Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013«

(COM(2020) 673 final — 2020/306 (COD))

(2021/C 220/08)

Ordfører:

Athanasios IOANNIDIS

Anmodninger om udtalelse	Europa-Parlamentet, 11.11.2020 Rådet, 13.11.2020
Retsgrundlag	Artikel 3, 114, og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.3.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	24.3.2021
Plenarforsamling nr.	559
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	268/0/3

1.

Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser Kommissionens forslag om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 velkommen. Formålet med forslaget er at gøre noget ved den fragmenterede interoperabilitet mellem toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder ved forvaltningen af toldbehandlingen af varer.

1.2.

EØSU mener, at forslaget er i overensstemmelse med EU's vision og strategiske mål, både i forhold til handlingsplanen for at bringe toldunionen til det næste niveau — En handlingsdagsorden for en stærk og moderne toldunion og i forhold til meddelelsen om Udvikling af EU's toldunion og dens forvaltning.

1.3.

Efter EØSU's opfattelse støtter forslaget den strategiske plan fra Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion 2016-2020 og EU-handlingsplanen for e-forvaltning 2016-2020, som indgik i Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 (1), og som sigter mod at styrke de offentlige tjenesters effektivitet ved at fjerne eksisterende digitale hindringer, reducere bureaukratiet og forbedre kvaliteten af interaktionen mellem nationale myndigheder.

1.4.

EØSU peger på, at gennemførelsen af kvikskrankemiljøet på toldområdet vil løfte varehandelen ind i den nye digitale tidsalder gennem forenkling og automatisering. Handelen i almindelighed vil vokse i EU, og EU vil blive mere konkurrencedygtig, toldområdet vil blive moderniseret, og der vil være mange fordele for de involverede parter — medlemsstaternes toldmyndigheder, partnermyndigheder, økonomiske aktører og borgerne.

1.5.

Efter EØSU's mening bør EU's kvikskranke og de nationale kvikskranker ikke kun være en digital kanal for indsamling af data og informationsudvekslingsprocesser. I takt med at informationssystemer og processer udvikles, bør der i fremtiden også være mulighed for — som aftalt mellem medlemsstaterne og Rådet — at gå videre til mere komplekse automatiserede processer i forbindelse med varemængder. Dette vil gøre det muligt for den erhvervsdrivende at få et overordnet billede af transaktionen, som derfor bør betegnes som »intelligent«.

1.6.

EØSU mener, at integrationen af ikketoldrelaterede EU-formaliteter i EU-systemet til udveksling af certifikater på toldområdet (CSW-CERTEX) vil kræve ny IT-infrastruktur for at skabe forbindelse mellem de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet og de ikketoldrelaterede EU-systemer. Det skal fastsættes præcist, hvilke data der skal udveksles.

1.7.

EØSU anbefaler, at Kommissionen er særligt opmærksom på systemernes og kvikskrankernes cybersikkerhed ved at indføre sikkerhedssystemer med høje standarder, som beskytter mod angreb, der ville kunne ryste varehandlen i EU og have ødelæggende økonomiske virkninger.

1.8.

EØSU er enig i, at en effektiv gennemførelse af kvikskrankeprogrammet på toldområdet uden forsinkelser vil kræve et særligt fokus på de medlemsstater, som ikke indgik i pilotprojektet i 2015 om EU's fælles veterinærdokument til brug ved import (EU CSW-CVED), og som derfor ikke har udviklet nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet, der er tilpasset EU's kvikskranke.

1.9.

Et lignende problem opstår i forbindelse med en række medlemsstater, som har udviklet deres egne nationale kvikskrankeinitiativer, der fortsat er isolerede og karakteriseret ved forskellige metoder baseret på den eksisterende IT-arkitektur, prioriteter og omkostningsstrukturer på toldområdet.

1.10.

Af de ovennævnte grunde går EØSU ind for en mere detaljeret tidsplan med målsætninger og foranstaltninger for medlemsstaterne, så de tilpasser deres nationale kvikskrankemiljøer til den europæiske kvikskranke.

1.11.

EØSU anerkender, at systemet er komplekst, og at der er behov for koordinering både internt i medlemsstaterne og mellem dem for at gennemføre det. Udvalget foreslår, at der udarbejdes en mere detaljeret tidsplan for overvågning og fremsendelse af rapporter om kvikskrankens funktion og udvikling med målsætninger og foranstaltninger, som medlemsstaterne og de nationale aktører skal træffe for at gennemføre systemet.

1.12.

EØSU anbefaler, at programmet bidrager til inden for sit anvendelsesområde at styrke overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og databeskyttelsen.

1.13.

EØSU anser det for helt afgørende at forberede og uddanne de medarbejdere, der bliver involveret i driften af IT-systemerne, de nationale kvikskrankemiljøer og EU's kvikskranke på toldområdet. Det aktuelle projekt bør derfor sørge for uddannelses- og opkvalificeringsprogrammer for arbejdstagerne, som bør modtage nationale og/eller EU-midler.

2.   Baggrund og indledning

2.1.

I 2008 forpligtede medlemsstaterne og Kommissionen sig til at fremme et elektronisk toldmiljø i EU ved at bestræbe sig på at etablere en ramme for kvikskranketjenester. I Venedigerklæringen fra 2014 blev der foreslået en progressiv handlingsplan med henblik på at gennemføre en EU-kvikskranke på toldområdet og udvikle dens retlige rammer. Dette blev gentaget i Kommissionens meddelelse fra 2016 om Udvikling af EU's toldunion og dens forvaltning, som bebudede Kommissionens planer om at undersøge muligheden for at finde en brugbar løsning til at udvikle og oprette en EU-kvikskranke på toldområdet. Strategien blev understøttet af Økofinrådets konklusioner af 23. maj 2017.

2.2.

Kommissionen iværksatte et pilotprojekt i 2015 om EU's fælles veterinærdokument til brug ved import (EU CSW-CVED). Projektet blev forvaltet i fællesskab af Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion (GD TAXUD) og Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE) for at give toldmyndighederne mulighed for at foretage automatisk kontrol af tre ikketoldretlige formaliteter, der fremlægges sammen med toldangivelsen som bevis for overensstemmelse. Indledningsvis deltog fem medlemsstaters toldmyndigheder frivilligt i dette pilotprojekt. Med dets efterfølger, EU-kvikskranken for systemet til udveksling af certifikater på toldområdet (EU CSW-CERTEX), blev lovkravenes anvendelsesområde udvidet, og der blev introduceret nye funktionaliteter såsom mængdemæssig forvaltning. Antallet af deltagende medlemsstater er steget fra fem til ni, og projektet dækker flere politikområder.

2.3.

Covid-19-pandemien har gjort det vigtigere end nogensinde at etablere en stærkere ramme for toldunionen og yderligere lette opfyldelsen af toldformaliteter og ikketoldrelaterede EU-formaliteter for at støtte den økonomiske genopretning. Den øgede digitalisering af toldformaliteterne og de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der gælder for den internationale handel, baner med henblik herpå vej for nye muligheder for, at medlemsstaterne kan forbedre det digitale samarbejde.

3.   Resumé af Kommissionens forslag

3.1.

Unionens internationale handel er underlagt både toldlovgivningen og Unionens lovgivning uden for toldområdet. De myndigheder, der er ansvarlige for ikketoldretlige EU-formaliteter (»kompetente partnermyndigheder«), og toldmyndighederne arbejder ofte i siloer, hvilket skaber komplekse og besværlige rapporteringsforpligtelser for erhvervsdrivende og ineffektiv toldbehandling af varer, der nemt giver anledning til fejl og svig. For at gøre noget ved den fragmenterede interoperabilitet mellem toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder ved forvaltningen af toldbehandlingen af varer og koordinere indsatsen på dette område har Kommissionen og medlemsstaterne gennem årene påtaget sig en række forpligtelser til at udarbejde kvikskrankeinitiativer i forbindelse med toldbehandling af varer.

3.2.

Kommissionens forslag sigter mod at oprette et EU-kvikskrankemiljø på toldområdet, som leverer et integreret sæt interoperable elektroniske tjenester på EU-plan og nationalt plan gennem Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø for systemet til udveksling af certifikater på toldområdet. Dette vil støtte interaktionen og informationsudvekslingen mellem de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet og de ikketoldrelaterede EU-systemer, der er omhandlet i bilaget til forslaget.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

Forslaget til forordning er det første, vigtige skridt til at forbedre samarbejdet mellem toldmyndighederne gennem et fælles elektronisk system. Der er tale om et samlet forslag, som giver en bred analyse af de resultater, indsatser og foranstaltninger, der indgår i funktionen af EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet.

4.2.

Oprettelsen af kvikskranken vil give virksomheder og erhvervsdrivende mulighed for at indsende data elektronisk, både i form af dokumentation og ikketoldrelaterede EU-formaliteter, til en elektronisk kvikskranke (national kvikskranke) i hver medlemsstat, hvilket reducerer risikoen for dobbeltarbejde og sparer tid og transaktionsomkostninger. Kvikskranken vil give toldmyndigheder og andre myndigheder mulighed for at indsamle data indsendt på grundlag af et harmoniseret system for toldbehandlingsprocedurerne. Samtidig får EU et overblik over, hvilke varer der krydser ind og ud over dets grænser, ligesom det får mulighed for at kontrollere varemængderne med tanke på kvoter og forebyggelse af svig.

4.3.

Som specificeret i Kommissionens forslag vil gennemførelsen af programmet blive finansieret af EU-midler og nationale midler. De omkostninger, der er forbundet med udvikling, integration og drift af EU CSW-CERTEX-kvikskranken, vil blive afholdt af EU, mens medlemsstaterne afholder omkostninger i forbindelse med udvikling, integration og drift af deres nationale kvikskrankemiljøer og deres forbindelse med EU CSW-CERTEX. I betragtning af at covid-19-pandemien har ført til økonomisk krise i alle EU's medlemsstater, ønsker EØSU oplyst, hvordan Kommissionen kan sikre, at medlemsstaterne opfylder dette krav og stiller med øremærkede midler fra deres nationale budgetter til at gennemføre programmet.

4.4.

Hvis kvikskrankeinitiativet skal harmoniseres og oprettes, er det nødvendigt, at det bliver obligatorisk for medlemsstaterne af gennemføre det. Succesen for kvikskranken på toldområdet afhænger nemlig af samtidig opfyldelse, harmonisering og gennemførelse i alle lande. EØSU peger på, at der er risiko for, at nogle medlemsstater ikke gennemfører kvikskranken inden for den estimerede tidsramme på grund af budgetbegrænsninger (på baggrund af den finansielle krise som følge af covid-19) og andre politiske prioriteter. Dette vil give anledning til adskillige problemer for EU's told- og handelspolitik for ikke at tale om for medlemsstaterne. EØSU beder Kommissionen oplyse, om der er planlagt sanktioner i tilfælde af, at nogle medlemsstater ikke gennemfører kvikskranken eller overskrider den fastsatte tidsramme.

4.5.

Kvikskrankeforanstaltningerne bør gå hånd i hånd med en modernisering af toldområdet og toldmyndighederne. Det ville være yderst hensigtsmæssigt, hvis der først blev gennemført en undersøgelse, som beskriver den eksisterende situation ved medlemsstaternes indgangsveje, og at der foretages en vurdering af behovet for at investere i en opgradering af tjenesterne, så de kan understøtte kvikskranken. Samtidig kunne der sættes en vejledende dato for, hvornår den nationale del af kvikskranken skal være færdig.

4.6.

Kommissionen anfører i sit forslag til forordning, at hver enkelt medlemsstat skal udpege en myndighed, der skal fungere som national koordinator for gennemførelse og koordinering af foranstaltninger i forbindelse med kvikskranken. EØSU ønsker oplyst, om udpegelsen af den nationale koordinator udelukkende er den enkelte medlemsstats ansvar, eller om Kommissionen vil komme med anbefalinger.

4.7.

Med hensyn til at sikre databeskyttelsen er EØSU af den opfattelse, at den supplerende aktivitet med at beskytte de indsamlede data, sammen med alle toldangivelserne, bør tage hensyn til følgende: — hvilken offentlig myndighed, der skal have ansvaret for at sikre fortrolighed, og hvordan tolerancetærsklen vil blive fastsat på de enkelt niveauer — den sikkerhed, der vil blive givet til de erhvervsdrivende med kvikskranken, og detaljerne i de givne garantier.

5.   Særlige bemærkninger

5.1.

EØSU er af den opfattelse, at det foreliggende forslag til forordning og det punkt, hvor der henvises til nærhedsprincippet, kan anses for at være det bidrag, som dette tiltag, dvs. oprettelsen af kvikskranken, giver til EU's BNP og øget konkurrenceevne.

5.2.

EØSU anser det endvidere for afgørende at gennemføre en konsekvensanalyse for hver enkelt medlemsstat, der fremhæver fordelene ved at gennemføre denne politik, som en måde til at overbevise dem om at gøre det hurtigt. Samtidig opfordrer EØSU Kommissionen til at rapportere om effekterne af pilotprojektet for kvikskranken på toldområdet i hver af de medlemsstater, der deltager i pilotprojektet.

5.3.

I henhold til konsekvensanalysen, som analyseres i forslaget til forordning, mener EØSU, at pakken bestående af løsningsmodel 1 + 6+8ii (2) er den rigtige.

5.4.

EØSU understreger, at Kommissionen bør vedtage fælles tekniske specifikationer for det nationale kvikskrankemiljøs funktion som fastsat i artikel 2 i forslaget til forordning.

5.5.

EØSU peger på, at Kommissionen bør vedtage fælles tekniske specifikationer for det nationale kvikskrankemiljøs funktion som fastsat i bestemmelserne i artikel 8 for at undgå fejl i forbindelse med toldbehandlingen. EØSU mener, at det ville være nyttigt at etablere en fælles standard.

5.6.

EØSU er af den opfattelse, at hvis kvikskranken på toldområdet skal blive en succes, er det nødvendigt, at det nationale miljø fungerer gnidningsløst, med veluddannet personale. Eftersom antallet af toldere (3) pr. 100 000 indbyggere varierer mellem 7 og 70 alt efter medlemsstat, anbefaler EØSU. at der tilføjes minimumsstandarder for driften af systemet og for det nødvendige antal medarbejdere.

5.7.

EØSU anbefaler, at der i artikel 1 i forslaget til forordning tilføjes sætningen »for så vidt ikke andet er fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) eller i nærværende forordnings artikel 6«.

5.8.

EØSU bemærker, at artikel 3 både juridisk og indholdsmæssig kunne referere til den modsigelse, der opstår, fordi den henviser til EU's kvikskrankemiljø på toldområdet og samtidig inkluderer ikketoldrelaterede EU-systemer. Der kunne indføres et særskilt underafsnit til at dække disse systemer (med den nødvendige tilpasning af henvisningerne).

5.9.

EØSU anmoder om præcisering af, om Kommissionens arbejdsprogram kommer før forordningen, eller om det kommer, efter at forordningen er trådt i kraft. Hvis ikrafttrædelsen kommer først, hvordan kommer tidsplanen for at vedtage handlingsplanen da til at se ud?

5.10.

EØSU mener, at henvisningen til muligheden for at tilbagekalde beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i artikel 21, stk. 3, første punktum, er alt for vag, og anmoder om præcisering af, om tilbagekaldelsen vedrører en eller alle kategorierne i artikel 5, stk. 4, artikel 10, stk. 3, og artikel 13, stk. 4. Det er også uklart, om dette vedrører en retsakt i de ovennævnte kategorier eller muligheden for generelt at vedtage retsakter for en af disse kategorier. EØSU peger på, at der bør finde en dialog sted med medlovgiverne om processen for, hvordan de skal informeres.

---

(1)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 — Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling (COM(2016) 179 final af 19. april 2016).

(2)  Løsningsmodel 1 gør EU CSW-CERTEX obligatorisk og dækker EU's lovkrav, for hvilke der findes relevante toldmæssige oplysninger på EU-plan for alle medlemsstater, hvilket giver mulighed for automatiseret mængdemæssig forvaltning. I løsningsmodel 6 etableres der kvikskranker på nationalt plan for at give økonomiske operatører harmoniserede enkelte kontaktpunkter til at opfylde told- og ikketoldrelaterede formaliteter. Løsningsmodel 8ii er baseret på øget brug af det eksisterende system til registrering og identificering af økonomiske operatører (EORI) udelukkende til validering. COM(2020) 673 final.

(3)  https://ufe-online.eu/wp-content/uploads/2020/04/2020-04-04.pdf