Udnævnelser og efterårsstemning på RUC
Efterårssol på campus i oktober. Foto: Privat.

Udnævnelser og efterårsstemning på RUC

Efteråret har for alvor indtaget campus, hvor træerne står i gyldne farver, og solen stadig kigger frem. Men selv om sommeren er forbi, er der ikke skruet ned for aktiviteterne på Roskilde Universitet. Der bliver forsket, formidlet og høstet anerkendelse. Flere forskere har modtaget bevillinger og udnævnelser, og nogle af dem kan du læse om i denne udgave af RUC Update. Der er mere på vej i næste måned.

God læselyst, nyd efteråret – og god halloween i morgen🎃

Med venlig hilsen

Redaktionen, RUC Update

Mads Perner
Adjunkt Mads Perner. Foto: Privat.

Millionbevilling til nyt projekt: Hvordan så social ulighed i sundhed ud i 1890-1940?

Via unikke kulturarvsdata fra København skal Mads Perner fra Roskilde Universitet undersøge, hvem der fik gavn af sundhedsmæssige fremskridt i starten af 1900-tallet, hvor uligheden var høj. Projektet har modtaget en bevilling på fem millioner kroner fra Augustinus Fonden.

↪︎ Læs mere om projektet

Jacob Torfing.
Professor i politik og institutioner Jacob Torfing. Arkivfoto.

Jacob Torfing er nummer ét i verden inden for governance

Professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet indtager førstepladsen inden for governance på GPS Scholars internationale rangliste over forskere i 2026.

Han placerer sig samtidig som nummer to inden for offentlig forvaltning og nummer tre inden for statskundskab. Ranglisten bygger på bl.a. forskernes publikationer og citationer gennem de seneste fem år.

↪︎ Læs mere om rangeringen

Rikke Andreassen.
Professor Rikke Andreassen. Foto: Thomas Cato.

Rikke Andreassen nomineret til Erik Kjersgaard Prisen 2026

Historiker og professor Rikke Andreassen er nomineret for at gøre forskning i køn, seksualitet og race tilgængelig for et bredt publikum. Senest med Instagramprofilen Queer Kvinder Historie og bogen ’De nye Kvinder: Kærlighed og queers 1870-1920’.

↪︎ Her er de nominerede til Erik Kjersgaard Prisen 2026

Article content
Den ca. 40 km lange Roskilde Fjord er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land. Foto: Miljøministeriet.

Roskilde Universitet styrker samarbejdet med Nationalpark Skjoldungernes Land

Roskilde Universitet og Nationalpark Skjoldungernes Land skal bl.a. samarbejde om bæredygtige landskaber, vandmiljø, miljøhistorisk forskning og uddannelse.

↪︎ Læs mere om partnerskabsaftalen

Article content
Arkivfoto. Foto: RUC.

🗓️Deltag i online-infomøde om master i organisationspsykologi den 10. nov.

Hvordan kan organisationspsykologi give dig nye perspektiver på ledelse, samarbejde og forandringsprocesser? Og hvordan arbejder man med de følelser, dynamikker og ubevidste processer, der præger hverdagen i en organisation?

På dette online informationsmøde kan du høre, hvordan Master i Organisationspsykologi (MPO) giver dig viden og værktøjer til at arbejde med de psykologiske dimensioner af organisationer.

↪︎ Læs mere eller tilmeld dig


To view or add a comment, sign in

More articles by Roskilde University

Explore content categories