til flertalsbeslutninger i Ministerrådet. Det betyder, at Danmark ikke kan deltage på disse samarbejdsområder på grund af vort selvvalgte EU-forbehold om, at det retspolitiske samarbejde skal være mellemstatsligt.

Med Amsterdam-traktaten blev den såkaldte Schengen-aftale også en del af EU. Schengen-aftalen indebærer primært, at man kan rejse frit over grænserne mellem EU-landene uden personkontrol. Det er målsætningen, at Danmark indtræder fuldt ud i Schengen-aftalen fra 25. marts 2001.

I EU-traktatens artikel 29 fastslås det, at det er EU's mål, at give borgerne et "højt tryghedsniveau" og skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det skal ske gennem politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og ved forebyggelse og bekæmpelse af racisme og fremmedhad. EU vil forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, og især

• terrorisme,
• menneskehandel,
• overgreb mod børn
• ulovlig narkotikahandel
• ulovlig våbenhandel
• korruption og svig

gennem tættere samarbejde mellem medlemslandenes politi, toldmyndigheder, Europol (den Europæiske Politienhed) m.fl.

Europa-Parlamentet kræver, at EU-landenes regeringer ikke stopper op på halvvejen, og at de fuldt ud bringer politisamarbejde og strafferetligt samarbejde ind under EU's kompetence, således at EU-Domstolen uden undtagelse er kompetent på alle disse områder, hvilket ikke er tilfældet i dag.