Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Den Europæiske Centralbank — Håndtering af misligholdte lån efter covid-19-pandemien

(COM(2020) 822 final)

(2021/C 220/15)

Ordfører:

Kęstutis KUPŠYS

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 24.2.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	10.3.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	24.3.2021
Plenarforsamling nr.	559
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	246/2/11

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over fremlæggelsen af Kommissionens nye handlingsplan (meddelelse) om misligholdte lån, men beklager, at den grundlæggende mangler nye forslag, der er tilpasset covid-19-tiden, hvilket betyder, at Europa står i en ekstraordinær tid med regler udformet til almindelige tider. EØSU anbefaler derfor, at man først og fremmest tager fat på de grundlæggende årsager til misligholdte lån for at forhindre, at de ophobes i fremtiden, og foreslår desuden en omhyggelig revision og midlertidig tilpasning af definitionen af misligholdelse for at sikre de europæiske husholdninger og virksomheder en »blød landing«. EØSU bemærker, at der under den aktuelle covid-19-krise er behov for, at den monetære politik og finanspolitikken samt lovgivningen vedrørende den finansielle sektor er i samklang med den tid, vi lever i.

1.2.

Det er af afgørende betydning at håndtere de underliggende årsager til misligholdte lån. EØSU understreger, at den mest effektive måde til at undgå, at husholdningerne og SMV'erne opbygger store mængder misligholdte lån, er ved konstant at stræbe efter at forbedre konkurrenceevnen, fokusere på forretningskontinuitet og økonomisk genopretning, skabe robuste sociale sikringsordninger, bekæmpe fattigdom, overdreven gældsætning og arbejdsløshed, sikre tilstrækkelige lønninger og gennemføre kontracykliske økonomipolitiske foranstaltninger i krisetider. Ved hjælp af disse skridt kan vi bevare og styrke stabiliteten på de finansielle markeder og den økonomiske modstandsdygtighed, samtidig med at vi bekæmper fattigdom og den massive ulighed.

1.3.

EØSU mener, at misligholdte lån »før covid-19« bør behandles på en helt anden måde end misligholdte lån »efter covid-19« (som følge af covid-19) på grund af de helt forskellige omstændigheder før og efter marts 2020. EØSU foreslår således en omhyggelig, målrettet og rent midlertidig revision af EBA's retningslinjer for definitionen af misligholdelse. EØSU anbefaler endvidere, at EBA's retningslinjer for moratorier for lån fastholdes, så længe det er nødvendigt.

1.4.

EØSU opfordrer til, at støtteforanstaltninger til kreditinstitutter går hånd i hånd med statslige støtteforanstaltninger til låntagere, der udelukkende er nødlidende som følge af pandemien. Blandt de foranstaltninger, der kan bruges i denne situation, er forlængelse af løbetider med 1-3 år, rentegodtgørelse, omlægning af gæld til billigere former og om muligt moratorier for tilbagebetaling af lån. EØSU går ind for denne interne gældsafviklingsproces.

1.5.

EØSU bemærker, at behovet for et paneuropæisk, grænseoverskridende marked for misligholdte lån er overvurderet. Udvalget er derfor bekymret over planerne om at lave et fælleseuropæisk »pas« for inkassatorer uden behørigt tilsyn hverken i »hjemlandet« eller »værtslandet«. Dette tiltag kan kun retfærdiggøres, hvis der laves et sæt udlignende foranstaltninger, der hjælper med at beskytte nødlidende låntagere — en EU-dækkende forbrugerbeskyttelsesstandard for inkassatorer.

1.6.

En anden søjle i handlingsplanen vedrører forslaget om fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse, som er strengt begrænset til virksomhedslån og kun finder anvendelse, hvis parterne forud for indgåelsen af lånekontrakten har indgået en frivillig aftale. EØSU bemærker, at fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse kan udgøre en afbalanceret løsning for debitorer, men kræver, at den udenretslige fyldestgørelse ikke bliver en standardmulighed i lånekontrakter.

1.7.

EØSU opfordrer indtrængende til, at spørgsmålet om misligholdte lån, der afspejler et udbredt fænomen i økonomien, ikke blandes sammen med spørgsmålet om at bevare den finansielle stabilitet. For at bevare banksektorens moralske og operationelle integritet bør disse to spørgsmål behandles særskilt.

1.8.

EØSU opfordrer til, at man fortsat kun kan sælge misligholdte lån til porteføljeadministrationsselskaber (som også i mange tilfælde benævnes »dårlige banker«) i ekstraordinære tilfælde, og at sådanne lån fortrinsvist gives i forbindelse med bilaterale gældsafviklingsaftaler mellem kreditinstituttet og låntageren, hvor løsningen bør fokusere på driftskontinuitet og økonomisk genopretning. EØSU understreger, at enhver anvendelse af »forebyggende rekapitalisering« — hvis den finansieres med offentlige midler — sandsynligvis vil kanalisere offentlige midler væk fra andre mere socialt og økonomisk nyttige mål. EØSU understreger også behovet for, at eventuelle »forebyggende« foranstaltninger anvendes på en yderst ansvarlig måde for at undgå moralske risici og redninger af banker på samfundets bekostning ved brug af offentlige midler.

1.9.

I lyset af den nuværende situation, hvor potentielt levedygtige virksomheder kan komme i betalingsvanskeligheder på trods af deres kreditværdighed før covid-19, foreslår EØSU en omhyggelig revision af EBA's retningslinjer for definitionen af misligholdelse, hvilket kunne give debitorer, der er nødlidende som følge af covid-19, mulighed for at komme på fode igen, inden deres lån betragtes som misligholdte. EØSU understreger imidlertid, at sådanne ændringer udelukkende bør være midlertidige, og de bør således ikke indskrænke bankernes detaljerede og nøjagtige identificering og indberetning af kreditrisici, og de bør udføres i overensstemmelse med det grundlæggende behov for at sikre banksektorens stabilitet og solvens.

1.10.

EØSU anbefaler overordnet set, at der ikke pilles ved kapitalkravene — herunder backstopforordningen for misligholdte lån. Dette vil sikre, at bankerne fuldt ud kan modstå tab, og mindske sandsynligheden for fremtidige offentlige indgreb (såsom »forebyggende rekapitalisering«) og bankredningspakker på skatteydernes bekostning. Man kunne undersøge muligheden for midlertidig fleksibilitet og anvende denne for så vidt angår definitionen af misligholdelse og sikringen af en bagstopperordning for misligholdte lån, for at afbøde virkningerne af covid-19-krisen.

2.   Baggrund

2.1.

Kommissionens handlingsplan for misligholdte lån blev annonceret i december 2020 (1) og har til formål at afværge en fremtidig ophobning af misligholdte lån i hele EU som følge af covid-19-krisen. Et lån er misligholdt, når det er usandsynligt, at det bliver tilbagebetalt, eller når låntager er 90 dage forsinket med en betaling. På grund af pandemien anslår Den Europæiske Centralbank, at omfanget af misligholdte lån hos banker i euroområdet i det værst tænkelige scenarie med et meget svagere og langsommere opsving kan nå op på »op til 1,4 bio. EUR« (2).

2.2.

I juli 2017 blev Handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa (3) fremlagt, og i løbet af de kommende år bidrog den hurtigt til at tackle og bremse opbygningen af misligholdte lån i banker. Derefter fulgte en meddelelse om fuldførelse af bankunionen (4).

2.3.

I marts 2018 fremsatte Kommissionen et lovgivningsforslag (5) for at anspore til udvikling af det sekundære marked for misligholdte lån i EU. Forslaget til direktiv havde til hensigt at hjælpe bankerne med nemt at sælge deres porteføljer af misligholdte lån til tredjepartsinvestorer i hele EU. Forslaget indfører også en udenretslig håndhævelsesprocedure kaldet »fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse«. Forslaget til direktiv er stadig under udformning, selv om de to spørgsmål behandles særskilt i forskellige retsakter.

2.4.

Med udbruddet af covid-19-pandemien reagerede Kommissionen hurtigt ved at vedtage foranstaltninger, der skulle hjælpe banksektoren med at håndtere de forventede og kommende misligholdte lån. Bankpakken fra april 2020 har allerede ydet betydelig kortfristet støtte (6) til banksektoren, herunder regler for, hvordan bankerne kan vurdere risikoen for, at en låntager ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, eller tilsynsregler for klassificering af misligholdte lån og den regnskabsmæssige behandling af forsinkelser i tilbagebetalinger. Bankerne har også nydt godt af betydelige likviditetsstøtteforanstaltninger (ECB's opkøbsprogram på foranledning af den pandemiske nødsituation (7) og lempelsen af betingelserne for målrettede langfristede markedsoperationer, TLTRO III, i marts 2020). Nu er tiden inde til at kigge på de europæiske virksomheders solvensniveau.

2.5.

Den ledsagende genopretningspakke for kapitalmarkederne gav banksektoren yderligere hjælp ved at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for securitisering (8) af misligholdte lån.

2.6.

I de seneste måneder har den europæiske banksektor nydt godt af lovgivningsmæssige hjælpe- og likviditetsstøtteforanstaltninger, der har til formål at sikre finansiel og økonomisk stabilitet og støtte de europæiske husholdninger og virksomheder. Banksektoren yder derfor fortsat lån til deres kunder, og der er ikke sket nogen kreditstramning.

2.7.

Medlemsstaterne har også handlet beslutsomt ved at indføre støtteordninger for at afhjælpe likviditetsvanskeligheder, der berører husholdninger og virksomheder. Disse ordninger omfatter typisk offentlige garantiordninger og/eller betalingshenstand (»moratorier«). Disse foranstaltninger hjælper låntagere med midlertidige likviditetsproblemer og forhindrer en brat stigning i antallet af misligholdte lån. Kommissionen har også vedtaget midlertidige rammebestemmelser, således at medlemsstaterne fuldt ud kan udnytte den fleksibilitet, der er indbygget i statsstøttereglerne, til at støtte økonomien under covid-19-udbruddet.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bemærker, at Kommissionens nuværende handlingsplan (meddelelse) følger og gentager de samme foranstaltninger, der allerede indgår i 2017-planen. Den mangler grundlæggende nye forslag rettet mod covid-19-tider, hvilket betyder, at Europa står i en ekstraordinær tid med regler udformet til almindelige tider. EØSU mener, at misligholdte lån »før covid-19« bør behandles på en helt anden måde end misligholdte lån »efter covid-19« (forårsaget af covid-19) på grund af de helt forskellige omstændigheder før og efter marts 2020. EØSU anbefaler derfor en omhyggelig, målrettet og rent midlertidig revision af EBA's definition af misligholdelse for at undgå, at låntagere automatisk klassificeres som debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser, og for at afbøde de procykliske virkninger af den nuværende forordning og sikre de europæiske husholdninger og virksomheder en »blød landing«.

3.2.

Pandemien førte til en nedgang i efterspørgslen og forbruget, hvilket for SMV'er var en kilde til bekymring om, hvorvidt de kunne finde kunder. Selv om SMV'er ikke i øjeblikket nævner adgang til finansiering (i ECB's undersøgelse (9)) som et af de mest presserende problemer, bør alle SMV'ernes problemer tages i betragtning i forbindelse med håndteringen af misligholdte lån.

3.3.

EØSU har vedvarende slået til lyd for (10), at misligholdte lån nedbringes på en socialt bæredygtig måde, samtidig med at den finansielle stabilitet bevares (11). Dette er under de nuværende covid-19-omstændigheder vigtigere end nogensinde. I modsætning til hvad der skete for et årti siden under finanskrisen i 2008-2009, er den aktuelle stigning i antallet af misligholdte lån ikke den finansielle sektors skyld eller nogen anden specifik gruppe af aktørers skyld, men det er heller ikke »realøkonomiens«, regeringernes eller de europæiske borgeres skyld. Det er helt afgørende, at EU-reguleringsmyndighederne og medlemsstaternes regeringer griber ind ved hjælp af de rette værktøjer.

3.4.

EØSU erkender, at der er visse fordele ved at udvikle sekundære markeder for misligholdte lån, men foretrækker bilaterale gældsafviklingsaftaler mellem kreditinstituttet og levedygtige låntagere. Selv om mængderne af misligholdte lån på bankernes balancer kan reduceres ved at sælge til kreditkøbere, betyder det ikke, at salget af misligholdte lån er optimalt set fra en låntagers synspunkt eller for samfundet som helhed. Salg af misligholdte lån bør være en sidste udvej.

3.5.

Det er af afgørende betydning at håndtere de underliggende årsager til misligholdte lån. EØSU understreger, at den mest effektive måde til at undgå, at husholdningerne og SMV'erne opbygger store mængder misligholdte lån, er ved at sikre robuste sociale sikringsordninger, bekæmpe fattigdom, overdreven gældsætning og arbejdsløshed, sikre tilstrækkelige lønninger og gennemføre kontracykliske økonomipolitiske foranstaltninger i krisetider, samtidig med at den europæiske økonomis produktivitet og konkurrenceevne forbedres med fokus på forretningskontinuitet og økonomisk genopretning og med en klar og opdateret lovgivningsmæssig ramme, der fokuserer på langsigtede investeringer. Ved hjælp af disse skridt kan vi bevare og styrke stabiliteten på de finansielle markeder og den økonomiske modstandsdygtighed, samtidig med at vi bekæmper fattigdom og ulighed. På den baggrund anbefaler EØSU, at EBA's retningslinjer for moratorier for lån fastholdes, så længe det er nødvendigt, og at der gennemføres en forsigtig, målrettet og strengt midlertidig revision af definitionen af misligholdelse.

3.6.

Efter EØSU's opfattelse afspejler handlingsplanen den grundlæggende logik, at bankerne i dag fungerer som en vigtig infrastruktur i den monetære valutabaserede økonomi i Europa, og at en sund banksektor er en nødvendig forudsætning for økonomisk genopretning. Kommissionen udtrykker det således i den tilhørende meddelelse (12): »Det er en topprioritet for Kommissionen at sikre, at EU's borgere og virksomheder fortsat får støtte fra deres banker«. EØSU påpeger i den forbindelse ECB's afgørende rolle med hensyn til at sikre bankernes stabilitet og kreditudbud og bemærker, at den europæiske økonomi understøttes af foranstaltninger, der skal sikre, at der ydes lån til solvent kreditefterpørgsel.

3.7.

EØSU bemærker, at der delvist mangler pålidelige data om misligholdte lån, og at der fortsat hersker stor usikkerhed om den fremtidige covid-19-vaccination, SARS-CoV-2-virusmutationer (covid-19-varianter), nedlukningsforanstaltninger og økonomisk genopretning. EØSU understreger vigtigheden af kvalitetsdata for at kunne foretage en ordentlig vurdering af problemets omfang og identificere levedygtige virksomheder. EØSU opfordrer derfor til forsigtighed og til foranstaltninger, der hurtigt kan få den europæiske økonomi på fode igen, som f.eks. foranstaltninger til støtte for små virksomheder og sikring af tilstrækkelige lønninger og robuste, sociale sikringsordninger. EØSU bemærker, at indskuddene i banksektoren er steget betydeligt (13), hvilket betyder, at der vil være et godt efterspørgselspotentiale fra forbrugerne i månederne efter ophævelsen af nedlukningsforanstaltningerne.

3.8.

Det er endnu uvist, hvordan virksomheder og husholdninger, der »er kommet under betydeligt finansielt pres på grund af pandemien« (14), kan hjælpes af banker (»modtage støtte fra deres banker« (15)), hvis der tages hånd om stigningen i misligholdte lån. De foreslåede ændringer eller lovgivningsmæssige lempelser fra bankernes side er på nuværende tidspunkt ikke betinget af, at bankerne udlåner til solvente SMV'er eller husholdninger. EØSU beklager, at Kommissionens handlingsplan med undtagelse af banksektoren kun indeholder få nye foranstaltninger, der kan hjælpe de kriseramte økonomiske aktører. I lyset af det eksterne økonomiske chok, der gør mange arbejdstagere og virksomheder endnu mere afhængige af lån, bør støtteforanstaltninger og afhjælpende foranstaltninger møntet på banker have til formål at sikre, at de låner mere til solvente SMV'er og husholdninger. Samtidig bør myndighederne indføre passende sikkerhedsforanstaltninger for at forebygge uansvarlig långivning og efterfølgende overdreven gældsætning.

3.9.

EØSU anbefaler, at civilsamfundet som helhed anerkendes som aktør inden for regulering af de finansielle markeder. Navnlig når det gælder håndtering af misligholdte lån i kølvandet på pandemien er der flere konsekvenser forbundet med misligholdte lån, hvilket f.eks. også påvirker arbejdstagernes interesser som skyldnere, ansatte i forgældede virksomheder eller i den finansielle sektor eller skatteydere (særlig relevant, når offentlige midler bruges til håndtering af misligholdte lån).

3.10.

EØSU bemærker, at behovet for et paneuropæisk, grænseoverskridende marked for misligholdte lån er overvurderet, selv om banksektoren støt bevæger sig i retning af en bankunion, der gælder i hele EU. Det er yderst tvivlsomt, om kreditkøbernes grænseoverskridende operationer giver konkrete økonomiske fordele for det økonomiske system som helhed og ikke kun for banker, kreditkøbere og kreditservicevirksomheder (selv om det er rigtigt, at sidstnævnte helt sikkert får nogle stordriftsfordele ud af det).

3.11.

I den forbindelse understreger EØSU også, at risikofordeling ikke nødvendigvis fører til risikoreduktion. Tværtimod lærte vi under finanskrisen i 2008-2009, at dette kan resultere i en uigennemsigtig akkumulering af risici i økonomien. EØSU opfordrer til, at målet med alle foranstaltninger vedrørende incitamenter for den finansielle sektor bør være at afskrække markedsaktørerne fra at løbe for store risici.

3.12.

Samtidig understreger EØSU, at europæiske virksomheder, husholdninger, arbejdstagere og civilsamfundet har brug for ressourcer og fuld støtte til at modstå krisen. EU bør derfor iværksætte sådanne støtteforanstaltninger. En sådan bistand bør være til rådighed over en periode på op til tre år (i overensstemmelse med Next Generation EU-stimuluspakken) for at støtte virksomheder og låntagere, der blev betragtet som sunde og kreditværdige før pandemien. Næsten hele Europas befolkning er berørt af den stigende socioøkonomiske usikkerhed. Virksomheder oplever forstyrrelser på grund af tvungne lukninger og mindre efterspørgsel, mens husholdningerne står over for arbejdsløshed og indtægtsfald. EØSU mener, at de europæiske borgere og virksomheder har brug for en helt anden form for foranstaltninger og tydeligvis ikke den hurtige håndhævelse af rammerne for misligholdte lån, som Kommissionen foreslår.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Kommissionen er overbevist om, at det først og fremmest bør prioriteres at nå til enighed om forslaget til direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, der i al væsentlighed vil skabe et fælles sekundært marked for misligholdte lån. EØSU er bekymret over planerne om at skabe et fælleseuropæisk »pas« for inkassatorer uden behørigt tilsyn i hverken deres »hjemland« eller »værtsland«. Dette tiltag kan kun retfærdiggøres, hvis der laves et sæt udlignende foranstaltninger, der hjælper med at beskytte nødlidende låntagere — en EU-dækkende forbrugerbeskyttelsesstandard for inkassatorer. EØSU er også bekymret over, at forslaget til direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (16) vil forhindre medlemsstaterne i at indføre andre eller yderligere krav til kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, selv om sådanne krav har til formål at beskytte låntagere. Hvis der sikres tilsyn i hjemlandet og værtslandet, forbrugerbeskyttelsesreglerne overholdes, retningslinjerne for bedste praksis stilles til rådighed via EBA, og der planlægges en ensartet tilgang til sådanne aktiviteter, vil de fleste af de problemer, der påpeges her, være dækket. I betragtning af denne argumentation er det nødvendigt at styrke reglerne for beskyttelse af låntagere, så ovennævnte risici undgås, og det fælleseuropæiske »pas« bliver funktionsdygtigt.

4.2.

EØSU bemærker, at nogle kreditkøbere og inkassatorer har et dårligt ry — hvorfor visse kreditkøbere kaldes »gribbefonde« — og understreger, at indførelsen af et fælleseuropæisk »pas« for inkassatorer uden passende tilsyn i både »hjemlandet« og »værtslandet« og uden passende retningslinjer for »bedste praksis«, der gennemføres rettidigt og effektivt i hele EU, kan føre til upassende forretningsskik hos sådanne kreditkøbere eller kreditservicevirksomheder til skade for nødlidende låntagere. EØSU understreger desuden behovet for at sikre, at forslaget til direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere ikke forhindrer medlemsstaterne i at indføre yderligere retlige krav til kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, således at det sikres, at princippet om overregulering overholdes i dette tilfælde.

4.3.

Desuden har visse kreditkøbere været forbundet med skatteundgåelse. F.eks. er nogle af dem registreret i Irland som velgørende organisationer og betaler stort set ingen skat. EØSU opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at løse problemet med skatteundgåelse.

4.4.

En anden søjle i handlingsplanen vedrører forslaget om håndhævelse af fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse, som udelukkende gælder virksomhedslån og kun finder anvendelse, hvis parterne forud for indgåelsen af lånekontrakten har indgået en frivillig aftale. EØSU medgiver, at husholdninger (private forbrugere) ikke er omfattet af denne procedure og bemærker, at der er behov for at finde en balance mellem fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 (17) og insolvensprocedurer. EØSU bemærker, at fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse kan udgøre en afbalanceret løsning for debitorer, men kræver, at udenretslig håndhævelse ikke bliver standardmuligheden i lånekontrakter. Det bør sikres, at kriseramte virksomheder ikke bliver ladt i stikken og ikke mister adgang til det almene retssystem med dets kontrolforanstaltninger, der er udviklet på grundlag af årelange traditioner. Efter EØSU's opfattelse bør systematiske sikkerhedsgendannelsesproblemer behandles fra land til land ved hjælp af velforberedte reformer og målrettede interventioner fra medlemsstater, hvor der stadig er flaskehalse.

4.5.

EØSU er enig i Kommissionens erklæring om, at »bankerne [bør] tilskyndes til så vidt muligt at anvende en proaktiv tilgang, når det gælder om at indlede et tidligt og konstruktivt samarbejde med deres debitorer«, da dette vil forhindre, at levedygtige virksomheder skades, og sikre forretningskontinuitet. Udvalget opfordrer imidlertid Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger til opfyldelse af dette vigtige mål.

4.6.

EØSU bifalder initiativet om yderligere at konvergere de forskellige insolvensrammer i hele EU og bemærker, at en sådan konvergens ikke kun er til gavn for banksektoren, men for hele iværksætterlandskabet i Europa. En sådan konvergens bør ikke nødvendigvis være knyttet til spørgsmålet om misligholdte lån. Det bør dog bemærkes, at denne foranstaltning ikke vil hjælpe på kort sigt og ikke vil yde den store hjælp i kølvandet på covid-19-krisen. Det vil mindske risiciene og sætte yderligere skub i grænseoverskridende investeringer og intern handel at skabe vished om reglerne vedrørende kreditor- og debitorrettigheder og større harmonisering af procedurerne for fjernelse af sikkerhedsstillelse på tværs af medlemsstaterne. EØSU understreger, at der ved reformen af insolvensrammerne bør tages behørigt hensyn til låntagerne.

4.7.

EØSU påpeger, at det sekundære marked for misligholdte lån på ingen måde får virksomhederne til at blomstre, og at det heller ikke bibeholder arbejdspladser eller gør det muligt for lukkede virksomheder at genåbne. Målrettede statsfinansierede foranstaltninger er helt afgørende for, at virksomhederne kan genoptage driften. EØSU mener, at långivning til en økonomi, der lider under et hidtil uset tab af produktion som følge af covid-19-nedlukninger, er afgørende. Denne långivning bør dog ikke overdrives, idet den så kan vise sig at blive uholdbar.

4.8.

Det forslag, som Kommissionen presser på for — det sekundære fælleseuropæiske marked og i mindre grad fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse — skaber imidlertid frygt for, at et fælles sekundært marked for misligholdte lån i Europa vil give mulighed for misbrug og gøre bankkunderne sårbare over for »gribbefonde«, hvoraf hovedparten ikke har oprindelse i EU. EØSU anbefaler mere gennemsigtighed og reelle regler for at sikre, at forbrugerne beskyttes mod at blive udnyttet af kreditservicevirksomheder, kreditkøbere eller »gribbefonde«.

4.9.

EØSU går ind for, at kreditinvestorer og inkassovirksomheder ikke får et fælleseuropæisk »pas«, hvis de køber forbrugeres (private kunders) misligholdte lån Det kan undersøges, om mikrovirksomheders gæld ikke også bør fritages.

4.10.

Fremhævelsen af en standardisering af data om misligholdte lån for hele EU er velkommen, men ikke tilstrækkelig i betragtning af opgaven, og den er i princippet ikke særlig relevant. EØSU bemærker også, at EU-institutionerne og skatteyderne ikke bør betale prisen for at skabe effektive markeder og forbedre standardiseringen af misligholdte lån med henblik på at lette handelen med dem. Disse omkostninger bør bæres af markedsdeltagerne som de mest begunstigede ved handel med misligholdte lån. Der kræves datagennemsigtighed for at sikre, at både eksterne og interne (internt i bankkoncerner) salg af misligholdte lån følger alle regler for internationale regnskabsstandarder (IFRS) og gennemføres på korrekt vis.

4.11.

Nationale porteføljeadministrationsselskaber, der i vid udstrækning omtales i Kommissionens dokument, og som også kaldes »dårlige banker«, kan og kommer sandsynligvis til at kræve offentlige midler. EØSU opfordrer derfor de enkelte medlemsstater til at foretage en tilbundsgående analyse af anvendelsen af offentlige midler til oprettelse af sådanne porteføljeadministrationsselskaber, alt efter situationen i de enkelte medlemsstater, samtidig med at statsstøttereglerne overholdes.

4.12.

EØSU opfordrer indtrængende til, at spørgsmålet om misligholdte lån, der afspejler et udbredt fænomen i økonomien, ikke blandes sammen med spørgsmålet om bevarelse af den finansielle stabilitet. For at bevare banksektorens etiske og operationelle integritet bør disse to spørgsmål behandles særskilt. EØSU mener, at selv om visse finansielle institutioners problemer kan skyldes for mange misligholdte lån på deres balance, retfærdiggør det ikke at redde sådanne banker, der ikke er rentable, med offentlige midler ved hjælp af modellen med porteføljeadministrationsselskaber under dække af sanering af dårlige misligholdte lån. Udvalget mener, at problemet med bankernes krisestyring bør behandles som helhed. EØSU opfordrer til, at salg af misligholdte lån til porteføljeadministrationsselskaber fortsat kun sker undtagelsesvist, og at sådanne lån fortrinsvist håndteres på bankernes balancer.

4.13.

Desuden er det vigtigt, at Kommissionen forhindrer, at offentlige midler bruges til at redde private bankers interesser igen og igen. At redde en bank bør ikke opfattes som en værdi i sig selv. Det er ikke den økonomiske politiks endelige mål. I det lange løb kan gentagne redninger af banker, der involverer enorme mængder offentlige midler, medføre en moralsk risiko og forstyrre det incitamentsystem, der er indbygget i banksektoren. EØSU advarer derfor imod enhver politik, der resulterer i »privatisering af overskud og socialisering af tab«. I stedet bør bankerne tilskyndes til at løse deres problemer med misligholdte lån internt og til at forvalte deres låneporteføljer bedre. Ingen form for implicit eller eksplicit statsstøtte vil bidrage til at løse de underliggende balanceproblemer. EØSU anerkender Den Fælles Bankafviklingsfond, som finansieres af bidrag fra kreditinstitutter. Hvis man tilpassede størrelsen af Den Fælles Bankafviklingsfond, så den havde den rette kapacitet, ville det forhindre, at offentlige midler blev anvendt til at redde private bankers interesser, hvorved der ville blive taget hånd om bekymringen om »privatisering af overskud og socialisering af tab«.

4.14.

EØSU opfordrer kraftigt til, at bestræbelserne rettes mod at fuldføre bankunionen, hvilket vil sætte skub i en robust, tilstrækkeligt kapitaliseret og vigtigst af alt selvbærende banksektor. Der skal findes en balance mellem risikodeling og risikoreduktion. I tilfælde af en krise, hvad enten det er på nationalt plan eller EU-plan, bør man undgå betydelige konsekvenser for de offentlige budgetter og skatteyderne. Der skal derfor gennemføres solide minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser (MREL) og effektive foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge. Der bør desuden lægges større vægt på reguleringen af skyggebanksektoren. Det skal sikres, at risikoen ikke overføres fra velregulerede til mindre velregulerede aktører på de finansielle markeder. Desuden bør der lægges vægt på regulering af alle finansielle aktiviteter, der udføres af ikkeregulerede enheder, i overensstemmelse med princippet om »samme risiko, samme aktivitet, samme regler og samme tilsyn«.

4.15.

Fra et forbrugerbeskyttelsessynspunkt er formålet med porteføljeadministrationsselskaber tydeligvis at maksimere afkastet og effektiviteten ved at sælge lån til tredjepartsinvestorer eller realisere sikkerhedsstillelsen, og dette synes ikke at være foreneligt med at sikre den rette beskyttelse af husholdningslåntagere og sikre bæredygtige tilbagebetalingsplaner og en minimumslevestandard. EØSU anbefaler, at porteføljeadministrationsselskaberne indarbejder socialt orienterede mål i deres politikker.

4.16.

EØSU er bekymret for, at enhver anvendelse af »forebyggende rekapitalisering« sandsynligvis vil kanalisere offentlige midler væk fra mere socialt og økonomisk nyttige mål. Anvendelsen af »forebyggende rekapitalisering« bør således fortsat kun være en absolut undtagelse i forbindelse med covid-19. EØSU understreger nødvendigheden af, at eventuelle »forebyggende foranstaltninger« anvendes på en yderst ansvarlig måde for at undgå moralske risici og redninger af banker på samfundets bekostning ved brug af offentlige midler. Det er værd at nævne, at finansiel stabilitet også er et offentligt gode, og at de finansielle regulerings- og tilsynsmyndigheder derfor bør sikre strenge tilsynsregler for at undgå at bringe dette offentlige gode — finansiel stabilitet — i fare.

4.17.

EØSU noterer sig meddelelsens udmelding om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten kan yde støtte til reformer, der har til formål at forbedre insolvens, retlige og administrative rammer og understøtte en effektiv beslutning om misligholdte lån. Genopretnings- og resiliensmidler bør, som Det Europæiske Råd hævder, anvendes til at »styrke vækst, jobskabelse og økonomisk og social resiliens« (18). Der er behov for en yderligere præciseringer for at klarlægge Kommissionens hensigter med at knytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til misligholdte lån og sikre, at genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke afspores fra sit oprindelige mål om at fremme grøn og digital omstilling.

4.18.

På trods af de mål, som medlovgiverne enedes om for genopretnings- og resiliensfaciliteten, er ikke en eneste foranstaltning i Kommissionens handlingsplan rettet mod kriseramte virksomheder i Europa — hverken små og store virksomheder, selskaber eller familievirksomheder. EØSU bemærker endvidere, at Kommissionen i den nuværende udgave af meddelelsen ikke præsenterer nogen redskaber til at tackle, hvordan forbrugere, der kæmper for at betale deres regninger og få det hele til at løbe rundt, skal overleve pandemiens virkninger og undgå at sidde fast i fattigdom. EØSU påpeger desuden, at der også er andre områder, som har brug for særlige handlingsplaner, eksempelvis små og store selskaber og familievirksomheder, som lider under konsekvenserne af pandemien.

4.19.

EØSU anbefaler, at følgende specifikke forordninger revideres:

4.19.1.

I lyset af den nuværende situation, hvor mange potentielt levedygtige virksomheder kan komme i betalingsvanskeligheder på trods af deres kreditværdighed før covid-19, foreslår EØSU, at en omhyggelig revision af EBA's retningslinjer for definition af misligholdelse (f.eks. for så vidt angår antallet af dage efter forfaldsdatoen, inden et lån betragtes som misligholdt og nettonutidsværdien, hvor omlagt gæld betragtes som lån, der »sandsynligvis ikke indfries«) kan give sådanne virksomheder en chance for at komme på fode igen, inden lånene bliver betragtet som misligholdt. EØSU understreger imidlertid, at sådanne ændringer udelukkende bør være midlertidige og forbundne med covid-19-pandemien, og de bør således ikke indskrænke bankernes detaljerede og nøjagtige identificering og indberetning af kreditrisici, og at regulerings- og tilsynsmyndighederne skal afveje eventuelle midlertidige ændringer mod det grundlæggende behov for at sikre banksektorens stabilitet og solvens.

4.19.2.

EØSU anbefaler endvidere, at EBA's retningslinjer for moratorier for lån fastholdes, så længe det er nødvendigt.

4.19.3.

I betragtning af at misligholdte lån er misligholdte uanset årsagen til betalingsvanskelighederne, og da det er yderst vanskeligt at fastslå, hvilke af de nødlidende låntagere der rent faktisk vil komme hurtigt på fode igen, når pandemien er under kontrol, anbefaler EØSU, at der stadig holdes fast i kapitalkravene — herunder backstopforordningen for misligholdte lån, hvis tidsplan allerede omfatter meget gradvise kapitalforøgelser. Dette vil gøre det muligt for bankerne at modstå tab, hvad enten de er forbundet med pandemien eller andre faktorer, og vil i høj grad mindske sandsynligheden for offentlige indgreb og redningspakker på skatteydernes bekostning. Man kunne undersøge muligheden for midlertidig fleksibilitet og anvende denne for så vidt angår definitionen af misligholdelse og sikringen af en bagstopperordning for misligholdte lån, for at afbøde virkningerne af covid-19-krisen. Dette kan desuden bidrage til at forhindre, at bankerne holder brandudsalg med misligholdte lån. I den forbindelse noterer EØSU sig og foreslår, at der tages højde for indstillingen af sager ved de civile domstole og andre udsættelser af civile retssager i hele EU.

4.19.4.

For banker, der kan dokumentere en stærk forbindelse til realøkonomien (en betydelig andel af deres aktiver er forbundet med ikkefinansielle virksomheder og husholdninger), forventer EØSU, at der kan gives yderligere fleksibilitet. På den anden side skal der udvises den største forsigtighed med globalt systemiske finansielle institutioner, der er tæt knyttet til andre aktører på det finansielle marked.

4.20.

EØSU mener, at Kommissionen bør foreslå pålidelige metoder til at sikre strenge regler for at beskytte nødlidende låntagere mod uretfærdig behandling.

4.20.1.

EØSU opfordrer til, at støtteforanstaltninger til kreditinstitutter går hånd i hånd med støtteforanstaltninger til låntagere, der udelukkende er nødlidende som en følge af pandemien. Blandt de foranstaltninger, der kan bruges i denne situation, er forlængelse af løbetider med 1-3 år, rentegodtgørelse, omlægning af gæld til billigere former og om muligt moratorier for tilbagebetaling af lån.

4.20.2.

Med hensyn til salg af misligholdte lån kan special purpose vehicles (SPV'er) i visse tilfælde tjene på kundens gæld i en inkassoproces, mens kunden stadig ender forgældet. EØSU opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere regulering for at sikre, at låntagernes rettigheder beskyttes, og at de ikke bliver yderligere forgældet efter sådanne transaktioner.

4.21.

EØSU fastholder, at der bør træffes omfattende foranstaltninger til at opretholde et retfærdigt og sikkert erhvervsklima, idet der lægges særlig vægt på at sikre, at de mest sårbares behov opfyldes. De europæiske virksomheders konkurrenceevne bygger først og fremmest på et stærkt indre marked, konstant innovation og et forudsigeligt og socialt ansvarligt regelsæt baseret på tillid mellem økonomiske aktører. EØSU advarer mod ethvert lovgivningsmæssigt tiltag, der skal omdanne misligholdte lån til en vare som enhver anden vare. EØSU bemærker, at et sådant skridt ikke vil forbedre tillidsforholdet, men tværtimod vil gøre mere skade. Det er bydende nødvendigt at sikre en passende balance mellem låntagernes og kreditorernes rettigheder.

4.22.

Covid-19-pandemien er blot et af mange udefrakommende chok, og der vil komme mange flere. Politiske foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse de omfattende skader af sådanne voldsomme chok, bør baseres på universelle og langtidsholdbare principper. EU bestræber sig på at fastholde sin sociale markedsøkonomiske orientering og gentager sit løfte om ikke at lade nogen i stikken og samtidig styrke den europæiske økonomis konkurrenceevne. EØSU opfordrer kraftigt til, at Kommissionens handlingsplaner og lovgivningsinitiativer tager behørigt højde for disse grundlæggende principper.

---

(1)  COM(2020) 822 final.

(2)  Tale af Andrea Enria, formand for ECB's tilsynsråd, den 1. oktober 2020. Misligholdte lån tegnede sig for næsten 1 bio. EUR ved udgangen af 2016, hvilket svarer til 5,1 % af de samlede banklån. Med udgangspunkt i data fra 2019 vil porteføljen af misligholdte lån på 1,4 bio. EUR udgøre ca. 12 % af euroområdets BNP.

(3)  Handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa, ECOFIN-Rådet, juli 2017. https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/07/11/conclusions-non-performing-loans/.

(4)  COM(2017) 592 final.

(5)  Direktiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, COM(2018) 135 final — 2018/0063 (COD).

(6)  COM(2020) 169 final.

(7)  https://www.ecb.europa.eu/mopo/implement/pepp/html/index.da.html.

(8)  COM(2020) 822 final og COM(2020) 283 final.

(9)  https://www.ecb.europa.eu/stats/ecb_surveys/safe/html/ecb.safe202011~e3858add29.da.html.

(10)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 32.

(11)  De finansielle institutioner forventes at fortsætte med at identificere og indberette forringelser af aktivernes kvalitet og opbygning af misligholdte lån i overensstemmelse med de eksisterende regler for at bevare et klart og præcist billede af risiciene i banksektoren, som det fremgår af et brev fra ECB af 4. december 2020. Derudover understreger ECB, at forsvarlige tilsynsstrategier og hensættelser ud fra et forsigtighedsperspektiv er afgørende for at sikre en passende styring og dækning af kreditrisici, herunder hurtig identifikation og håndtering af nødlidende debitorer.

(12)  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_20_2375. Valdis Dombrovskis, ledende næstformand med ansvar for en økonomi, der tjener alle, håber, at strategien »vil bidrage til en … bæredygtig genopretning i Europa ved at hjælpe bankerne til at frigøre disse lån fra deres balancer og holde gang i kreditgivningen.«

(13)  De ikkefinansielle selskabers samlede indskud i euroområdet steg fra 2,73 bio. EUR (marts 2020) til 3,12 bio. EUR (oktober 2020) på trods af pandemien. Det samme tal for husholdningerne steg fra 7,85 bio. EUR til 8,21 bio. EUR. (https://sdw.ecb.europa.eu/).

(14)  Mairead McGuinness, kommissær med ansvar for finansielle tjenesteydelser, finansiel stabilitet og kapitalmarkedsunionen, https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_20_2375.

(15)  Ibid.

(16)  Se artikel 5, artikel 11, navnlig artikel 11, stk. 5, og artikel 15, stk. 2, i forslaget til direktiv.

(17)  EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18.

(18)  https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/20201006-recovery-resilience-rrf/ Genopretnings- og resiliensfaciliteten kan desuden anvendes »i tråd med de landespecifikke henstillinger i det europæiske semester«, og dertil kommer, at mindst 37 % af midlerne bør bidrage til klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed — og mindst 20 % til EU's digitale omstilling.