12.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 302/6

SOM TAGER HENSYN TIL

og SOM ISÆR MINDER OM

1.

lærernes (15) kundskaber, færdigheder og engagement samt skoleledelsens kvalitet er de vigtigste faktorer, når det drejer sig om at opnå uddannelsesresultater af høj kvalitet. God undervisning og evnen til at inspirere alle elever til at nå deres fulde potentiale kan have en varig, positiv indvirkning på unges fremtid. Det er af den grund væsentligt ikke blot at sikre, at de, der ansættes som lærere og skoleledere, er af højeste kaliber og velegnede til de opgaver, de skal udføre, men også at tilbyde undervisningspersonale på alle niveauer grunduddannelse og løbende faglig udvikling af højeste standard. Dette vil igen bidrage både til at øge fagets status og til at gøre det mere tiltrækkende;

2.

læreruddannelsesprogrammerne, der er nøglefaktorer med hensyn til både at forberede lærere og skoleledere på deres opgaver og at sikre deres løbende faglige udvikling, skal være af høj kvalitet, behovsrelevante og baseret på en velafbalanceret kombination af solid akademisk forskning og omfattende praktisk erfaring. Det er afgørende, at lærergrunduddannelsen, støtte tidligt i karrieren (»jobindføring« (16) og den løbende faglige udvikling behandles som et sammenhængende hele;

3.

det tidspunkt, hvor en ny lærer bliver ansat i sin første stilling efter at have afsluttet grunduddannelsen, er særlig vigtigt for den pågældendes motivation, indsats og faglige udvikling. Nyuddannede lærere kan have vanskeligt ved at tilpasse sig de faktiske forhold på skolerne og bruge det, de har lært på grunduddannelsen. Et betydeligt antal forlader således i sidste ende deres lærerjob, hvilket medfører store omkostninger både for dem selv og for samfundet. En lang række nationale og internationale forskningsresultater viser imidlertid, at strukturerede støtteprogrammer for alle nye lærere kan mindske dette fænomen. Disse kan også være nyttige for lærere, der vender tilbage til faget;

4.

uanset hvor god grunduddannelsen er, kan den imidlertid ikke give lærerne alle de kompetencer, de får brug for i deres karriere. Kravene til lærere ændrer sig hurtigt og nødvendiggør nye tilgange. For at lærerne kan være fuldt effektive i deres undervisning og være i stand til at tilpasse sig de lærendes skiftende behov i en verden med hurtige sociale, kulturelle, økonomiske og teknologiske forandringer, er de nødt til selv at overveje deres egne uddannelsesbehov inden for rammerne af deres specifikke skolemiljø og påtage sig et større ansvar for deres egen livslange læring for at opdatere og udvikle deres egne kundskaber og færdigheder. Der er imidlertid bevis for, at nogle lærere stadig har for få muligheder for at deltage i løbende videreuddannelsesprogrammer, mens mange af dem, der har sådanne muligheder, føler, at sådanne programmer ikke altid er tilstrækkelig relevante for deres individuelle behov og de udfordringer, de står over for;

5.

en effektiv skoleledelse er en vigtig faktor, når det drejer sig om at forme undervisnings- og læringsmiljøet som helhed samt hæve aspirationsniveauet og yde elever, forældre og personale støtte og dermed fremme bedre resultater. Det er derfor af central betydning at sikre, at skoleledere har eller er i stand til at udvikle de kapaciteter og kvaliteter, der er nødvendige for, at de kan påtage sig det stadig større antal opgaver, som de står over for. Det er lige så vigtigt at sikre, at skoleledere ikke overbebyrdes med administrative opgaver, men har tid til at koncentrere sig om det væsentlige, f.eks. læringskvalitet, læseplaner, pædagogiske spørgsmål og personalets indsats, motivation og udvikling;

6.

undervisningspersonale på alle niveauer, herunder skoleledere, kan drage større nytte af øget læringsmobilitet og etablering af netværk i betragtning af den vigtige rolle, som dette har spillet med hensyn til at forbedre uddannelsessystemernes og -institutionernes kvalitet og med hensyn til at gøre sådanne systemer og institutioner mere åbne, udadvendte, tilgængelige og effektive;

1.

Europas uddannelsessystemer adskiller sig ganske vist fra hinanden på mange punkter, men de har det til fælles, at de er nødt til at tiltrække og fastholde undervisningspersonale og skoleledere af højeste kaliber for at sikre uddannelsesresultater af høj kvalitet. Der bør derfor lægges stor vægt på at definere, hvilken profil fremtidige lærere og skoleledere skal have, på at udvælge dem og på at forberede dem på deres opgaver;

2.

læreruddannelsesprogrammer bør være af høj kvalitet, evidensbaserede og behovsrelevante. De, der er ansvarlige for at uddanne lærere — og også for at uddanne læreruddannere — bør selv have nået en høj akademisk standard og være i besiddelse af både solid praktisk undervisningserfaring og de kompetencer, som god undervisning kræver. Der bør tillige gøres en indsats for at sikre, at læreruddannelsesinstitutioner samarbejder effektivt både med dem, der driver pædagogisk forskning i andre højere uddannelsesinstitutioner, og med skoleledere;

3.

i betragtning af de stadig større krav, der stilles til dem, og deres stadig mere komplekse roller er lærere nødt til at have adgang til effektiv personlig og faglig støtte igennem hele karriereforløbet og især på det tidspunkt, hvor de starter i faget;

4.

i en verden i hurtig forandring bør læreres uddannelse og udvikling i overensstemmelse med konceptet livslang læring være en sammenhængende, kontinuerlig proces, der både omfatter grunduddannelse (med en betydelig praktisk del), jobindføring og løbende faglig udvikling. Der bør især gøres en indsats for at sikre,

5.

i betragtning af den betydelige indflydelse, som skoleledere har på læringsmiljøet som helhed, herunder personalets motivation, moral og indsats, undervisningspraksis og elevernes og forældrenes holdninger og forventninger, er det nødvendigt at sikre, at skoleledere har tilstrækkelige muligheder for at udvikle og bevare effektive ledelsesfærdigheder. Og eftersom lignende udfordringer med at lede et læringssamfund gør sig gældende i hele Europa, kan skoleledere også drage fordel af læringssamarbejde med deres kolleger i andre medlemsstater, især ved udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis og gennem grænseoverskridende muligheder for faglig udvikling;

1.

at tage yderligere skridt til at sikre, at undervisningssektoren tiltrækker og fastholder kandidater af højeste kaliber, og at lærere modtager tilstrækkelig forberedelse og støtte til, at de kan udføre deres opgaver effektivt

2.

på passende måde at sørge for, at alle nye lærere deltager i et jobindføringsprogram, der tilbyder dem både faglig og personlig støtte i de første år i et lærerjob

3.

at sørge for regelmæssig gennemgang af læreres individuelle behov for faglig udvikling, der er fastlagt på baggrund af selvevaluering og/eller ekstern evaluering, og at tilbyde tilstrækkelige muligheder for løbende faglig udvikling, der tager sigte på at opfylde disse behov og dermed sikre en positiv indflydelse på elevernes læringsresultater

4.

aktivt at fremme de muligheder, der ligger i udvekslings- og mobilitetsordninger på både nationalt og internationalt plan, og støtte deltagelsen i sådanne ordninger for at få mange flere lærere og skoleledere til at benytte sig af ordningerne

5.

at tage skoleledernes opgaver — og støtten til skolelederne — op til fornyet overvejelse, især med henblik på at lette deres administrative arbejdsbyrde, således at de fokuserer deres opmærksomhed på at forme undervisnings- og læringsmiljøet som helhed og om at fremme bedre resultater

6.

at sikre, at der er muligheder af høj kvalitet til rådighed for at udvikle dels de kundskaber, færdigheder og holdninger, der kræves af både fremtidige og nuværende lærere, dels de kundskaber, færdigheder og holdninger, der er nødvendige for en effektiv skoleledelse, f.eks. ved hjælp af særlige programmer;

1.

at styrke og støtte det europæiske samarbejde om politikken vedrørende læreres grunduddannelse, løbende faglig udvikling og skoleledelse, især ved at etablere fora og peerlæringaktiviteter med henblik på udveksling af viden, erfaringer og ekspertise mellem beslutningstagere og lærere

2.

at give beslutningstagere praktisk information om udvikling af strukturerede jobindføringsprogrammer for alle nye lærere og give eksempler på foranstaltninger, der kan træffes for at gennemføre eller forbedre sådanne programmer

3.

at fremme og støtte større deltagelse af lærere, skoleledere og læreruddannere i tværnationale mobilitetsordninger, partnerskaber og projekter under Fællesskabets programmer, især programmet for livslang læring

4.

at foretage en undersøgelse af medlemsstaternes eksisterende ordninger for udvælgelse, rekruttering og uddannelse af undervisere i læreruddannelsen

5.

at forelægge en oversigt over lærerkompetencer i medlemsstaterne og over peerlæringaktiviteter på dette område

6.

at støtte videreudviklingen af en evidensbase vedrørende lærer- og skolelederfaget, blandt andet ved at samarbejde med internationale organisationer

7.

at informere Rådet ved hjælp af eksisterende rapporteringsmekanismer og ved den først givne lejlighed om de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, og som er truffet inden for det europæiske samarbejde som opfølgning på Rådets konklusioner fra henholdsvis november 2007 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet og november 2008 om en dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet for så vidt angår faglig udvikling af lærere og skoleledere.