52022AE3971

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022AE3971 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022AE3971

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (COM(2022) 349 final)

EESC 2022/03971

EUT C 486 af 21.12.2022, pp. 168–171 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

21.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 486/168

(COM(2022) 349 final)

(2022/C 486/23)

Hovedordfører:	Maurizio MENSI
Medhovedordfører:	Jan PIE

Anmodning om udtalelse	Rådet, 22.7.2022 Europa-Parlamentet, 12.9.2022
Retsgrundlag	Artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer
Vedtaget på plenarforsamlingen	21.9.2022
Plenarforsamling nr.	572
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	155/1/13

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over forslaget til forordning om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb med henblik på hurtigt at styrke Europas forsvarsindustri og forsvarsevne med henvisning til de umiddelbare udfordringer som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

1.2.

EØSU støtter målene med instrumentet, som er at gøre den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) mere effektiv og sætte den i stand til at reagere hurtigt på nødsituationer og dermed skabe en mere modstandsdygtig Union samt fremme samarbejde og interaktion mellem medlemsstaterne i forbindelse med indkøb af forsvarsmateriel. Begge mål er vigtigere end nogensinde før i en situation, hvor der atter er krig i Europa, og hvor det også er nødvendigt helt overordnet at beskytte samfundet tilstrækkeligt med udsigten til eventuelle fremtidige spændinger på strategisk niveau.

1.3.

Efter EØSU's opfattelse er instrumentet nyttigt, når det kommer til at strukturere og håndtere den nuværende akutte efterspørgsel efter standardudstyr bedre, men det kan ikke betragtes som en forløber for et fremtidigt europæisk program for forsvarsinvesteringer, da der er tale om et temmeligt svagt instrument i forhold til industripolitikken.

1.4.

EØSU er enigt i, at der er brug for handling for at fremskynde tilpasningen af industrien til strukturændringer, men dette skal ske på en samarbejdsorienteret måde. Det gælder også forøgelsen af industriens produktionskapacitet med henblik på at hjælpe den europæiske industri med rettidigt at tilfredsstille medlemsstaternes øgede efterspørgsel.

1.5.

EØSU mener også, at der er brug for fælles indkøb for at undgå, at øgede nationale forsvarsinvesteringer forværrer fragmenteringen af den europæiske forsvarssektor, begrænser potentialet for samarbejde, øger den eksterne afhængighed og hæmmer interoperabiliteten. Dermed sikres det, at alle medlemsstater hurtigt kan opfylde deres mest akutte kapacitetsbehov, der opstår som følge af eller forværres af reaktionen på den russiske aggression mod Ukraine.

1.6.

Samtidig mener EØSU, at genopbygning af lagrene ofte går ud på, at man er nødt til at erstatte produkter, der er blevet sendt til Ukraine, med de selv samme produkter. Sådanne indkøb har måske ikke nogen væsentlig strukturel effekt på industrien, ligesom de heller ikke er en drivkraft for teknologisk innovation. EØSU sætter derfor spørgsmålstegn ved, om logikken bag instrumentet bør forlænges direkte til et fremtidigt europæisk program for forsvarsinvesteringer.

1.7.

EØSU glæder sig over strategien med at tilskynde til fælles indkøb gennem direkte økonomisk støtte fra EU-budgettet, men tvivler på, at finansieringsrammen på 500 mio. EUR vil være tilstrækkelig til at gøre en forskel i medlemsstaternes indkøbsbeslutninger.

1.8.

EØSU er ikke sikker på, at hverken anvendelse af økonomisk støtte, der er beregnet på teknisk og administrativ bistand, til gennemførelse af instrumentet, eller af tilskud i form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, vil være effektivt. Udvalget opfordrer derfor medlovgiverne til at præcisere denne metode for at sikre, at EU's midler anvendes effektivt.

1.9.

EØSU bifalder, at EU's økonomiske støtte begrænses til indkøb af forsvarsmateriel, der er fremstillet i EU eller associerede lande, og glæder sig ligeledes over de særlige betingelser for EU-virksomheder, der kontrolleres af tredjelande. Sådanne begrænsninger er i de europæiske skatteyderes interesse og nødvendige for at nå målet om at styrke EU's forsvarsindustrielle kapaciteter samt i tråd med målet om strategisk autonomi.

1.10.

Samtidig efterlyser EØSU en fleksibel fortolkning af kravet om, at forsvarsmateriellet ikke er underlagt begrænsninger af et ikkeassocieret tredjeland (enhed). Eftersom forordningen dækker indkøb af standardprodukter og har til formål at imødekomme de mest akutte behov for materiel, mener EØSU, at dette krav er mindre relevant for instrumentet end for Den Europæiske Forsvarsfond, som har til formål at udvikle fremtidige kapaciteter. Det bør derfor gennemføres med forsigtighed og med en afvejning mellem større autonomi, og hvor meget anskaffelsen haster, samt behovet for interoperabilitet med eksisterende udstyr.

1.11.

EØSU støtter den planlagte gennemførelse ved direkte forvaltning, men understreger, at det er nødvendigt at sikre, at de kompetente tjenestegrene i Kommissionen modtager de nødvendige menneskelige ressourcer tids nok til at kunne håndtere den arbejdsbyrde, som dette medfører.

1.12.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med taskforcen for fælles indkøb af forsvarsmateriel, som er blevet oprettet af Kommissionen og den højtstående repræsentant/lederen af Det Europæiske Forsvarsagentur med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb.

2. Baggrund

2.1.

EU's stats- og regeringschefer forpligtede sig på mødet i Versailles den 11. marts 2022 til at »styrke de europæiske forsvarskapaciteter« i lyset af Ruslands militære aggression mod Ukraine. Versailles-erklæringen fastslår, at medlemsstaterne bør øge forsvarsudgifterne, intensivere samarbejdet gennem fælles projekter, afhjælpe mangler og opfylde kapacitetsmålene, fremme innovation, herunder gennem civile/militære synergier, og styrke EU's forsvarsindustri. Rådet opfordrede også »Kommissionen til i samordning med Det Europæiske Forsvarsagentur at fremlægge en analyse af investeringsunderskuddene på forsvarsområdet senest i midten af maj og til at foreslå ethvert yderligere nødvendigt initiativ til at styrke den europæiske forsvarsindustrielle og -teknologiske base«.

2.2.

Som svar på denne opfordring fremlagde Kommissionen og den højtstående repræsentant den 18. maj 2022 en fælles meddelelse om en analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem. I den fælles meddelelse bemærkes det, at flere års alvorlige underinvesteringer i forsvarsudgifterne har ført til mangler inden for forsvarsindustrien og kapacitetsmangler i EU og har resulteret i de nuværende lave lagerbeholdninger af forsvarsmateriel. Vores leverancer af forsvarsmateriel til Ukraine kombineret med det faktum, at størrelsen på lagerbeholdningerne er indrettet efter forholdene i fredstid, har affødt en akut og kritisk mangel på militærudstyr.

2.3.

I den fælles meddelelse påpeges det, at medlemsstaterne er nødt til hurtigst muligt at genoprette forsvarsberedskabet i lyset af sikkerhedssituationen og de leverancer, der allerede er foretaget til Ukraine. En genopbygning af materiellagrene vil også gøre det muligt for medlemsstaterne at yde yderligere bistand til Ukraine. Samtidig opfordres medlemsstaterne i den fælles meddelelse til at indkøbe det nødvendige forsvarsmateriel på en samarbejdsbaseret måde. Fælles indkøb af det materiel, der er akut brug for, vil give mere valuta for pengene, øge interoperabiliteten og modvirke, at EU's mest udsatte medlemsstater havner i en situation, hvor de ikke er i stand til at skaffe det, de har brug for, på grund af modstridende krav til forsvarsindustrien, som ikke på kort sigt kan tilfredsstille en sådan stigning i efterspørgslen.

2.4.

På den baggrund foreslås det i den fælles meddelelse at tilskynde til fælles indkøb af forsvarsmateriel via EU-budgettet gennem et særligt kortfristet EU-instrument. Den økonomiske EU-støtte, der ydes gennem dette instrument, bør stimulere medlemsstaterne til fælles indkøb af forsvarsmateriel og gavne EDTIB og samtidig sikre manøvremulighed, forsyningssikkerhed og øget interoperabilitet for europæiske væbnede styrker.

2.5.

For at afhjælpe den vanskelige situation fremlagde Kommissionen den 19. juli 2022 et forslag om et sådant instrument i form af en forordning om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb. Kommissionen regner med en hurtig vedtagelse af forordningen, så den kan træde i kraft inden udgangen af 2022.

2.6.

Efter oprettelsen af instrumentet vil Kommissionen foreslå en forordning om et europæisk program for forsvarsinvesteringer (EDIP). Ifølge Kommissionen kan EDIP-forordningen tjene som anker for fremtidige fælles udviklings- og indkøbsprojekter af stor fælles interesse for medlemsstaternes og Unionens sikkerhed, og — i forlængelse af logikken bag det kortfristede instrument — for en eventuel dertil knyttet finansiel intervention fra Unionen til styrkelse af den europæiske forsvarsindustrielle base, navnlig for projekter, som ingen enkelt medlemsstat kan udvikle eller indkøbe alene.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

Unionens geopolitiske kontekst har ændret sig drastisk som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Tilbagekomsten af territoriale konflikter og højintensiv krigsførelse på europæisk jord nødvendiggør, at medlemsstaterne genovervejer deres forsvarsplaner og -kapaciteter. Samtidig bør der ske en justering af det underliggende industrielle og teknologiske grundlag, som bør sættes i stand til at støtte og styrke medlemsstaternes væbnede styrker, der er et grundlæggende redskab for et modent demokrati og beskytter de europæiske borgeres frihed.

3.2.

EØSU glæder sig over de bebudede stigninger i medlemsstaternes forsvarsudgifter, så de mest presserende militære mangler hurtigt kan afhjælpes. Uden koordinering og samarbejde risikerer disse stigninger dog at øge fragmenteringen af den europæiske forsvarssektor og begrænse potentialet for samarbejde i hele det indkøbte materiels levetid samt hæmme interoperabiliteten. Desuden vil de valg, der træffes om kortfristede indkøb, ofte have en mere langsigtet indvirkning på markedsstyrken for EDTIB og på mulighederne i de kommende årtier.

3.3.

EØSU støtter derfor initiativet om at tilskynde til fælles indkøb af forsvarsmateriel for at dække de mest akutte behov. Fælles indkøb forekommer særlig vigtige i den nuværende situation, hvor en pludselig stigning i efterspørgslen efter ensartede produkter møder en industriel udbudsside, som stadig er skræddersyet til fredstid og dermed kæmper for at tilfredsstille efterspørgslen. Det er derfor nødvendigt at samarbejde om indkøb af forsvarsmateriel for at sikre solidaritet mellem medlemsstaterne, øge interoperabiliteten, modvirke fortrængningseffekter og udnytte de offentlige midler mere effektivt.

3.4.

Lige så vigtigt er det at hjælpe industrien med at tilpasse sig strukturændringerne i det nye sikkerhedsmiljø. Da den nødvendige styrkelse af Europas militære kapacitet er en langsigtet indsats, og der kan blive brug for fortsat støtte til Ukraine i en længere periode, vil EDTIB være nødt til at øge sin produktionskapacitet. Dette er nødvendigt for at kunne følge med den nuværende akutte efterspørgsel, men vil også have betydning i fremtiden.

3.5.

EØSU mener i den forbindelse, at det foreslåede instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb er for begrænset i sin tilgang, sit anvendelsesområde, og når det gælder finansieringsrammen, til at gøre en forskel, når det kommer til at styrke Europas industrielle kapacitet. Genopbygningen af lagrene begrænser pr. definition udvalget af produkter og leverandører, og 500 mio. EUR for 27 medlemsstater over to år er en temmelig beskeden investering.

3.6.

Kort sagt mener EØSU, at den foreslåede forordning kan yde et nyttigt bidrag til at strukturere og håndtere den akutte efterspørgsel efter standardudstyr bedre, men der er tale om et temmeligt svagt instrument i forhold til industripolitikken. EØSU mener derfor ikke, at instrumentet nødvendigvis skal betragtes som en forløber for et fremtidigt europæisk program for forsvarsinvesteringer, der annonceres som et instrument til støtte for fælles indkøb og fælles udvikling af systemer i hele deres levetid.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

Ifølge forslaget vil instrumentet tage hensyn til det arbejde, der udføres af taskforcen for fælles indkøb af forsvarsmateriel, der er blevet oprettet af Kommissionen og den højtstående repræsentant/lederen af Det Europæiske Forsvarsagentur. Taskforcen skal lette koordineringen af medlemsstaternes meget kortsigtede behov for indkøb af forsvarsmateriel og samarbejde med medlemsstaterne og EU's producenter af forsvarsmateriel om at støtte fælles indkøb med henblik på at genopbygge lagrene. Arbejdet i denne taskforce er derfor afgørende for, at instrumentet bliver en succes, og EØSU opfordrer medlemsstaterne til at udnytte den fuldt ud.

4.2.

EØSU tvivler på, at den foreslåede budgetramme er stor nok til at påvirke medlemsstaternes indkøbsbeslutninger i særlig høj grad. Samtidig er udvalget fuldt ud klar over det økonomiske pres på den nuværende FFR og behovet for yderligere finansiering af et fremtidigt europæisk program for forsvarsinvesteringer. På den baggrund vil det være særlig vigtigt at målrette den begrænsede finansiering i tilknytning til instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb mod de mest relevante fælles indkøb.

4.3.

I forbindelse med budgetmæssige begrænsninger og udvælgelse af projekter sætter EØSU spørgsmålstegn ved, hvordan begrebet finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, kan anvendes i praksis på indkøb under instrumentet. EØSU er også skeptisk med hensyn til effektiviteten af at anvende budgettet til teknisk og administrativ bistand til gennemførelse af instrumentet.

4.4.

4.5.

EØSU er enigt i kriterierne for støtteberettigelse i den foreslåede forordning, navnlig muligheden for at udvide allerede eksisterende indkøbskontrakter.

4.6.

EØSU støtter også den yderligere betingelse om at begrænse EU-finansiering til indkøb af udstyr, der er fremstillet i EU eller associerede lande, herunder af virksomheder, der kontrolleres af tredjelande (enheder), som kan stille sikkerhedsgarantier, der er godkendt af den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende. Denne betingelse svarer til de relevante bestemmelser vedrørende Forsvarsfonden og sikrer, at målet om at styrke EDTIB opfyldes.

4.7.

Samtidig sætter EØSU spørgsmålstegn ved, hvor vigtigt kravet om, at forsvarsmateriellet ikke er underlagt begrænsninger af et ikkeassocieret tredjeland (enhed), egentlig er. Eftersom det foreslåede instrument omfatter indkøb af standardprodukter og har til formål at imødekomme de mest akutte materielbehov, virker dette krav mindre relevant for instrumentet end for Den Europæiske Forsvarsfond, som har til formål at udvikle fremtidige kapaciteter, og for hvilken teknologisk suverænitet er et erklæret mål. EØSU efterlyser derfor en fleksibel fortolkning af denne bestemmelse, som lader det være op til medlemsstaterne at skabe balance mellem ønsket om operativ frihed henholdsvis det akutte behov for indkøb af nyt materiel og interoperabiliteten med det eksisterende udstyr.

4.8.

Endelig sætter EØSU spørgsmålstegn ved, hvorvidt visse foreslåede tildelingskriterier, nemlig dem der vedrører indkøbets positive indvirkning på EDTIB, er hensigtsmæssige. I betragtning af fokuseringen på de mest akutte behov og indkøb af standardudstyr, der er hurtigt tilgængeligt, er disse virkninger formentlig ikke et væsentligt kriterium for medlemsstaterne, medmindre kontrahenten er hjemmehørende på deres eget område. Desuden vil de medlemsstater, der køber, sandsynligvis finde det vanskeligt at påvise den positive indvirkning på EDTIB, navnlig taget i betragtning at hurtighed er det vigtigste kriterium.

Bruxelles, den 21. september 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Top

Choose the experimental features you want to try