
Brug rammevinduet i VoiceOver på Mac
Rammevinduet viser, hvad VoiceOver læser op, og kan være praktisk, når du deler din Mac med seende brugere.

Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Vis eller skjul vinduet
Gør et af følgende:
- Åbn Hjælpeprogrammet VoiceOver (tryk på VO-F8, når VoiceOver er slået til), klik på kategorien Visuelt, og klik derefter på Rammevindue. 
- Tryk på VO-Kommando-F10 for at vise eller skjule vinduet. - Kommandoen slår rammevinduet til eller fra i Hjælpeprogrammet VoiceOver. 
Du viser og skjuler rammevinduet, braillevinduet og VoiceOver-markøren ved at trykke på VO-Kommando-F11.
Flyt eller skift størrelse på vinduet
- Tryk på VO-Skift-F10, indtil du hører den handling, du vil udføre. - Hvis du f.eks. hører “ændrer størrelse”, men vil flytte rammevinduet, skal du trykke på tasterne igen, indtil du hører “flytter”. 
- Tryk på VoiceOver-kombitasten sammen med pilene for at flytte eller ændre størrelse på rammevinduet. 
- Tryk på esc-tasten eller Fn-Tabulator, når du er færdig.