Gå til hovedindholdet

Sociale medier: få kontakt til Europa-Kommissionen

Følg Europa-Kommissionen på de sociale medier

Kommissionen fortæller om sit arbejde på forskellige populære sociale medier. Vi opfordrer dig til at deltage i debatterne på vores sider på de sociale medier og til at dele vores indhold.

Europa-Kommissionens politik for indholdsmoderation på sociale medier

Vi går ind for, at brugerne kan udtrykke forskelligartede synspunkter og meninger, men vi accepterer hverken kommentarer, som er stødende, eller som kan krænke andre brugere. 

Skriv på en venlig måde, og undgå opildnende, fornærmende eller stødende sprogbrug. Udvis respekt over for andre brugere og vores fælles grundlæggende principper. Vi siger nej til racisme, fremmedhad og diskrimination af enhver slags (på grundlag af religion, etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering eller andet). Vi tolererer heller ikke opfordring til vold. Ethvert indhold, der overtræder vores moderationspolitik, vil blive fjernet.

Sørg for kun at skrive kommentarer, der vedrører emnet for vores opslag. Vi tolererer ikke spam, og kommentarer med mistænkelige links vil blive fjernet. Undgå også at dele vildledende informationer, navnlig hvis de kan skade andre eller er beregnet på personlig vinding.  

Vi lægger stor vægt på, at vores side skal være et sikkert og imødekommende forum, hvor alle kan føle sig trygge ved at dele deres synspunkter.  For at bevare dette positive miljø kan vi være nødt til at skjule eller slette visse kommentarer og nægte adgang for brugere, der gentagne gange overtræder vores moderationspolitik.

Vi forsøger at besvare så mange spørgsmål som muligt, så hurtigt vi kan. Har vi ikke besvaret dit spørgsmål? Så skriv til os på comm-social-media-teamatec [dot] europa [dot] eu (comm-social-media-team[at]ec[dot]europa[dot]eu)

Ophavsret

Indholdet på Europa-Kommissionens profiler på de sociale medier er underlagt standardmeddelelsen om ophavsret.  

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål om Europa-Kommissionen og dens aktiviteter, er du velkommen til at kontakte os på comm-social-media-teamatec [dot] europa [dot] eu (comm-social-media-team[at]ec[dot]europa[dot]eu).

Ansvarsfraskrivelse

De idéer og synspunkter, som Europa-Kommissionen giver udtryk for på de sociale medier, er kun til orientering. Kommunikationen på de sociale medier må ikke betragtes som juridiske eller officielle meddelelser på vegne af Europa-Kommissionen.

Beskyttelse af personoplysninger på de sociale medier

Europa-Kommissionen fortæller om sit arbejde på en række sociale medier. Du kan få adgang til Europa-Kommissionens sider på de sociale medier direkte fra vores website.  

Knapperne på de sociale medier på vores websted betyder ikke, at dine persondata bliver indsamlet, eller at du bliver videresendt til eksterne websteder, medmindre du klikker på dem. Hvis du gør det, vil du blive bedt om at acceptere disse platformes cookie-politik.  

Hvert enkelt af de sociale medier (YouTube, X, LinkedIn, Facebook, Instagram osv.) har sin egen måde at håndtere dine personoplysninger på. Hvis du er bekymret over, hvordan de sociale medier bruger dine data, anbefaler vi dig at læse deres politikker for beskyttelse af privatlivets fred, inden du bruger dem.  

Hvis du vil vide mere om vores politik for persondatabeskyttelse på de sociale medier, kan du læse vores databeskyttelseserklæring.