Offentliggørelse af en ansøgning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 191/11

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»SCHWÄBISCHE SPÄTZLE/SCHWÄBISCHE KNÖPFLE«

EF-Nr.: DE-PGI-0005-0738-02.02.2009

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse:

»Schwäbische Spätzle«/»Schwäbische Knöpfle«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Tyskland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle er et ægbaseret pastaprodukt med friske æg i hjemmelavet stil. Det har en uregelmæssig form og en ru, porøs overflade. Pastaen kommes direkte i kogende vand eller dampes. Begge betegnelser bruges i dagligsprog om det samme produkt, de henviser til samme pasta og bruges i flæng. Det ægbaserede pastaprodukt kan være tykt eller tyndt og langt eller kort. Det er næppe muligt at sige, hvad det ene dækker frem for det andet, og betegnelserne bliver også regionalt benyttet forskelligt.

Karakteristika

Farve/udseende: naturfarvet, gyldengul til lysegul.

Form: ægbaserede pastaprodukt med uregelmæssig form; ru og porøs overflade; i hjemmelavet stil; formen varierer fra tyk til tynd og fra lang til kort.

Konsistens/Tekstur: bidefast, kogefast/klistrer ikke, med ru overflade.

Ægkvalitet: friske æg i overensstemmelse med gældende regler for pastaprodukter.

Ægindhold pr. kg grovmel/hvidt mel: tørret Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle: mindst 2 æg/kg grovmel, normalt bliver der tilsat 4 eller 6 æg/kg grovmel;

frisk Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle: mindst 8 æg/kg grovmel og hvidt mel.

Grovmel: durumhvedemel eller speltmel.

Hvidt mel til frisk Spätzle: durumhvedemel eller speltmel.

Vand: frisk drikkevand.

Salt: kan tilsættes, maksimalt 1 %.

Krydderier, urter, spinat: kan tilsættes.

Citronsyre: kan tilsættes frisk Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Ingredienserne til fremstilling af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle (tørret) er grovmel, friske æg, drikkevand. Der kan tilsættes salt (maksimalt 1 %), krydderier, urter og spinat. Ved frisk Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle kan der tilsættes citronsyre, og grovmelet kan erstattes helt eller delvis af hvidt mel.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

For at sikre, at det traditionsrige og regionaltypiske produkt er autentisk og bliver ved med at være af høj kvalitet, skal fremstillingen af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle finde sted i det afgrænsede geografiske område. Fremstillingen af friske og tørrede pastaprodukter foregår på samme måde indtil nedkølingen, henholdsvis tørringen. Oprindeligt blev Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle håndlavet, og først fra begyndelsen af det 20. århundrede kom den maskinelle fremstilling af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle frem. Ingredienserne blandes og dejen æltes, indtil den bliver sej. Siden indførelsen af æltemaskiner er denne proces i vid udstrækning blevet mekaniseret. Dejen formes og lægges i kogende vand eller dampes. Dejens konsistens, den rigtige kogetemperatur og -tid kræver føling og erfaring, og det er svært at standardisere. Fabrikantens håndværksmæssige færdigheder og den regionale viden om forarbejdning er meget vigtige i den forbindelse. Ved tørrede pastaprodukter bliver Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle fortørret og derefter tørret, og ved friske pastaprodukter foretages der en nedkøling og eventuelt en pasteurisering og derefter en nedkøling til 2-7 °C.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

—

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

—

4.   Kort beskrivelse af det geografiske områdes afgrænsning:

Det geografiske område Schwaben omfatter hele Baden-Württemberg og hele distriktet Schwaben i delstaten Bayern.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

I det geografiske område er der en århundredelang tradition for fremstilling af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle, som er en meget vigtig del af det schwabiske køkken. Fabrikantens håndværksmæssige færdigheder og den regionale viden om forarbejdning er meget vigtige i den forbindelse. Oprindeligt blev Spätzle lavet med håndkraft, og Spätzle håndlavet på et bræt anses i dag for at være et særligt kvalitetsstempel. Af økonomiske årsager begyndte man i det geografiske område allerede i begyndelsen af det 20. århundrede med maskinel fremstilling af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle i hjemmelavet stil, altså som om de var lavet i hånden. De første patenter, der var baseret på tidligere praksis, blev anmeldt (se for eksempel Deutsches Reichpatent 471046) for at sikre, at Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle bevarede den autentiske og hjemmelavede karakter. Der er mange udstillinger om, hvordan man traditionelt har fremstillet produktet i Schwaben, lige fra begyndelsen til i dag (se f.eks. »Spätzle und Knöpfle — Geschichte(n) rund um das Leibgericht der Schwaben«, Blickfang: Alte Zeiten, Ofterdingen; »Spätzle — Schaben, pressen, hobeln«, Freilichtmuseum Beuren). De mange madlavningskonkurrencer og verdensrekorder i Spätzle-fremstilling viser det specielle ved det geografiske område og de menneskelige faktorer. Den viden, som de mennesker, der bor i området, har om fremstillingen, er blevet givet videre fra generation til generation og spiller en vigtig rolle for, hvordan produktet er i dag. Traditionen med Spätzlefremstilling i Schwaben kan føres tilbage til det 18. århundrede. I 1725 erklærede Rosino Lentilio, der var rådgiver og livlæge i Württemberg, at »Knöpflein« og »Spazen« er alt, hvad der er lavet af mel. Dengang var det meget almindeligt at bruge speltmel i det schwabisk-alemanniske område. Denne meget lidt krævende kornart, som trives på mager jord, var meget populær i den fattige region, som var domineret af husmandsbrug. Da speltmel har et højt indhold af protein (gluten), således at pastaen i svære tider også kunne laves uden tilsætning af æg, blev der dengang primært benyttet spelt til fremstillingen af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle. Spätzle blev berømt i Münsinger Alb. Med industrialiseringen og den stigende velstand gik Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle fra at være almindelig hverdagskost til at være en kulinarisk specialitet på festdage. I beskrivelsen af en schwabisk landsby fra 1937 blev Spätzle kaldt en festspise. I året inden udnævnte hjemstavnsdigteren Sebastian Blau Spätzle til at være et symbol på schwabernes regionale identitet: »Spätzle er grundstenen for vores køkken, det gør vores land ære, … det er alfa og omega på det schwabiske spisekort …«. I dette geografiske område, i netop de af naturen forfordelte steder, kunne der med de traditionelle regionale måder at fremstille Spätzle på og de højt udviklede håndværksmæssige færdigheder skabes et produkt af høj kvalitet. I dag indgår Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle i næsten alle pastaproducenters og restauranters sortiment, og siden 1980’erne er den også blevet eksporteret med stor succes. For de mennesker, der bor i området, er produktet blevet et symbol på deres identitet. At Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle har stor betydning for det schwabiske køkken fremgår bl.a. af en roman, der blev offentliggjort i 1827 »Die Geschichte von den sieben Schwaben«. Ifølge den er det normalt i Schwabenland at spise fem gange om dagen, fem gange suppe, to gange med Knöpfle eller Spätzle. Elise Henle skrev i 1892, at det sømmer sig for en kvinde i Schwaben at vide, hvordan man laver Spätzle: »s isch koi richtigs Schwobe-Mädla, des net Spätzla kocha ka«. I nyere tid har den schwabiske forfatter Siegfried Ruoß i sin kogebog »Schwäbische Spätzleküche« omtalt mere end 50 forskellige opskrifter med Spätzle fra Schwaben.

5.2.   Produktets egenart:

Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle er til forskel fra andre pastaprodukter et ægbaseret pastaprodukt med friske æg i hjemmelavet stil. Det har en uregelmæssig form og en ru, porøs overflade. Pastaen kommes direkte i kogende vand eller dampes. Den kan være tynd eller tyk, lang eller kort. Det er det eneste pastaprodukt, som allerede er blevet kogt en første gang under fremstillingen. Den fugtige dej bliver enten presset gennem hullerne i en metalplade eller løber selv gennem disse plader ned i kogevandet. Under denne proces bliver pastaen eventuelt skåret i stykker.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Oprindeligt hang det særlige ved Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle sammen med dets geografiske oprindelse på grund af det særlige renommé, som de hver især havde, alt efter hvor de kom fra. Det drejer sig her om en traditionsrig pastaspecialitet, som er typisk for det schwabiske område, og som især er kendt og skattet i regionen, men også uden for regionen. Det fremgår af de mange kommentarer, der er indkommet til de nationale myndigheder, og af en forbrugerundersøgelse fra 2002.

Der er også mange henvisninger i litteraturen, i aviser og i regionale kogebøger, hvilket understreger den fundamentale betydning og anseelse, som Spätzle/Knöpfle har i det schwabiske køkken, og at det er at betragte som »schwabisk nationalret«.

I dag indgår Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle i næsten alle pastaproducenters og restauranters sortiment, og siden 1980’erne er den også blevet eksporteret med stor succes. Den store anseelse, som Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle har, skyldes frem for alt den traditionelle, regionale fremstillingsmåde og de højt udviklede håndværksmæssige færdigheder, som findes i Schwaben til fremstilling af Spätzle, og som gør, at håndlavet Spätzle har et særligt godt renommé. Også den maskinelle fremstilling kræver føling og erfaring, så derfor er de håndværksmæssige færdigheder hos fabrikanterne og den regionale viden af meget stor betydning. Det må derfor antages, at det renommé, som Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle har, er nært knyttet til den region, produktet kommer fra.

Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle er meget velkendt hos forbrugerne og nyder på grund af sin regionale herkomst en særlig stor anseelse, hvilket kan forklares med den lange tradition som en specialitet i Schwaben og de dér udviklede færdigheder til fremstilling af Spätzle, og især håndlavet Spätzle anses for at være et særligt kvalitetsmærke. Ifølge en national undersøgelse fra 1965, der blev gennemført af Konsumgenossenschaft Stuttgart e.G., er Spätzle i særlig grad værdsat i Stuttgart og Reutlingen. Schwabisk litteratur er også rig på digte om schwabernes livret, f.eks. digtet »Das Lob der Schwabenknöpfle«, som blev offentliggjort i Schwarzwälder Boten i 1838, digtet »Schwäbische Leibspeisa« eller »Spätzles-Lied«. Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle indgår desuden ved talrige fester og arrangementer og bliver også markedsført på turistområdet i form af specialitetsuger eller kurser, seminarer og konkurrencer om, hvordan man laver Spätzle. For nylig er Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle også begyndt at spille en rolle som kulinarisk ambassadør for Schwaben.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

Markenblatt Heft 21 af 23. maj 2008, del 7a-aa, S. 33858

(http://www.register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/127)

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.