52022AE3163

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022AE3163 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022AE3163

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 og Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 (COM(2022) 174 final — 2022/0115 (COD))

EESC 2022/03163

EUT C 486 af 21.12.2022, pp. 129–132 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

21.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 486/129

(COM(2022) 174 final — 2022/0115 (COD))

(2022/C 486/17)

Ordfører:

Paulo BARROS VALE

Anmodning om udtalelse	Rådet for den Europæiske Union, 11.5.2022
Retsgrundlag	Artikel 118, stk. 1, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	8.9.2022
Vedtaget på plenum	21.9.2022
Plenarforsamling nr.	572
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	227/2/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over Kommissionens initiativ om beskyttelse af geografiske betegnelser for industri- og håndværksprodukter på EU-plan, som udfylder det lovgivningsmæssige tomrum for den type produkter. Regional identitet og traditionel knowhow bør beskyttes, og lovgivningen er i denne sammenhæng et vigtigt redskab til udvikling af regionerne, da beskyttelsen af geografiske betegnelser også er en beskyttelse af producenter og forbrugere.

1.2.

EØSU mener, at ordningen for beskyttelse af geografiske betegnelser stimulerer udviklingen af regionerne — især de mindre udviklede regioner — da den tilskynder producenterne til at få deres produkter anerkendt og beskyttet mod efterligninger, og den tiltrækker og fastholder befolkningen ved at skabe bedre job til bedre lønninger og styrker bæredygtig turisme, især i form af nicheturisme baseret på regionens omdømme.

1.3.

Kommissionen fremlægger et forslag til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. EØSU er ikke overbevist om, at denne mulighed er at foretrække frem for muligheden for at udvide de eksisterende rammer for landbrugsprodukter og fødevarer, vin og spiritus til håndværks- og industriprodukter. Med denne anden mulighed kunne man undgå yderligere lovgivning, procedurer og myndigheder, og man skulle blot indføre en fælles ordning for beskyttelse af geografiske betegnelser, der gælder for alle produkttyper.

1.4.

EØSU mener, at det er afgørende, at symbolet for geografiske betegnelser er attraktivt og tilpasset alle nye kommunikationsformer, lige fra traditionel mærkning til mere avanceret digital kommunikation. Det skal give forbrugerne en fornemmelse af, at der er tale om et pålideligt produkt af høj kvalitet, og skal samtidig understøtte producenternes kommunikation. EØSU mener, at man bør overveje at opdatere det nuværende symbol for beskyttede geografiske betegnelser som defineret i bilaget til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 af 18. december 2013 (1) og udarbejde en mærkningsvejledning.

1.5.

EØSU mener, at det er vigtigt, at overgangen fra beskyttelse af geografiske betegnelser på nationalt niveau til europæisk niveau sker hurtigt og enkelt. Det er vigtigt, at de to ordninger ikke anvendes sideløbende over en længere periode, da det vil forvirre forbrugerne og producenterne. Medlemsstater, der allerede anvender geografisk beskyttelse i henhold til Lissabonaftalen, bør desuden hurtigt kunne indføre EU's symbol og derved give deres produkter et kvalitetsstempel.

1.6.

EØSU anbefaler, at Kommissionen nøje følger de problemer, der kan opstå i certificeringsprocessen, navnlig med tredjelande, og udnytter sin forhandlingsstyrke. Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), hvis kompetence på området for industriel ejendomsret er anerkendt, bør uden tvivl være ansvarlig for at træffe afgørelse om certificering, men der bør oprettes en kommunikationskanal mellem Kommissionen og EUIPO med henblik på at undersøge tvivlstilfælde, der kan give anledning til tvister. Grænseoverskridende regioner (både i og uden for EU) kan skabe særlige udfordringer med hensyn til at nå til enighed, og netop denne enighed er afgørende for at beskytte producenter og forbrugere.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

Kommissionens forslag har til formål at sikre beskyttelse af geografiske betegnelser (2) af håndværks- og industriprodukter på EU-plan. Håndværks- og industriprodukter er ikke omfattet af den nuværende ordning for beskyttelse af geografiske betegnelser, som kun omfatter landbrugsprodukter og fødevarer, vin og spiritus. Der findes i EU mange håndværks- og industriprodukter med unikke egenskaber, der er knyttet til deres oprindelsesregion, som gentagne gange efterlignes og forfalskes, og som bør beskyttes hurtigst muligt.

2.2.

Manglen på en EU-dækkende beskyttelsesmekanisme og den retsusikkerhed, der opstår som følge af, at der findes en anden — eller slet ingen — national lovgivning, gør det vanskeligt at beskytte håndværks- og industriprodukter med unikke egenskaber, som knytter sig til oprindelsesregionen. Disse mangler kan føre til, at produkter og dertil knyttede færdigheder forsvinder. Produkter med regional identitet og unikke kendetegn, og som er en del af regionernes tradition og identitet, skal bevares og udnyttes for at fremme regionernes udvikling, videregive den iboende lokale knowhow og tiltrække og fastholde befolkningen.

2.3.

EU tiltrådte Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (3) i november 2019. Der skal nu udarbejdes en lovgivningsramme, så EU kan fremlægge en liste over de geografiske betegnelser, der skal omfattes af ordningen, så de europæiske producenter kan gøre brug af denne beskyttelse.

2.4.

EØSU har allerede givet udtryk for (4), at beskyttelse af geografiske betegnelser er en værdifuld ressource for de europæiske producenter, og støtter oprettelsen af en harmoniseret ordning for beskyttelse af geografiske betegnelser for så vidt angår ikkelandbrugsprodukter. EØSU mener, at ordningen vil hjælpe producenterne med at præsentere deres kvalitetsprodukter mere effektivt på et globaliseret, liberaliseret og konkurrencedygtigt marked, og at det vil have en endnu større positiv indvirkning på mindre udviklede regioner.

2.5.

EØSU gav udtryk for denne holdning allerede i 2015 i sin udtalelse om EU's geografiske betegnelser/ikke-landbrugsprodukter (5). EØSU glæder sig over, at beskyttelsen af geografiske betegnelser nu udvides til at omfatte ikke-landbrugsprodukter gennem regulering på EU-niveau, og anbefaler derudover, at den nye ordning så vidt muligt udformes på baggrund af de eksisterende rammer for landbrugsprodukter og fødevarer, vin og spiritus.

2.6.

EØSU mener, at beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter kan skabe en række positive virkninger: på kvaliteten af de produkter, der kræves for at opfylde kriterierne for at opnå beskyttelse af en geografisk betegnelse, hvilket giver forbrugerne sikkerhed, på muligheden for at tiltrække og fastholde befolkningen i den pågældende regionen takket være mere kvalificerede og bedre betalte job, på den stolthed og anseelse, der følger af at tilhøre en region med unikke egenskaber og på udviklingen af bæredygtig turisme og beskyttelse mod tab som følge af efterligninger og forfalskninger.

3. Særlige bemærkninger

3.1.

Kommissionens forslag tager udgangspunkt i bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om intellektuel ejendomsret og den fælles handelspolitik (6). Det har til formål at skabe en fælles ordning for beskyttelse af håndværks- og industriprodukter (fælles europæisk intellektuel ejendomsret) og indføre centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau — tilpasset Lissabonsystemet — til gennemførelse af den aftale, der blev indgået ved undertegnelsen af Genèveaftalen. Det valgte instrument er en selvstændig forordning på linje med den gældende forordning om landbrugsprodukter og fødevarer, vin og spiritus. Interessenter, der generelt støtter oprettelsen af en specifik ordning for geografiske betegnelser, er blevet hørt.

3.2.

Tre strategiske muligheder blev analyseret i konsekvensanalysen som alternativ til at beholde nuværende lovgivningsmæssige ramme (der er fragmenteret og yder dårlig beskyttelse på internationalt plan) — Løsningsmodel 1: Udvidelse af systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter til også at omfatte geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Løsningsmodel 2: Selvstændig EU-forordning, hvorved der indføres en specifik beskyttelse af geografiske betegnelser. Løsningsmodel 3: Varemærkereform.

3.3.

Valget faldt på løsningsmodel 2 med et forslag til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. EØSU er ikke overbevist om, at dette er den bedste løsning, da det — hvis formålet med forslaget er at indføre den samme ordning som for landbrugsprodukter og fødevarer, vin og spiritus — ville være enklere at udvide de eksisterende rammer til også at omfatte håndværks- og industriprodukter (løsningsmodel 1). Som led i den aktuelle gennemgang på landbrugsfødevareområdet vil denne nye produktklasse blive medtaget, således at procedurerne for anerkendelse af geografiske betegnelser harmoniseres uden at sprede lovgivningen, procedurerne og myndighederne.

3.4.

Hvad angår tilknytningen til et bestemt område støtter EØSU valget af den beskyttede geografiske betegnelse (BGB) fremfor for den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB). Det er ikke afgørende, at beskyttelsen af denne type produkter begrænses til, at alle faser af produktionen, forarbejdningen eller tilvirkningen skal have oprindelse i det afgrænsede område. Håndværks- og industriprodukter kan bevare deres iboende egenskaber, selv om en af disse faser har oprindelse i en anden region, da produktets identitet udspringer af den traditionelle produktion eller metode.

3.5.

EØSU mener, at det er mest hensigtsmæssigt med en ordning, der opererer i to faser — først på nationalt plan og derefter på EU-plan. Medlemsstaterne har det bedste kendskab til deres områders kendetegn og til de produkter, der kan være omfattet af ordningen for beskyttelse af geografiske betegnelser, og der er ingen sprogbarrierer internt i medlemsstaterne. Udvalget henleder blot opmærksomheden på, at det nationale system bør være smidigt, så lidt omkostningstungt som muligt og sikre lige vilkår for alle producenter, uanset deres oprindelse.

3.6.

EØSU støtter valget af EUIPO (7) som ansvarlig for registreringsfasen på EU-plan. EUIPO har stor erfaring inden for industriel ejendomsret med dokumenteret kapacitet og kompetence til at varetage sine opgaver og har de nødvendige værktøjer til at håndtere disse registreringer. Valget af EUIPO er så meget desto vigtigere, da det gør det muligt at kontrollere, om registreringen af geografiske betegnelser er uforenelig med registreringen af varemærker og patenter.

3.7.

EØSU støtter muligheden for, at en ansøgning om registrering, annullering eller ændring af en geografisk betegnelses produktspecifikation kan indgives direkte til EUIPO af en producentsammenslutning med oprindelse i en medlemsstat, der anmoder om at blive fritaget for at udpege en kompetent myndighed til at varetage den nationale registreringsfase og andre procedurer vedrørende denne kategori af produkter. Producenter, der er berettiget til beskyttelse bør således ikke udelukkes fra ordningen for beskyttelse af geografiske betegnelser, selv om deres oprindelsesland ikke anser det for nødvendigt at investere i dette instrument.

3.8.

EØSU glæder sig over muligheden for egenerklæringer med henblik på at dokumentere fortsat overensstemmelse med den geografiske betegnelses produktspecifikation. I disse tilfælde forventes medlemsstaterne at foretage stikprøvekontroller. EØSU gør opmærksom på de vanskeligheder eller endda kompetencekonflikter, der kan opstå i forbindelse med sådanne kontroller, når afgrænsningen af en geografisk betegnelse omfatter mere end én medlemsstat og især tredjelande.

3.9.

EØSU mener, at det er positivt, at håndværks- og industriprodukter kan beskyttes af en europæisk titel, der erstatter eksisterende nationale ordninger. Med denne løsningsmodel undgår man at have to ordninger (europæiske og nationale), og der opnås en mere ensartet tilgang. For at lette beskyttelsen i grænseregioner er det særligt vigtigt, at procedurerne standardiseres.

3.10.

EØSU understreger betydningen af definitionen af håndværks- og industriprodukter i artikel 3 i forslaget til forordning. Der bør være bred enighed om denne definition blandt interessenterne, så der ikke er nogen tvivl om, hvilke produkter der kan beskyttes af en geografisk betegnelse.

3.11.

EØSU mener, at der bør tage højde for innovationsfaktoren i produktspecifikationen, da den kan bidrage til at beskytte og udvikle kulturarven. Teknologiske eller proceduremæssige ændringer af produktionsmetoder som følge af innovation, som ikke påvirker produktets kvalitet, ægthed, omdømme eller egenskaber, der kan tilskrives dets geografiske oprindelse, bør ikke føre til tilbagetrækning af beskyttelsen eller kræve en ny ansøgning.

3.12.

EØSU er bekymret over, at valget og/eller brugen af en regions navn og kontrol efter certificering kan føre til uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne og især med tredjelande. Hvis man ikke kan nå til enighed om, hvilken nomenklatur, der skal anvendes for en grænseoverskridende geografisk betegnelse, og det forhindrer nogle producenter i at få adgang til beskyttelsen, bør Kommissionen have politisk beføjelse til at forhandle sig frem til enighed. Kommissionens beføjelser er særlig vigtige i forbindelse med overvågningen efter certificering, så der kan fastlægges rimelige kriterier for overensstemmelsesvurdering på begge sider af grænsen.

Bruxelles, den 21. september 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17.

(2) En geografisk betegnelse er enhver betegnelse, der henviser til et produkt med oprindelse i et bestemt geografisk område, hvis særlige kvalitet, omdømme eller andre kendetegn i det væsentlige er knyttet til produktets geografiske oprindelse.

(3) Genèveaftalen om Lissabonaftalen, der forvaltes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), giver de kontraherende parter mulighed for hurtig og tidsubegrænset beskyttelse af geografiske betegnelser på højt niveau. Genèveaftalen ajourfører Lissabonaftalen og udvider anvendelsesområdet til at omfatte alle typer af geografiske betegnelser.

(4) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 59.

(5) EUT C 251 af 31.7.2015, s. 39.

(6) Artikel 118 og 207 i TEUF.

(7) EUIPO — Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret.

Top

Choose the experimental features you want to try