Jeg bad ChatGPT om at lave en karrikatur tegning af mig baseret på det den vidste om mig – altså udfra de spørgsmål jeg har stillet. Den endte med dette billede.

I første forsøg sad der en kat i baggrunden.

EN KAT!

Der må så absolut være noget den har misforstået!

Det er et ret genialt værktøj til at få en hurtig besvarelse på et eller andet spørgsmål man måtte sidde med.

Når jeg kigger listen i gennem har jeg gennem tiden blandt andet fået afklaret

• hvad International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) fra 1977 er for en størrelse
• om det korrekt at skrive/sige: hun havde haft mødt ham? (Det er det ikke – på dansk bruger man kun ét hjælpeverbum i denne type sætning.)
• hvad det betyder at være lagerbeskattet
• at man ikke må støvsuge i Schweiz om søndagen – eller larme på nogen anden måde – Ruhetag kalder schweizerne det
• hvorfor brydere får blomkålsører

Og en masse andre spørgsmål som har været oppe til diskussion eller jeg har undret mig over. En bred vifte som det fremgår 🙂

I går fandt jeg en sjov lille strikkeopskrift på en høne.

På engelsk.

Jeg gav ChatGPT opgaven at oversætte opskriften og prøvede så, om jeg kunne strikke hønen ud fra oversættelsen.

Det kunne jeg, med ganske få rettelser …

Snestormen lagde sig sent fredag i Hals, og lørdag vågnede vi op til den der stille, langsomt dalende sne, som gør det en hel del mere tåleligt at være ude – både for to- og firbenede.

Når vinden ikke piber én om ørerne, får Bob – og ja, også jeg – langt mere lyst til at gå udenfor, og vi har været ude på nogle gode og lidt længere ture. Der er trods alt stor forskel på, om temperaturen føles som minus 10–12 grader, eller om den i virkeligheden kun sniger sig ned på minus 1–2.

Lørdag gik vi forbi vores gamle have, og jeg kunne se, at der var gang i en regulær sneboldkamp, så vi stak lige næsen indenfor.

Udover sneboldkampen var de også i fuld gang med at bygge en stor snemand.

Jeg er vild med sne – men indrømmer gerne, at det også er skide besværligt. Især for dem, der skal forsøge at komme på arbejde i bil.

Også mormortaxaen er udfordret. En klapvogn lader sig ganske enkelt ikke skubbe gennem sneen og der må sadles om til vintertransport, så i morgen bliver det afhentning på kælk … helt sikkert til Solveigs store fornøjelse 🙂

Jeg kæmper en ulige kamp mod vinteren for at holde fuglenes foderplads og vandskålen sne og isfri.

I går lavede jeg en lille opstilling med et gravlys i en urtepotte og en underskål som låg og ovenpå vandskålen – og det lykkedes mig faktisk at holde vandskålen isfri hele dagen.

I dag er vi så yderligere udfordret af at sneen vælter ned i Hals og foderpladsen er lynhurtigt dækket af sne.

Da vandet nu var reddet, var næste projekt foderpladsen. Det endte med et noget kreativt arrangement, hvor en “numseslæde” fungerer som tag. Det ser… interessant ud. Ikke kønt, men effektivt. Fuglene kan både spise og drikke, og det er trods alt det vigtigste.

Skarven må klare sig selv – og den ser i øvrigt også ud som om den er fuldstændig ligeglad med vintervejret.

Jeg gik en tur ned til havnen. Her i byen er havnen et udflugtsmål uanset vejr og føre, og det resulterede i, at en ældre mand var kørt fast i sneen. En yngre fyr var stoppet for at grave ham fri – iført alt for lidt tøj og uden vanter.

Da de endelig fik skabt en smal passage, og den ældre mand satte kurs mod endnu en imponerende snedynge, lød det lettere irriterede spørgsmål fra den yngre mand: “SKAL du ned på havnen?”

Det spørgsmål var åbenbart nok. Den ældre mand vendte bilen om og kørte hjem.

Jeg vendte også hjem – til varmen, kaffen og strikketøjet.

Stakkels lille Robin … det er ikke helt let at holde vandet frostfrit i den her nærmest sibiriske kulde, så jeg måtte ud og hælde varmt vand i skålen. Heldigvis dukkede han op igen kort efter og fik slukket tørsten.

Jeg fodrer fugle året rundt, men om vinteren får de lidt ekstra luksus i form af nødder og æbler.

Det er der andre, der også har opdaget … musene er nemlig tilbage. De nøjes ganske vist med at spise det, der falder ned fra foderpladsen, men de er nu alligevel ikke helt så velkomne. Søde er de, og hvis de bare kunne lade være med at ødelægge alt i skuret, måtte de faktisk gerne blive. Det kan de så ikke, så musekornene er igen fundet frem.

Jeg havde et ærinde i byen i dag, og for 4.-5. gang på en måned begyndte iGo kort efter start at brokke sig over for lavt dæktryk, så turen gik igen forbi OK i Vesterhassing for at fylde luft på.

Jeg ved godt, at lufttrykket falder sammen med store temperaturfald, men så tit er altså temmelig irriterende – og jeg kører endda på 1 år gamle Michelin-dæk, så det er ikke fordi, det er noget billigt skrammel.

Det viste sig da også, at der var en helt anden forklaring: Jeg fandt nemlig en pæn stor skrue i det ene bagdæk i dag. Ikke så mærkeligt, at luften stille og roligt er sevet 😬

Nu holder bilen hos Mekaniker Rasmus og venter på, at han får tid til at lappe. Heldigvis bor jeg i en by, hvor man kan gå til det hele på fem minutter, så jeg behøver den ikke før på fredag, hvor Bob og jeg har en aftale med Dyrlæge Mogens.

På en lun sommerdag passer snakken om den milde østkyst sikkert meget godt.

Men i dag? Dæleme nej. Vinden kom bragende direkte fra øst og gav os en ordentlig gennemblæsning.

Det var dejligt at komme hjem i varmen, til en kop kaffe og den sidste af de fastelavnsboller jeg bagte i går.

Fastelavnsbollernes tid er nemlig over os og dem jeg hidtil har købt, har været… lad os sige ret skuffende.

Ikke fordi jeg er i nærheden af at melde mig til Den Store Bagedyst, men den lille portion, jeg bik­sede sammen i går, var – i al beskedenhed – markant bedre end de dyrtindkøbte fra PennyLane … deres druknede simpelthen i en glasur, der var så sød, at tænderne gjorde helt ondt.

Mine var med vaniljecreme og chokoladeganache på toppen, som lagde en fin, bitter modvægt til det søde.

Helt perfekte. Hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo 😉

Måske skulle jeg invitere mig selv på kaffe på kontoret og tage fastelavnsboller med. Jeg kender et par gamle kolleger, som helt sikkert ville sætte pris på det – og det er ved at være alt for længe siden mit sidste besøg.

Han er totalt utilregnelig og dukker op i hver anden artikel i de danske nyhedsmedier.

Jeg er ærligt talt ved at være godt og grundigt træt af at se ham, høre ham og høre om ham.

I ved helt sikkert præcis, hvem jeg mener.

Hvis det ikke er for sent med et nytårsforsæt, så må mit være at holde “hvid januar”. Da jeg ikke drikker alkohol andet end i meget beskeden mængde, bliver min version en pause fra nyhedsstrømmen.

Formålet med hvid januar er at tage en pause, reflektere over sine vaner og mærke, hvordan krop og sind reagerer uden alkohol. Det giver bedre søvn, flere penge på kontoen og mere energi.

Jeg tvivler på, at min udgave ligefrem gør mig rigere, men jeg er ret sikker på, at den vil gøre mig godt. Og ikke mindst få mine spændte kæber til at slappe af, når jeg slipper for at høre om ham hele tiden.

When a clown moves into a palace, he doesn’t become a king. The palace becomes a circus.

Nu vi lige er ved alkoholen, så fik jeg i går årets snaps. Vores julefrokost 2. juledag blev aflyst og i stedet afholdt i går. Jeg havde lavet pæresnaps af pærer fra min nieces have og det smagte overraskende godt, mild og med sødme fra både pære og vanilje.

Udover snaps var der Pripps Folköl på bordet hjembragt fra Sverige. Den udgave vi havde taget med hjem har en lav alkohol procent, men smagte dejligt og var perfekt til frokostbordet.