Den Europæiske Ombudsmand 

Hvis du ikke er tilfreds med den måde, EU-institutionerne har behandlet dig på, kan Den Europæiske Ombudsmand måske hjælpe dig.

Ombudsmanden fremmer god administration og undersøger borgernes klager over handlinger foretaget af EU's institutioner og organer, herunder Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og alle EU's agenturer. 

Ombudsmanden gennemfører normalt undersøgelser på baggrund af klager, men kan også tage initiativ til at starte dem og kan undersøge mere generelle systemiske problemstillinger inden for institutionerne. 

Ombudsmanden sidder i en periode på fem år, som kan forlænges. Ombudsmandens kontor ligger i Strasbourg. 

I december 2024 valgte Europa-Parlamentet Teresa Anjinho som den nye europæiske ombudsmand. 

Contact: