Sidens indholdSidens indhold Europa-Kommissionens websted Denne erklæring gælder for indhold, der offentliggøres på domænet: https://commission.europa.euDen finder ikke anvendelse på andet indhold eller websteder, der offentliggøres på nogen af underdomænerne. Disse websteder og indholdet på dem vil have deres egne specifikke tilgængelighedserklæringer.Dette websted forvaltes af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation. Det er udformet til at blive anvendt af så mange mennesker som muligt, herunder personer med handicap.Det bør være muligt at:zoome op til 200 % uden problemernavigere rundt på det meste af webstedet kun ved brug af tastaturetnavigere rundt på det meste af webstedet ved hjælp af en moderne skærmlæser og talegenkendelsessoftware (på din computer eller telefon)Dette websted er udformet i overensstemmelse med den tekniske standard for websteder og mobilapps, EN 301 549 v.3.2.1. Det følger nøje niveau "AA" i Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) version 2.1. Overholdelsesstatus Dette websted er delvist i overensstemmelse med den tekniske standard EN 301 549 v.3.2.1 og Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1 niveau AA. På "Ikketilgængeligt indhold" kan du finde flere informationer.Webstedet blev sidst testet den 25. oktober 2024. Udarbejdelsen af denne erklæring Denne erklæring blev udarbejdet den 16. december 2024.Erklæringen er baseret på en gennemgang af et repræsentativt udvalg af websider foretaget af en IAAP-kvalificeret tilgængelighedsekspert ved hjælp af en kombination af manuel og automatiseret testning. Feedback Tak for din feedback om tilgængeligheden af Europa-Kommissionens websted. Fortæl os, hvis du støder på forhindringer for tilgængeligheden:Tlf.: 00 800 6 7 8 9 10 11Kontaktformular: Skriv til os (undlad at angive følsomme oplysninger i formularen, f.eks. informationer, der kan afsløre finansielle persondata, og oplysninger om dit helbred eller andre følsomme emner).Vi forsøger at reagere på feedback inden for 15 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af forespørgslen i den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen. Kompatibilitet med browsere og hjælpeteknologier Europa-Kommissionens websted er udformet, så det er kompatibelt med følgende oftest anvendte hjælpeteknologier:den seneste version af browserne Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox og Apple Safarii kombination med de seneste versioner af NVDA, VoiceOver og TalkBack. Tekniske specifikationer Adgangen til Europa-Kommissionens websted er afhængig af følgende teknologier for at kunne fungere med den særlige kombination af webbrowser og eventuelle hjælpeteknologier eller plugins på din computer:HTMLWAI-ARIACSSJavaScript Ikketilgængeligt indhold Selv om vi gør vores bedste for at sikre, at Europa-Kommissionens websted er tilgængeligt, er der visse begrænsninger, som vi arbejder på at afhjælpe. Nedenfor finder du en beskrivelse af kendte begrænsninger og potentielle løsninger. Kontakt os, hvis du støder på et problem, der ikke er anført nedenfor.Kendte begrænsninger for Europa-Kommissionens websted:Videoafspiller – brug af tastatur: Vi er opmærksomme på visse problemer med brug af tastaturet i videoafspilleren (når du vælger sprog for undertekster i menuen, er det ikke muligt at bruge piletasterne til at skifte mellem sprog. Dette kan kun gøres med tabulatortasten). Videotekster: Nogle videoer har videotekster, hvor det ikke tydeligt fremgår, hvem der taler. Lydbeskrivelse: Videoer på dette websted har ikke lydbeskrivelse.Manglende overskrift i rammer for videoer: Når en video er omgivet af en ramme, har denne ikke altid en overskrift. Vi forventer at løse dette problem inden udgangen af marts 2025. Grafer og diagrammer – brug af farve: Nogle grafer og diagrammer på webstedet er alene afhængige af farve for at kommunikere oplysninger, hvilket er forvirrende for personer med farveblindhed. I diagrammer, hvor knapper og overskrifter ikke visuelt hænger sammen med afsnit i tilsvarende farver, vil man ved at klikke på knappen/overskriften i signaturforklaringen til- eller fravælge den tilsvarende linje, bjælke eller sektion, og det gør det muligt for brugeren at se, hvilken knap/overskrift der hører til hvilken del af diagrammet. Vi forventer at løse dette problem i løbet af 2025. Hierarki for overskrifter: Nogle siders indhold er ikke hierarkisk struktureret. Vi forventer at løse dette problem inden udgangen af marts 2025. Organisationsplan: Den aktuelle version af den visuelle organisationsplan er ikke tilgængelig for personer, der benytter en skærmlæser eller er afhængige af at kunne navigere via tastaturet. EU's officielle, Whoiswho, er et tilgængeligt alternativ, hvad angår det meste af indholdet.Feebackformular: I feedbackformularen åbner linket til Europe Direct et nyt vindue eller en ny fane uden advarsel. Vi forventer at løse dette problem inden udgangen af marts 2025. Eksterne links åbner uden advarsel: Visse links åbner et nyt vindue eller en ny fane uden advarsel. Vi forventer at løse dette problem inden udgangen af marts 2025. Links: Når et downloadlink omdirigerer brugeren til en ny webside, åbnes et nyt vindue eller en ny fane. Vi forventer at løse dette problem inden udgangen af marts 2025. Formularfelter: I filtreringsmulighederne har nogle af formularfelterne ikke et korrekt link. Vi forventer at løse dette problem inden udgangen af marts 2025.Animation: Nogle sider indeholder animationer, f.eks. animerede diagrammer, der ikke kan sættes på pause, stoppes eller skjules. Vi forventer at løse dette problem i løbet af 2025.Parallakseeffekt: Nogle sider indeholder parallakseeffekter, der kan forårsage svimmelhed, kvalme og balanceproblemer hos personer med bevægelsesfølsomhed. Relaterede links Erklæring om tilgængelighed af visuelle historier