29.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 127/1

1.

Unionen udgør ifølge artikel 67, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres.

2.

Rådets flerårige handlingsplan for 2009-2013 vedrørende europæisk e-justice understreger betydningen af adgangen til national retspraksis og behovet for standardisering og et decentralt teknisk system (1).

3.

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 9. juli 2008 om den nationale dommers rolle i Fællesskabets retssystem (2) behovet for grænseoverskridende adgang til national retspraksis, så den nationale dommer kan udfylde sin rolle i den europæiske retsorden.

4.

Et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der kan finde retligt samarbejde sted, kræver ikke blot kendskab til europæisk ret, men navnlig gensidigt kendskab til retssystemerne i de øvrige medlemsstater.

5.

Den europæiske e-justice-portal forventes at opfylde målet om at udbrede information om EU's og medlemsstaternes retssystemer og skal fungere som et nyttigt redskab for borgere, retsvæsenets aktører og medlemsstaternes myndigheder.

6.

Viden om indholdet og anvendelsen af EU-retten kan ikke alene erhverves på grundlag af EU-retlige kilder; der skal også tages hensyn til de nationale retters retspraksis, og det gælder både afgørelser om anmodning om en præjudiciel afgørelse, afgørelser truffet på baggrund af en præjudiciel afgørelse og afgørelser, der anvender EU-retten direkte.

7.

Der har i de seneste år med finansiel støtte fra eller direkte involvering af Den Europæiske Union været gennemført initiativer, der støtter ovennævnte mål, såsom metasøgemaskinen under Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (3), Dec.Nat- og JuriFast-databaserne under sammenslutningen af statsråd og øverste forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (4), Europa-Kommissionens database JURE (Jurisdiction Recognition Enforcement) (5), EUR-Lex og retspraksisdatabasen under Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (6).

8.

Anvendelsen af og støtten til disse initiativer har understreget, at der er et behov for sådanne databaser, men erfaringerne har vist, at det ofte er meget komplekst og ikke brugervenligt at søge i disse databaser.

9.

Det fremgår af en undersøgelse (7), som Gruppen vedrørende E-lovgivning har foretaget, at disse problemer, foruden flersprogethedsproblematikken ofte skyldes mangelen på ensartede case law identifiers. På nationalt plan findes der en række forskellige identifikationssystemer, hvoraf nogle er domstolsdefinerede og andre leverandørspecifikke. Databaser, der er beregnet til at søge i retspraksis fra forskellige medlemsstater — hvoraf ovennævnte kun er nogle få eksempler — opfinder af og til deres egne identifikationssystemer og genbruger andre gange et eller flere af de nationale nummereringssystemer. Det er derfor overordentlig vanskeligt at søge i og henvise til retspraksis på tværs af landegrænserne: de identifikatorer, der er opstillet af ét system, er ikke nødvendigvis kompatible med andre systemer.

10.

Det fremgår klart af ovennævnte undersøgelse, at metadata, der beskriver retspraksis, også giver denne type problemer. Det forhold, at næsten alle nationale og europæiske databaser benytter forskellige navngivnings- og definitionsregler for metadata, undergraver mulighederne for effektive og brugervenlige grænseoverskridende retspraksissøgninger for dommer, retsvæsenets aktører og borgere.

11.

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, princippet om decentralisering som godkendt i handlingsplanen for europæisk e-justice og principperne i den europæiske ramme for interoperabilitet bør der ikke være nogen centraliseret europæisk database over national retspraksis. Desuden nødvendiggør de specifikke brugerbehov, der opstår for specifikke retlige områder, forskellige databaser med forskellige funktioner, hvad enten de er af offentlig eller kommerciel art.

12.

Både for at lette videreudviklingen af europæiske retspraksisdatabaser og for at lette retsvæsenets aktørers og borgernes brug af disse databaser anses det for uomgængeligt nødvendigt at udarbejde et fælles system til identifikation af, henvisning til og metadata vedrørende retspraksis. En sådan fælles standard vil være i overensstemmelse med principperne i punkt 11.

13.

Til identifikation af retsafgørelser bør der anvendes en standardidentifikator, der er genkendelig, læsbar og forståelig for såvel mennesker som computere, og som er kompatibel med teknologiske standarder. Samtidig er det ønskeligt, at de nationale sagsidentifikationssystemer kan fungere parallelt med en sådan europæisk standard, men også at en europæisk standard kan fungere som den eneste nationale standard for de lande, der måtte ønske det.

14.

Eftersom domstolenes funktionsmåde og de it-applikationer, de benytter, er forskellige, ikke kun fra medlemsstat til medlemsstat, men også inden for én og samme medlemsstat, bør det være muligt at gennemføre et identifikations- og metadatasystem domstol for domstol.

15.

I overensstemmelse med de nævnte proportionalitets- og decentraliseringsprincipper skal afgørelserne om, hvorvidt domstole skal deltage i dette identifikations- og metadatasystem for retspraksis, træffes på nationalt plan.

16.

Da medlemsstaternes domstoles og regeringers accept er af allerstørste betydning for indførelsen og anvendelsen af et identifikations- og metadatasystem for retspraksis har der fundet konsultationer sted om denne anbefaling med Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole, sammenslutningen af statsråd og øverste forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union, Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer, LEX-initiativet, CEN/Metalex-workshoppen, Semic.EU, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Unions Publikationskontor.

17.

Borgerne og retsvæsenets aktører bør gøres bekendt med identifikations- og metadatasystemet. For at forbedre chancerne for at finde retspraksis med en identifikator og metadata som beskrevet i bilaget bør disse retsafgørelser gøres søgbare — med identifikatorer og et minimumssæt af metadata — via et fælles interface. Arkitekturen i dette fælles søgeinterface bør decentraliseres og indarbejdes i den europæiske e-justice-portal. Selv om et fælles søgeinterface forbedrer anvendeligheden af et identifikations- og metadatasystem, bør det ikke være en forhåndsbetingelse for at indføre identifikation og metadata på nationalt plan.

18.

Det fælles søgeinterface bør ikke kun kunne søge på offentlige websteder, men også på andre websteder, der offentliggør retspraksis, f.eks. i resumeret eller oversat form.

19.

Medlemsstaterne opfordres til på frivilligt grundlag på nationalt plan at indføre European Case-Law Identifier (i det følgende benævnt »ECLI«) og et minimumssæt ensartede metadata for retspraksis.

20.

Følgende anbefalinger finder anvendelse på de medlemsstater, der beslutter at indføre ECLI og et minimumssæt ensartede metadata for retspraksis: