31991Q0704(01)

AENDRINGER I PROCESREGLEMENTET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS DOMSTOL fastsat den 15. maj 1991

DOMSTOLEN HAR -

under henvisning til artikel 55 i protokollen vedroerende statutten for Det Europaeiske Kul- og Staalfaellesskabs Domstol,

under henvisning til artikel 188, stk. 3, i Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til artikel 160, stk. 3, i Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Atomenergifaellesskab,

ud fra den betragtning, at der boer foretages en tilpasning af procesreglementet for fortsat at sikre en effektiv retsbeskyttelse inden for faellesskabsretten,

med Raadets enstemmige godkendelse af 21. december 1990 -

FASTSAT FOELGENDE AENDRINGER I SIT PROCESREGLEMENT:

Artikel 1

Procesreglementet for De Europaeiske Faellesskabers Domstol, udstedt den 4. december 1974 (De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr. L 350 af 28. december 1974, s. 1), som aendret den 12. september 1979 (De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr. L 238 af 21. september 1979, s. 1), den 27. maj 1981 (De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr. L 199 af 20. juli 1981, s. 1), den 8. maj 1987 (De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr. L 165 af 24. juni 1987, s. 1) og den 7. juni 1989

(De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr. L 241 af 17. august 1989, s. 1), aendres som foelger:

1. I Artikel 9, stk. 4, andet afsnit, udgaar »eller tilfalder«.

2. Artikel 14 affattes saaledes:

»Artikel 14«

Praesidenten udpeger de tjenestemaend eller andre ansatte, der skal varetage justitssekretaerens funktioner, naar denne og de assisterende justitssekretaerer er fravaerende eller forhindrede, eller saafremt deres stillinger er ubesatte.«

3. Artikel 26, stk. 1, affattes saaledes:

Ȥ 1

Er der paa grund af fravaer eller forhindring et lige antal dommere, afholder den dommer, der i henhold til

artikel 6 har den laveste anciennitet, sig fra at deltage i raadslagningen og afstemningen, medmindre han er refererende dommer. Hvis det er tilfaeldet, afholder den dommer, som staar umiddelbart over ham i rang, sig fra at deltage i raadslagningen og afstemningen.«

4. a) I artikel 38, stk. 2, indsaettes som andet afsnit:

»Opfylder staevningen ikke disse betingelser, sker alle forkyndelser for den paagaeldende part under sagen, saa laenge staevningen ikke er bragt i forskriftsmaessig form, ved anbefalet brev til partens

befuldmaegtigede eller advokat. I modsaetning til,

hvad der gaelder efter artikel 79, anses forskriftsmaessig forkyndelse for at vaere sket ved afleveringen af det anbefalede brev til postvaesenet paa det sted, hvor Domstolen har saede.«

b)

Artikel 38, stk. 5, litra a), affattes saaledes:

»a) dennes vedtaegter, en nylig udskrift af handelsregisteret, en nylig udskrift af selskabsregisteret eller andet bevis for, at sagsoegeren bestaar som juridisk person;«

c)

I artikel 38, stk. 7, aendres »stk. 2-6« til

»stk. 3-6«.

5. I artikel 42, stk. 2, foerste og andet afsnit, aendres »den skriftlige forhandling« til »retsforhandlingerne«.

6. Artikel 43 affattes saaledes:

»Artikel 43

Efter at have hoert parterne og, hvis sagen allerede er henvist til en generaladvokat i medfoer af artikel 10, stk. 2, generaladvokaten, kan praesidenten til enhver tid med henblik paa den skriftlige eller mundtlige forhandling eller med henblik paa en faelles afgoerelse paabyde forening af flere sager, der angaar samme genstand og har forbindelse med hinanden. Praesidenten kan ophaeve denne forening igen.«

7. Efter artikel 44 indsaettes som artikel 44a:

»Artikel 44a

Der afholdes mundtlig forhandling for Domstolen, medmindre andet fremgaar af saerlige bestemmelser i dette reglement, og medmindre Domstolen i saerlige tilfaelde efter indleveringen af de i artikel 40, stk. 1, og eventuelt artikel 41, stk. 1, omhandlede processkrifter traeffer anden afgoerelse paa grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hoert generaladvokaten og indhentet parternes udtrykkelige samtykke.«

8. Artikel 45, stk. 1, affattes saaledes:

Ȥ 1

Efter at have hoert generaladvokaten angiver Domstolen ved en kendelse de bevismidler, som den finder passende, samt de faktiske omstaendigheder, der skal bevises. Inden Domstolen traeffer bestemmelser om anvendelse af de i stk. 2, litra c), d) og e), naevnte bevismidler, hoeres parterne.

Kendelsen forkyndes for parterne.«

9. Artikel 47, stk. 6, affattes saaledes:

Ȥ 6

Justitssekretaeren foerer en protokol, hvori vidnets erklaering optages.

Protokollen underskrives af praesidenten eller den refererende dommer, som har foretaget afhoeringen, samt af

justitssekretaeren. Forinden skal der gives vidnet mulighed for at gennemlaese protokollatet og underskrive det.

Protokollen har autentisk bevisvirkning.«

10. a) I artikel 48, stk. 2, foerste afsnit, aendres »250 EVO-regningsenheder« til »5 000 ECU«.

b)

Artikel 48, stk. 3, affattes saaledes:

Ȥ 3

Vidnet kan fritages for den boedestraf, han er blevet paalagt, hvis han for Domstolen fremfoerer en fyldestgoerende undskyldning. Boedestraffen kan nedsaettes, naar vidnet anmoder herom og godtgoer, at boedestraffen ikke staar i rimeligt forhold til hans indtaegt.«

11. I artikel 49, stk. 2, indsaettes som andet afsnit:

»Domstolen kan traeffe bestemmelse om, at parterne eller en af dem skal deponere et beloeb til sikkerhed for udgifterne ved den sagkyndige erklaerings tilvejebringelse.«

12. I artikel 52 aendres »artikel 111« til »artikel 125«.

13. a) Artikel 55, stk. 1, andet afsnit, ophaeves.

b)

Artikel 55, stk. 2, affattes saaledes:

Ȥ 2

Praesidenten kan i saerlige tilfaelde traeffe afgoerelse om, at en sag skal paadoemmes forud for andre.

Praesidenten kan i saerlige tilfaelde, efter at have hoert parterne og generaladvokaten, enten af egen drift eller efter begaering fra en part traeffe afgoerelse om, at en sag skal udsaettes og paadoemmes paa et senere tidspunkt. Praesidenten kan efter faelles begaering fra parterne traeffe bestemmelse om, at en retssag skal udsaettes.«

14. Artikel 60 affattes saaledes:

»Artikel 60

Domstolen kan efter at have hoert generaladvokaten til enhver tid efter reglerne i artikel 45, stk. 1, traeffe bestemmelse om bevisfoerelse eller om gentagelse og udvidelse af tidligere bevisfoerelse. Domstolen kan paalaegge en afdeling eller en refererende dommer at foretage disse foranstaltninger.«

15. Artikel 66, stk. 1, affattes saaledes:

Ȥ 1

Med forbehold af bestemmelserne om fortolkning af domme, kan Domstolen rette skrive- eller regnefejl eller aabenbare urigtigheder enten af egen drift eller efter anmodning fra en part, saafremt anmodningen fremsaettes inden to uger fra dommens afsigelse.«

16. a) Artikel 69, stk. 1, affattes saaledes:

Ȥ 1

Afgoerelse om sagsomkostningerne traeffes ved den dom eller kendelse, hvormed sagen afsluttes.«

b)

Artikel 69, stk. 3, foerste afsnit, affattes saaledes:

»Domstolen kan fordele sagsomkostningerne eller bestemme, at hver part skal baere sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter, eller hvor der foreligger ganske saerlige grunde.«

c)

Artikel 69, stk. 4, affattes saaledes:

Ȥ 4

Medlemsstater og institutioner, der har interveneret i en sag, baerer deres egne omkostninger.

Domstolen kan traeffe afgoerelse om, at andre intervenienter end de i foregaaende afsnit naevnte skal baere deres egne omkostninger.«

d)

I artikel 69 indsaettes efter stk. 4 som nyt stk. 5:

Ȥ 5

Den part, som haever sagen, doemmes til at afholde omkostningerne, saafremt den anden part har nedlagt paastand herom. Paa begaering af den haevende part kan det dog bestemmes, at den anden part skal afholde sagens omkostninger, hvis dette findes berettiget som foelge af denne parts forhold.

Er parterne enige om sagsomkostningernes fordeling, traeffes der afgoerelse i overensstemmelse hermed.

Er der ikke nedlagt paastand om sagsomkostningerne, baerer hver part sine omkostninger.«

e)

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

17. I artikel 70 aendres »Ved soegsmaal i henhold til dette reglements artikel 95, stk. 3,« til »I tvister mellem Faellesskaberne og deres ansatte«.

18. Artikel 77, stk. 1, affattes saaledes:

»Enes parterne, inden Domstolen har truffet afgoerelse, om sagens loesning, og meddeler de Domstolen, at de frafalder ethvert krav, bestemmer praesidenten, at sagen skal slettes af registeret, og traeffer afgoerelse om sagsomkostningerne i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5, hvorved der kan tages hensyn til det af parterne herom anfoerte.«

19. Artikel 78 affattes saaledes:

»Artikel 78

Meddeler sagsoegeren skriftligt Domstolen, at han haever sagen, bestemmer praesidenten, at sagen skal slettes af registeret, og traeffer afgoerelse om sagsomkostningerne i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5.«

20. Artikel 79, stk. 2, ophaeves.

21. Artikel 80 affattes saaledes:

»Artikel 80

§ 1

De procesfrister, som er fastsat i EKSF-, EOEF- og Euratom-Traktaterne, i Domstolens statutter og i dette reglement, beregnes paa foelgende maade:

a) Saafremt en frist udtrykt i dage, uger, maaneder eller aar skal regnes fra det oejeblik, hvor en begivenhed indtraeffer, eller en handling foretages, medregnes den dag, i loebet af hvilken begivenheden indtraeffer eller handlingen foretages, ikke ved beregningen af fristen;

b)

en frist udtrykt i uger, maaneder eller aar udloeber ved udgangen af den dag, der i fristens sidste uge, maaned eller aar baerer samme betegnelse eller tal som den dag, hvor den begivenhed er indtruffet, eller den handling er foretaget, fra hvilken fristen regnes. Saafremt den dag, der er afgoerende for udloebet af en tidsfrist, der er udtrykt i maaneder eller aar, ikke forekommer i fristens sidste maaned, udloeber fristen med udgangen af denne maaneds sidste dag;

c)

saafremt en frist er udtrykt i maaneder og i dage, tages der foerst hensyn til hele maaneder, dernaest til dage;

d)

frister omfatter helligdage, soendage og loerdage;

e)

fristerne loeber ogsaa i retsferierne.

§ 2

Ville fristen udloebe paa en loerdag, soendag eller lovmaessig helligdag, forlaenges den til udloebet af den foelgende hverdag.

Den af Domstolen fastlagte liste over lovmaessige helligdage offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.«

22. I artikel 82 indsaettes som stk. 2:

»Praesidenten og afdelingsformaendene kan bemyndige justitssekretaeren til at traeffe de afgoerelser om fastsaettelse eller forlaengelse af visse frister, som i henhold til dette reglement henhoerer under deres kompetence.«

23. Efter artikel 82 indsaettes et tiende kapitel med en ny artikel 82a, der affattes saaledes:

»Tiende Kapitel

UDSAETTELSE AF SAGER

Artikel 82a

§ 1

Sagen kan udsaettes:

a)

i de tilfaelde, der er naevnt i EKSF-statuttens

artikel 47, stk. 3, EOEF-statuttens artikel 47,

stk. 3, og Euratom-statuttens artikel 48, stk. 3, ved kendelse, der, efter at generaladvokaten er blevet hoert, afsiges af Domstolen eller den afdeling, hvortil sagen er henvist,

b)

i alle andre tilfaelde ved afgoerelse, som praesidenten traeffer efter at have hoert generaladvokaten og parterne, idet parterne dog ikke skal hoeres i de i artikel 103 omhandlede praejudicielle sager.

Beslutningen om genoptagelse af sagens behandling kan traeffes ved kendelse eller afgoerelse efter de samme regler.

De i dette stykke omhandlede kendelser og afgoerelser forkyndes for parterne.

§ 2

Udsaettelsen har virkning fra den dato, der er angivet i kendelsen eller afgoerelsen om udsaettelse, eller, hvis der ikke er angivet en dato, fra kendelsens eller afgoerelsens dato.

Saa laenge udsaettelsen varer, udloeber ingen af de for parterne gaeldende procesfrister.

§ 3

Naar det ikke i kendelsen eller afgoerelsen om udsaettelse er fastsat, hvornaar udsaettelsen udloeber, udloeber den paa den dato, der er angivet i kendelsen eller afgoerelsen om genoptagelse af sagens behandling, eller, hvis der ikke er angivet en dato, paa kendelsens eller afgoerelsens dato.

Procesfristerne loeber forfra fra den dato, paa hvilken sagens behandling blev genoptaget.«

24. I artikel 85, stk. 1, aendres »afgoerelsen« til »begaeringen«.

25. Artikel 89, stk. 2, affattes saaledes:

»I den kendelse, som tager begaeringen til foelge, fastsaettes efter omstaendighederne en dato, fra hvilken den foreloebige forholdsregel ophoerer at have retsvirkning.«

26. Artikel 92, stk. 1, affattes saaledes:

Ȥ 1

Saafremt Domstolen aabenbart ikke har kompetence til at behandle en staevning, eller den anlagte sag aabenbart maa afvises, kan Domstolen, efter at have hoert generaladvokaten, uden at fortsaette sagens behandling traeffe afgoerelse ved begrundet kendelse.«

27. Artikel 93 affattes saaledes:

»Artikel 93

§ 1

Begaering om intervention skal fremsaettes inden udloebet af en frist paa tre maaneder, som loeber fra offentliggoerelsen af den i artikel 16, stk. 6, naevnte meddelelse.

Begaeringen om intervention skal indeholde:

a) angivelse af sagen;

b)

angivelse af sagens parter;

c)

intervenientens navn og bopael;

d)

intervenientens valg af adresse paa det sted, hvor Domstolen har saede;

e)

de paastande, som intervenienten oensker at intervenere til stoette for;

f)

saafremt begaeringen om intervention fremsaettes af andre end en medlemsstat eller en institution, angivelse af de grunde, hvoraf intervenientens retlige interesse i sagens udfald fremgaar.

Intervenienten skal vaere repraesenteret i overensstemmelse med bestemmelserne i EKSF-statuttens artikel 20, stk. 1 og 2, EOEF-statuttens artikel 17 og Euratom-statuttens artikel 17.

Bestemmelserne i artiklerne 37 og 38 finder anvendelse.

§ 2

Begaeringen om intervention forkyndes for parterne.

Praesidenten giver parterne lejlighed til at fremsaette deres skriftlige eller mundtlige bemaerkninger, inden han traeffer afgoerelse om begaeringen om intervention.

Praesidenten traeffer afgoerelse om begaeringen om intervention ved kendelse eller henviser begaeringen til Domstolen.

§ 3

Tillader praesidenten intervention, tilstilles alle procesdokumenter, der er forkyndt for parterne, intervenienten. Efter anmodning fra en part kan praesidenten dog undlade at tilstille hemmelige eller fortrolige dokumenter.

§ 4

Intervenienten indtraeder i retssagen i den stilling, den befinder sig i ved hans intervention.

§ 5

Praesidenten fastsaetter en tidsfrist, inden for hvilken intervenienten kan indgive et skriftligt indlaeg.

Indlaegget skal indeholde:

a) intervenientens paastande, hvorved denne helt eller delvis stoetter en af parternes paastande eller helt eller delvis paastaar disse forkastet;

b)

de af intervenienten fremfoerte soegsmaalsgrunde og argumenter;

c)

om noedvendigt en angivelse af bevismidler.

§ 6

Efter indgivelsen af intervenientens indlaeg fastsaetter praesidenten efter omstaendighederne en frist, inden for hvilken parterne kan fremkomme med bemaerkninger hertil.«

28. a) Artikel 95, stk. 1, affattes saaledes:

Ȥ 1

Domstolen kan til en afdeling henvise sager, hvori

der i medfoer af artikel 49 i EKSF-statutten, artikel 49 i EOEF-statutten og artikel 50 i Euratomstatutten er ivaerksat appel af afgoerelser truffet af Retten i Foerste Instans, praejudicielle forelaeggelser som omhandlet i artikel 103 samt andre sager, som ikke er indbragt for Domstolen af en medlemsstat eller en institution, for saa vidt sagens vanskelighed, betydning eller saerlige omstaendigheder ikke kraever, at afgoerelse i sagen traeffes af den samlede Domstol.«

b)

I artikel 95, stk. 2, andet afsnit, aendres »en af Faellesskabets institutioner« til »en institution«.

c)

I artikel 95, stk. 2, indsaettes efter andet afsnit som tredje afsnit:

»Det i foregaaende afsnit omhandlede krav kan ikke fremsaettes i tvister mellem Faellesskaberne og deres ansatte.«

d)

Artikel 95, stk. 3, affattes saaledes:

Ȥ 3

Afdelingen kan paa ethvert procestrin tilbagevise en sag til Domstolen.«

e)

Artikel 95, stk. 4, ophaeves.

29. Artikel 96 ophaeves.

30. Efter artikel 102 affattes overskriften til niende kapitel saaledes:

»PRAEJUDICIELLE FORELAEGGELSER OG ANDRE

FORTOLKNINGSPROCEDURER«

31. a) Artikel 103, stk. 1, affattes saaledes:

Ȥ 1

I de i EOEF-statuttens artikel 20 og Euratom-statuttens artikel 21 naevnte tilfaelde er rettergangsmaaden omfattet af bestemmelserne i naervaerende reglement, dog med de tilpasninger, der foelger af den praejudicielle forelaeggelses saerlige karakter.«

b)

Artikel 103, stk. 2, foerste afsnit, affattes saaledes:

»Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse paa de praejudicielle forelaeggelser, som omhandles i protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 29. februar 1968 om gensidig anerkendelse af selskaber og juridiske personer og protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om domstolenes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Luxembourg den 3. juni 1971, samt paa de procedurer, der er hjemlet i sidstnaevnte protokols artikel 4.«

c)

I artikel 103, stk. 2, andet afsnit, aendres »henvisninger« til »forelaeggelser«, og »med henblik paa praejudiciel afgoerelse« udgaar.

d)

I artikel 103, stk. 3, foerste afsnit, aendres »Den hoeje Myndighed og Det saerlige Ministerraad« til »Kommissionen og Raadet«.

e)

Artikel 103, stk. 3, tredje afsnit, affattes saaledes:

»Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse.«

32. a) I artikel 104 indsaettes efter stk. 2 som nyt stk. 3 og nyt stk. 4:

Ȥ 3

Er det aabenbart, at et praejudicielt spoergsmaal er identisk med et spoergsmaal, Domstolen allerede har afgjort, kan den, efter at have underrettet den forelaeggende ret, efter at have givet de parter eller andre, der er naevnt i EOEF-statuttens artikel 20, Euratom-statuttens artikel 21 og artikel 103, stk. 3, i dette reglement, lejlighed til at udtale sig, og efter at have hoert generaladvokaten, traeffe afgoerelse ved begrundet kendelse under henvisning til den tidligere afsagte dom.

§ 4

Undtagen i de tilfaelde, der er naevnt i stk. 3, omfatter retsforhandlingerne for Domstolen i praejudicielle sager ogsaa et mundtligt stadium. Domstolen kan dog efter indleveringen af de i EOEF-statuttens artikel 20, Euratom-statuttens artikel 21 og artikel 103, stk. 3, i dette reglement omhandlede indlaeg eller udtalelser, paa grundlag af den refererende dommers rapport, og efter at have underrettet de parter eller andre, der i medfoer af de naevnte bestemmelser kan indgive saadanne indlaeg eller udtalelser, efter at have hoert generaladvokaten traeffe anden afgoerelse, saafremt ingen af disse arter eller andre har anmodet om at afgive mundtlige indlaeg.«

b)

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

33. a) I artikel 109, stk. 1 og 2, aendres »Den hoeje Myndighed« til »Kommissionen«, og »Det saerlige Ministerraad« aendres til »Raadet«.

b)

(Vedroerer ikke den danske version).

34. I artikel 112, stk. 3, aendres »artikel 38, stk. 2 og 3« til »artikel 38, stk. 3«.

35. a)

I artikel 120, stk. 1, aendres »uden mundtlig forhandling« til »uden at retsforhandlingerne omfatter et mundtligt stadium«.

b)

Artikel 120, stk. 2, ophaeves.

36. Artikel 122, stk. 2, 3 og 4, affattes saaledes:

»I tvister mellem Faellesskaberne og deres ansatte:

- finder artikel 70 kun anvendelse ved appel ivaerksat af institutionerne,

- kan Domstolen som en undtagelse fra artikel 69, stk. 2, ved appel, der ivaerksaettes af tjenestemaend eller oevrige ansatte ved en institution, fordele sagsomkostningerne mellem parterne, saafremt hensynet til billighed taler herfor.

Hvis en appel haeves, finder artikel 69, stk. 5, anvendelse.

Naar der under en appel, der ivaerksaettes af en medlemsstat eller en institution, der ikke har interveneret

i den paagaeldende sag for Retten, gives appellanten medhold, kan Domstolen fordele sagsomkostningerne mellem parterne eller paalaegge den vindende part at baere de udgifter, der er paafoert den tabende part ved appellen.«

Artikel 2

Naervaerende aendringer i procesreglementet, der har retsgyldighed paa de i procesreglementets artikel 29, stk. 1, naevnte sprog, offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende og traeder i kraft den foerste dag i den anden maaned efter offentliggoerelsen.

Fastsat i Luxembourg den 15. maj 1991.