Sammen skaber vi fremtiden for landbrug og fødevarer i Europa.
Målet med den fælles landbrugspolitik
EU's fælles landbrugspolitik, der blev lanceret i 1962, er et partnerskab mellem landbruget og samfundet og mellem Europa og landbrugerne. Politikken skal:
- støtte landbrugerne og forbedre landbrugets produktivitet og dermed sikre en stabil forsyning af fødevarer til overkommelige priser
- sikre, at landbrugerne i EU har en rimelig levestandard
- hjælpe med at tackle klimaændringerne og sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne
- bevare landdistrikter og landskaber i hele EU
- holde økonomien i landdistrikterne i live ved at fremme beskæftigelsen i landbruget, landbrugsfødevareindustrien og relaterede sektorer.
Den fælles landbrugspolitik er en fælles politik for alle EU-landene. Den forvaltes og finansieres på EU-plan af midler fra EU's budget.
Den fælles landbrugspolitik i praksis
Landbruget adskiller sig fra de fleste andre erhverv ved, at det er underlagt særlige betingelser:
- På trods af fødevareproduktionens betydning er landbrugernes indkomst omkring 40 % lavere end indkomsterne uden for landbruget
- Landbruget er mere afhængigt af vejret og klimaet end mange andre sektorer
- Der er en uundgåelig tidsforskydning mellem det tidspunkt, hvor forbrugerne efterspørger en vare, og det tidspunkt, hvor landbruget kan levere den, da det tager tid at dyrke mere hvede eller producere mere mælk.
Landbrugerne skal samtidig med at være omkostningseffektive sørge for at arbejde på en bæredygtig og miljøvenlig måde og bevare jordbunden og biodiversiteten.
Usikkerheden for erhvervet og landbrugets miljøpåvirkning berettiger den væsentlige rolle, som den offentlige sektor spiller for vores landbrugere. Den fælles landbrugspolitik gennemføres ved hjælp af følgende foranstaltninger:
- Indkomststøtte gennem direkte betalinger, hvilket sikrer en stabil indkomst og aflønner landbrugerne for miljøvenligt landbrug og levering af offentlige goder, som normalt ikke betales af markederne, f.eks. at passe på landskabet.
- Foranstaltninger til at afhjælpe vanskelige markedssituationer som et pludseligt fald i efterspørgslen på grund af sundhedsmæssige bekymringer eller et prisfald som følge af midlertidig overforsyning af markedet.
- Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne med nationale og regionale programmer, som tackler landdistrikternes særlige behov og udfordringer.
Den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027
For at styrke det europæiske landbrugs rolle i fremtiden har man med årene videreudviklet den fælles landbrugspolitik, så den kan tackle skiftende økonomiske forhold og imødekomme borgernes krav og behov.
Aftalen om reform af den fælles landbrugspolitik blev vedtaget den 2. december 2021. Den fælles landbrugspolitik 2023-2027 trådte i kraft den 1. januar 2023. Det er en moderniseret politik med særlig vægt på resultater.
Den skal sikre en bæredygtig fremtid for de europæiske landbrugere, give mere målrettet støtte til mindre bedrifter og give EU-landene mere fleksibilitet til at tilpasse foranstaltningerne til lokale forhold.
Centrale områder
Den fælles landbrugspolitik er vigtig for at sikre fremtiden for landbrug og skovbrug og for at nå målene i den europæiske grønne pagt.
Den fælles landbrugspolitik sikrer overholdelse af miljøbestemmelser og fremmer grønt landbrug.
Den fælles landbrugspolitik støtter landbosamfund og fremmer den vigtige rolle, som landbrug og skovbrug spiller for samfundet som helhed.
Den fælles landbrugspolitik sikrer, at bæredygtigt landbrug og skovbrug kan være rentabelt og konkurrencedygtigt i dag og i fremtiden.
Ti specifikke mål
Politikken har fokus på ti specifikke mål, som er knyttet til fælles EU-mål for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i landbruget og landdistrikterne.
Kommissionen har udarbejdet en række oplæg, som indeholder de vigtigste fakta og den politiske relevans for hvert mål.
Nationale strategiske planer
Hvert enkelt EU-land har lavet en national strategisk plan under den fælles landbrugspolitik, der kombinerer finansieringen af indkomststøtte, udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltninger. EU-landene har udformet deres planer, så de bidrager til de ti specifikke mål, ved hjælp af en værktøjskasse fra Kommissionen med brede politiske foranstaltninger, som kan tilpasses behovene og kapaciteten i de enkelte lande.
Fokus på resultater
Lovgivningen om den fælles landbrugspolitik fastsætter en række indikatorer som led i en ny ramme for resultater, overvågning og evaluering. Indikatorerne vil blive overvåget via årlige performancerapporter og en gennemgang hvert andet år af resultaterne af de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik for at vurdere, hvordan det går for EU-landene med at nå målene i den fælles landbrugspolitik.
Finansiering af den fælles landbrugspolitik
Omfanget af støtten til EU's landbrug fra det samlede EU-budget afspejler de mange faktorer, der spiller ind på at sikre konstant adgang til fødevarer af høj kvalitet, hvilket blandt andet omfatter indkomststøtte til landbruget, klimatiltag og bevarelse af levende landbosamfund.
Den fælles landbrugspolitik finansieres gennem to fonde under EU-budgettet:
- Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), som yder direkte støtte og finansierer markedsforanstaltninger
- Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som finansierer udvikling af landdistrikterne.
Udbetalingerne administreres på nationalt plan af de enkelte EU-lande. Hvert enkelt land offentliggør information om modtagerne af støtte under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med EU's regler om åbenhed.
Der er allerede afsat 387 mia. euro til finansiering af den fælles landbrugspolitik for 2023-2027. Finansieringen kommer fra to forskellige fonde: 291,1 mia. euro (i løbende priser) fra EGFL og 95,5 mia. euro fra ELFUL.
Se også
Fordelene ved den fælles landbrugspolitik
Den fælles landbrugspolitik fastlægger de vilkår, der giver landbruget mulighed for at opfylde sine funktioner i samfundet, på følgende områder:
Fødevareproduktion
- Der er omkring 10 millioner landbrug i EU, og 17 millioner mennesker arbejder regelmæssigt i sektoren. De producerer en imponerende mængde forskellige økonomisk overkommelige og sikre kvalitetsprodukter.
- EU er kendt i hele verden for sine fødevarer og kulinariske traditioner og er en af verdens førende producenter og nettoeksportør af landbrugsfødevarer. På grund af sine enestående landbrugsressourcer kan og bør EU spille en central rolle med hensyn til at garantere fødevaresikkerheden for verden som helhed.
Udvikling af landdistrikterne
- I vores landdistrikter og de værdifulde naturressourcer, der er knyttet til dem, er mange arbejdspladser knyttet til landbruget. Landbruget har brug for maskiner, bygninger, brændstof, gødning og dyrlæger – de såkaldte "upstreamsektorer".
- Andre er beskæftiget i "downstreamaktiviteter" – f.eks. forarbejdning, tilberedning og emballering af fødevarer samt opbevaring, transport og detailhandel. Landbrugs- og fødevaresektoren skaber tilsammen næsten 40 mio. arbejdspladser i EU.
- For at landbruget og disse upstream- og downstreamsektorer kan arbejde effektivt og forblive moderne og produktive har de behov for let adgang til den nyeste information om landbrugsspørgsmål, driftsmetoder og markedsudviklingen. I perioden 2014-2020 var den fælles landbrugspolitiks ressourcer rettet mod at tilvejebringe højhastighedsteknologier og forbedrede internettjenester og -infrastrukturer til 18 millioner borgere i landdistrikterne – svarende til 6,4 % af EU's befolkning i landdistrikterne.
Et miljømæssigt bæredygtigt landbrug
- Landbruget har en dobbelt udfordring: Det skal producere fødevarer og samtidig beskytte naturen og bevare biodiversiteten. Det har afgørende betydning for vores fødevareproduktion og vores livskvalitet at bruge naturressourcerne med omtanke – i dag, i morgen og for de fremtidige generationer.
Vigtige aktører i den fælles landbrugspolitik
Europa-Kommissionen hører regelmæssigt grupper for civil dialog og landbrugsudvalg for at udforme lovgivning og politikker vedrørende landbruget på den bedst mulige måde. Ekspertgrupper bidrager med input til Europa-Kommissionen, for eksempel taskforcen for landbrugsmarkederne vedrørende illoyal handelspraksis.
Kommissionen gennemfører konsekvensanalyser, når den planlægger, udarbejder og foreslår ny EU-lovgivning, for at undersøge behovet for en indsats på EU-niveau og de mulige virkninger af de tilgængelige løsninger. De er et vigtigt led i EU’s dagsorden for bedre lovgivning. Der blev gennemført konsekvensanalyser for landbruget og udviklingen af landdistrikter i 2003 (midtvejsrevision), 2008 (sundhedstjek – SEC(2008) 1885), 2011 (Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 – SEC(2011) 1153 final), og 2018 (støtte til strategiske planer efter 2020 – SWD(2018) 301 final).
Den Europæiske Revisionsret spiller også en vigtig rolle med hensyn til at føre tilsyn med udgifterne.
Eurobarometer-undersøgelserne omhandler EU-borgernes holdninger til en række emner, der påvirker deres dagligdag.
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 er omfattet af tre forordninger, som alle har været gældende siden den 1. januar 2023:
- Forordning (EU) 2021/2116, der ophæver forordning (EU) 1306/2013, om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
- Forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til strategiske planer og om ophævelse af forordning (EU) 1305/2013 og (EU) 1307/2013
- Forordning (EU) 2021/2117 om ændring af forordning (EU) 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EU) 251/2014 om geografiske betegnelser for vinprodukter og (EU) 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder.
Følgende fire forordninger fastlægger underområderne i den fælles landbrugspolitik for 2014-2020:
- Forordning (EU) 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere
- Forordning (EU) 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter
- Forordning (EU) 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne
- Forordning (EU) 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.
For årene 2021-2022 gjaldt der en overgangsforordning (forordning (EU) 2020/2220). I denne forordning fastsattes betingelserne for tildeling af støtte fra EGFL og ELFUL i disse år, hvormed bestemmelserne for støtte i de foregående forordninger blev forlænget og ændret. Den var gældende, indtil den nye fælles landbrugspolitik trådte i kraft.
Den fælles landbrugspolitik forvaltes af Kommissionens Generaldirektorat for landbrug og udvikling af landdistrikter. Det vedtager delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter for at gennemføre den fælles landbrugspolitik.
Se også
Tidslinje
- 2027
Kommissionen vil foretage endnu en performancegennemgang af hvert EU-lands strategiske plan under den fælles landbrugspolitik.
- 2025
Kommissionen vil foretage den første performancegennemgang af EU-landenes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og om nødvendigt anmode landene om specifikke opfølgende tiltag. - 2023
Den fælles landbrugspolitik 2023-2027 træder i kraft den 1. januar 2023. De strategiske planer under den fælles landbrugspolitik lanceres i alle EU-lande.
- 2022Den fælles landbrugspolitik fylder 60 år
Den fælles landbrugspolitiks historie helt fra starten af er sammenfattet i faktabladet om den fælles landbrugspolitik siden 1962.
- 2021-2022
I løbet af disse to år gælder der en overgangsforordning. Forordningen forlænger de fleste af de regler for den fælles landbrugspolitik, der var gældende i perioden 2014-2020, samtidig med at der sikres en gnidningsløs overgang til den fremtidige ramme for de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.
- 2021
Aftalen om reform af den fælles landbrugspolitik vedtages den 2. december 2021.
- 2018
Den 1. juni 2018 fremlægger Kommissionen en række lovgivningsforslag om reformen af den fælles landbrugspolitik.
- 2013
Den fælles landbrugspolitik ændres for at styrke sektorens konkurrenceevne, fremme bæredygtigt landbrug og innovation, understøtte job og vækst i landdistrikterne og flytte den finansielle bistand i retning af produktiv arealudnyttelse. Den reformerede fælles landbrugspolitik er på plads for programperioden 2014-2020.
- 2003
Der ydes indkomststøtte som led i den fælles landbrugspolitik. En ny reform af den fælles landbrugspolitik afkobler støtten fra produktionen. Landbrugerne får nu indkomststøtte på den betingelse, at de passer landbrugsarealerne og lever op til standarderne inden for fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd.
- 1992
Den fælles landbrugspolitik går fra at støtte markedet til at støtte producenterne. Prisstøtten begrænses og erstattes af direkte betalinger til landbrugerne. De tilskyndes til at være mere miljøvenlige.
Reformen finder sted på samme tid som miljøtopmødet i Rio i 1992, hvor princippet om bæredygtig udvikling lanceres.
- 1984
Bedrifterne er blevet så effektive, at der produceres flere fødevarer end nødvendigt. Der iværksættes adskillige foranstaltninger, der skal bringe produktionen på niveau med efterspørgslen.
- 1962
Den fælles landbrugspolitik ser dagens lys. Den fælles landbrugspolitik udformes som en fælles politik med det formål at sikre EU-borgerne fødevarer til overkommelige priser og skabe en rimelig levestandard for landbrugerne.
