24.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 292/3

1.

Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2005 (1), som gav et nyt afsæt for Lissabon-strategien ved at fokusere på vækst og beskæftigelse med vægt på viden, innovation og menneskelig kapital samt livslang læring som afgørende forudsætninger for at nå disse mål,

2.

de integrerede Lissabon-retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) (2), som opfordrer til, at uddannelsessystemerne tilpasses gennem:

1.

at Maastricht-kommunikéet fra december 2004 opfordrede til, at der som led i Københavnsprocessen dels sættes fokus på forbindelsen mellem erhvervsuddannelsessystemerne og vidensøkonomiens krav om en højt kvalificeret arbejdsstyrke, dels udarbejdes en europæisk referenceramme for kvalifikationer, der hovedsagelig er baseret på kompetencer og læringsudbytte,

2.

at den fælles midtvejsrapport fra 2004 (3) opfordrede til, at der som led i arbejdsprogrammet »Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« indgås et udvidet partnerskab (nationalt, regionalt, lokalt og sektorbaseret) med henblik på at udvikle fleksible og effektive uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og opstille en europæisk referenceramme for kvalifikationer, som Kommissionen for tiden fører konsultationer om,

1.

at »færdigheder og kompetencer« i disse konklusioner omfatter udbyttet af alle former og niveauer for læring, både formel, ikke-formel og uformel læring. Færdigheder og kompetencer bidrager til personlig udvikling, aktivt borgerskab og social samhørighed og danner grundlag for økonomisk vækst. De bidrager også til tilpasningsevne og til innovation og større iværksætterkultur,

2.

at EU's økonomiske resultater vil blive forbedret gennem øget produktivitet, iværksætterkultur og udnyttelse af forskningsresultater og innovation,

1.

at højere færdigheds- og kompetenceniveauer hos arbejdsstyrken forbedrer produktiviteten. En højt kvalificeret arbejdsstyrke kan bedre tilpasse sig forandringerne i en dynamisk vidensøkonomi, samtidig med at der er større sandsynlighed for, at personer med højere færdigheds- og kompetenceniveauer bliver socialt integrerede og aktive borgere, der realiserer deres muligheder,

2.

at der i det videnbaserede samfund og den videnbaserede økonomi er behov for tilstrækkelige nøglekompetencer, bl.a. skal borgerne have digitale færdigheder og e-færdigheder, og der skal være kapacitet til efter behov at højne færdigheds- og kompetenceniveauet,

3.

at økonomisk vækst ikke kan opnås, hvis investeringen i færdigheder og kompetencer begrænses til de veluddannede. Der kan også opnås store økonomiske gevinster ved at forbedre nøglekompetencer og tilgodese lavtuddannede og dårligt stillede gruppers behov, herunder gennem bedre anvendelse af f.eks. ældre borgeres eksisterende færdigheder og kompetencer,

1.

at udviklingen af færdigheder og kompetencer er et centralt element i strategierne for livslang læring. Disse bør omfatte erhvervelse af nøglekompetencer og baseres på effektive almene uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, så resultatet bliver mennesker, der er ivrige efter at forny og udvikle deres færdigheder og kompetencer hele livet igennem. En ligeværdig vurdering af erhvervsuddannelse og almen uddannelse bør fremmes tillige med forbindelser mellem de to. Livslang vejledning er også af afgørende betydning med henblik på at støtte den enkelte i at opnå og forny sine færdigheder og kompetencer,

2.

at undervisningsministrene spiller en central rolle med henblik på at sikre effektive strategier for færdigheder og kompetencer. Dette kan kun ske gennem et tæt samarbejde med alle relevante ministerier,

3.

at uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikkerne også skal omfatte en fremadrettet tilgang for at foregribe samfundets og økonomiens behov for færdigheder, kompetencer og beskæftigelse,

4.

at de relevante ministerier derfor skal inddrage arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer samt andre interessenter, herunder forskningsorganer, aktivt i arbejdet med at identificere sektorbestemte behov for færdigheder og kompetencer. Sådanne partnerskaber kan forbedre produktiviteten, bygge bro over færdighedskløfterne og give arbejdsgiverne et incitament til at uddanne deres arbejdskraft,

5.

at fastlæggelsen af en europæisk referenceramme for kvalifikationer vil bidrage til større gennemsigtighed og anerkendelse af de færdigheder og kompetencer, som arbejdsmarkedet har behov for, og give sektorerne på europæisk plan mulighed for at tage fat på nye uddannelses- og erhvervsuddannelsesmæssige udfordringer,

6.

at innovative metoder til forsyning med læring, f.eks. ved anvendelse af ikt, muliggør bredere deltagelse i livslang læring og derfor kan mindske social udelukkelse og forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Fleksible læringsordninger for arbejdsstyrken kan lettes gennem et forbedret samarbejde med leverandører af læring og effektiv brug af ikt-infrastrukturerne,

1.

at behandle spørgsmålet om sektorbaserede færdigheder i forbindelse med udviklingen af færdigheder og kompetencer som led i gennemførelsen af arbejdsprogrammet »Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010«,

2.

at anvende fremtidige fællesskabsinstrumenter inden for uddannelse og erhvervsuddannelse til at støtte udviklingen af sektorbaserede tilgange til færdigheder og kompetencer i forbindelse med både erhvervsuddannelse og videregående uddannelse,

1.

at sikre et effektivt samarbejde mellem relevante ministerier med henblik på at udvikle strategier for færdigheder og kompetencer, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af deres årlige nationale Lissabon-rapporter og som en del af deres nationale strategier for livslang læring,

2.

at indgå partnerskaber på nationalt, regionalt, lokalt og sektorbaseret plan med de vigtigste aktører, herunder arbejdsgivere og fagforeninger, i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. Disse partnerskaber skal skabe et system, som dækker efterspørgslen, tager hensyn til behovene for færdigheder og kompetencer på lang sigt, tilskynder til investering i færdigheder og kompetencer og tilgodeser dårligt stillede gruppers særlige behov,

3.

at tilskynde til et samarbejde mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutionerne om udnyttelse af de eksisterende ikt-infrastrukturer for at øge deltagelsen i livslang læring og forbedre borgernes e-færdigheder,

1.

i 2006 at nedsætte en gruppe af de medlemsstater, der ønsker at udvikle peer-læring-aktiviteter omkring sektorbaserede færdigheder som led i arbejdsprogrammet »Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010«,

2.

at henstille til Cedefop og om nødvendigt Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, at de i 2006 afslutter en revision af forskellige sektorbaserede tilgange til færdigheder og kompetencer i hele EU og i de tiltrædende lande og kandidatlandene.