–

den tjekkiske regering ved M. Smolek, J. Pavliš og J. Vláčil, som befuldmægtigede,

–

den østrigske regering ved J. Schmoll og V.-S. Strasser, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved M. Kaduczak og G. Koleva, som befuldmægtigede,

1

Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 75, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 (EUT 2017, L 350, s. 15) (herefter »forordning nr. 1306/2013«).

2

Anmodningerne er blevet indgivet i forbindelse med tvister mellem på den ene side »Nikopolis AD Istrum« EOOD (herefter »Nikopolis«) og »Agro – eko 2013« EOOD (herefter »Agro – eko«), handelsselskaber, der fremstiller landbrugsprodukter, og som er registreret som landbrugere, og på den anden side Izpalnitelen direktor na Darzjaven fond »Zemedelie« (den administrerende direktør for den nationale landbrugsfond – betalingsorgan, herefter »Direktor«) vedrørende ansøgninger om støtte med henblik på finansiering i henhold til Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik indgivet for produktionsårene 2018 og 2019.

3

27. betragtning til forordning nr. 1306/2013 har følgende ordlyd:

4

Artikel 40 i forordning nr. 1306/2013 med overskriften »Overholdelse af betalingsfrister« bestemmer:

»Hvor der er fastsat betalingsfrister i EU-retten, medfører enhver betaling, som betalingsorganerne har foretaget til modtagerne inden den tidligst mulige betalingsdato og efter den seneste mulige betalingsdato, at betalingerne ikke kan accepteres til finansiering fra Unionen, undtagen i tilfælde, under betingelser og inden for grænser, der fastsættes under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

For at udgifter, som er afholdt inden den tidligst mulige betalingsdato eller efter den senest mulige betalingsdato, vil kunne finansieres af Unionen, samtidig med at de finansielle følger heraf begrænses, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende undtagelser fra bestemmelsen i første afsnit.«

5

Forordningens artikel 58 med overskriften »Beskyttelse af Unionens finansielle interesser« bestemmer:

»1.   Medlemsstaterne vedtager inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik alle love og administrative bestemmelser og træffer alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser, navnlig med henblik på at:

2.   Medlemsstaterne indfører effektive forvaltnings- og kontrolsystemer, der kan sikre, at lovgivningen om Unionens støtteordninger overholdes med henblik på at minimere risikoen for, at Unionen påføres økonomisk skade

[…]«

6

Forordningens artikel 74, stk. 1, med overskriften »Efterprøvning af støtteberettigelsesbetingelser og nedsættelser« bestemmer:

»Medlemsstaterne foretager i overensstemmelse med artikel 59 og gennem betalingsorganerne eller organer, som de har givet bemyndigelse til at handle på deres vegne, en administrativ kontrol af støtteansøgningerne for at verificere betingelserne for berettigelsen til støtten. Denne kontrol suppleres af kontrol på stedet.«

7

Samme forordnings artikel 75 med overskriften »Betaling til støttemodtagerne« har følgende ordlyd:

»1.   Betalingerne under de i artikel 67, stk. 2, omhandlede støtteordninger og foranstaltninger foretages i perioden fra [den] 1. december til [den] 30. juni i det følgende kalenderår.«

Betalingerne foretages i højst to trancher inden for denne periode.

Uanset nærværende stykkes første og andet afsnit kan medlemsstaterne dog:

For støtte, der er tildelt til udvikling af landdistrikterne som omhandlet i artikel 67, stk. 2, finder nærværende stykkes første og andet afsnit anvendelse på støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, der er indgivet fra og med ansøgningsåret 2019.

2.   De betalinger, der henvises til i stk. 1, må ikke foretages, før verifikationen af betingelserne for støtteberettigelse, som skal udføres af medlemsstaterne i henhold til artikel 74, er blevet afsluttet.

Uanset første afsnit kan støtte, der er tildelt til udvikling af landdistrikterne som omhandlet i artikel 67, stk. 2, udbetales efter afslutning af de administrative kontroller, jf. artikel 59, stk. 1.

3.   I tilfælde af akutte situationer vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der er både nødvendige og begrundede for at løse specifikke problemer i relation til anvendelsen af denne artikel. Sådanne gennemførelsesretsakter kan fravige stk. 1 og 2, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.«

8

Fjerde betragtning til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT 2014, L 255, s. 18), som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/967 af 26. april 2018 (EUT 2018, L 174, s. 2) (herefter »delegeret forordning nr. 907/2014«), har følgende ordlyd:

»I sektorlovgivningen for landbrug er der for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) fastsat frister for udbetaling af støtte til modtagerne, som medlemsstaterne skal overholde. Betalinger, der finder sted efter udløbet af disse frister, accepteres ikke til finansiering fra Unionen og kan derfor ikke godtgøres af Kommissionen, jf. artikel 40 i [forordning nr. 1306/2013]. Medlemsstaternes analyser af forsinkede støttebetalinger har vist, at årsagen i adskillige tilfælde skyldes medlemsstaternes supplerende kontroller i forbindelse med omtvistede krav, appelsager og andre nationale retstvister. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør der i forbindelse med udgifter fastsættes en fast margin, inden for hvilken der ikke foretages nedsættelse af de månedlige betalinger i sådanne sager. For at de finansielle følger kommer til at stå i forhold til betalingsforsinkelsen, bør det desuden fastsættes, at Kommissionen nedsætter betalingerne i forhold til forsinkelsens varighed, når denne margin overskrides. Betaling af støtte, der er sket før den tidligst mulige betalingsfrist som fastsat i sektorlovgivningen for landbrug, kan ikke retfærdiggøres med de samme begrundelser som betaling, der har fundet sted efter den senest mulige betalingsfrist. Der bør derfor ikke fastsættes bestemmelser om forholdsmæssig nedsættelse af disse tidlige betalinger. Der bør dog gøres en undtagelse i tilfælde, hvor sektorlovgivningen for landbrug tillader forskudsbetaling op til et vist maksimumsbeløb.«

9

Artikel 5, stk. 1, i delegeret forordning nr. 907/2014 med overskriften »Manglende overholdelse af den sidste betalingsfrist for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget« bestemmer:

»I henhold til undtagelserne omhandlet i artikel 40, første afsnit, i [forordning nr. 1306/2013] og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet finansieres udgifter, der er betalt efter udløbet af betalingsfristerne, for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), af Unionen på de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2-6.«

10

Denne forordnings artikel 5a, stk. 1, med overskriften »Manglende overholdelse af den sidste betalingsfrist for så vidt angår Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne« bestemmer:

»I henhold til de undtagelser, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1, i [forordning nr. 1306/2013], og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet finansieres udgifter, der er afholdt efter udløbet af betalingsfristen for så vidt angår Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, af Unionen på de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2-6.«

11

Artikel 24 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT 2014, L 227, s. 69), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2333 af 14. december 2015 (EUT 2015, L 329, s. 1) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/746 af 18. maj 2018 (EUT 2018, L 125, s. 1) (herefter »gennemførelsesforordning nr. 809/2014«), bestemmer:

»1.   Den administrative kontrol og kontrol på stedet, som er fastsat i denne forordning, foretages, så den sikrer effektiv efterprøvning af:

2.   Medlemsstaterne sikrer, at alle de betingelser, der gælder enten i medfør af EU-lovgivningen eller er fastsat i den relevante nationale lovgivning og dokumenter indeholdende gennemførelsesbestemmelser eller i programmet for udvikling af landdistrikterne, opfyldes og kan kontrolleres ud fra en række kontrollerbare indikatorer, som medlemsstaterne fastsætter.

3.   Resultaterne af den administrative kontrol og kontrollen på stedet skal vurderes for at fastslå, om eventuelt konstaterede problemer generelt kan indebære en risiko for andre lignende aktiviteter, støttemodtagere eller organer. Ved evalueringen fastslås det også, hvad problemerne skyldes, om der er behov for yderligere undersøgelser, og hvilke korrigerende eller forebyggende foranstaltninger der skal træffes.

4.   Den kompetente myndighed foretager fysisk kontrol på stedet i det tilfælde, hvor billedanalysen af fotos (satellitbilleder eller luftfotos) eller af andet relevant bevismateriale, herunder bevismateriale, som støttemodtageren har frembragt på den kompetente myndigheds anmodning, ikke giver resultater, som til den kompetente myndigheds tilfredshed gør det muligt at drage klare konklusioner om støtteberettigelse eller, hvor det er relevant, om den korrekte størrelse på det areal, der er genstand for den administrative kontrol eller kontrollen på stedet.

5.   Dette kapitel gælder for alle kontroller, der udføres i henhold til denne forordning, uden at berøre de særlige regler i afsnit IV og V. Stk. 3 finder imidlertid ikke anvendelse på afsnit V.«

12

Artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014 med overskriften »Varsling af kontrol på stedet« bestemmer:

»Kontroller på stedet kan varsles under forudsætning af, at det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effektivitet. Et sådant varsel skal begrænses til det absolutte minimum og må ikke overstige 14 dage.

Ved kontrol på stedet i forbindelse med ansøgninger om husdyrstøtte eller betalingsanmodninger under dyrerelaterede støtteforanstaltninger eller tilsagn, der er meddelt i henhold til artikel 14a, stk. 5, må varslingen dog, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, ikke overstige 48 timer. Skal kontrollen på stedet ifølge lovgivningen vedrørende de retsakter og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse, foretages uanmeldt, gælder disse regler også for kontrol på stedet vedrørende krydsoverensstemmelse.«

13

Nikopolis er et bulgarsk handelsselskab, der fremstiller landbrugsprodukter, og som er registreret som landbruger.

14

Selskabet indgav en ansøgning om støtte for produktionsåret 2019 under programmet for udvikling af landdistrikterne for 2014-2020 i henhold til otte forskellige støtteordninger. Ansøgningen var ledsaget af de foreskrevne dokumenter, og der blev foretaget en automatisk kontrol af selskabets oplysninger.

15

Under en kontrol på stedet, der blev gennemført fra den 18. til den 21. november 2019, og som vedrørte en del af de parceller, der blev forvaltet af Nikopolis, blev det konstateret, at de lovmæssige krav var blevet overholdt. Den 23. oktober 2019 foretog Direktsia »Technitjeski inspektorat« na Darzjaven fond »Zemedelie« (direktoratet for teknisk inspektion under den nationale landbrugsfond) en krydsoverensstemmelseskontrol på stedet, hvorunder der heller ikke blev konstateret uregelmæssigheder. Ifølge en rapport om arealkontrol, der blev udarbejdet af en ekspert ved Veliko Tarnovos regionale tekniske inspektion, afslørede kontrollerne på stedet af samtlige arealer, for hvilke der var ansøgt om støtte, og som blev gennemført mellem den 16. september 2019 og den 31. oktober 2019, kun, at der var en enkelt parcel på 0,51 ha, som ikke var støtteberettiget.

16

Ved skrivelse af 25. november 2019 meddelte Izpalnitelna agentsia »Sertifikatsionen odit na sredstvata ot evropejskite zemedelski fondove« (forvaltningsorganet »certifikationskontrol af midler fra de europæiske landbrugsfonde) Direktor, at der var blevet foretaget kontroller af husdyrbrug, herunder et husdyrbrug tilhørende Nikopolis, og at resultaterne af disse kontroller havde vist, at der forelå tegn på svig, som krævede yderligere undersøgelser. På grundlag af denne skrivelse fremsendte Direktor den 3. december 2019 en note, hvorved behandlingen af de i skrivelsen omhandlede ansøgninger blev udsat.

17

Den 6. august 2020 indgav Nikopolis en betalingsanmodning til Direktor vedrørende selskabets ansøgning om støtte som omhandlet i nærværende doms præmis 14. Ved skrivelse af 14. august 2020 svarede den stedfortrædende administrerende direktør for den nationale landbrugsfond, at behandlingen af støtteansøgningerne for produktionsåret 2019 under programmet for udvikling af landdistrikterne for 2014-2020 endnu ikke var afsluttet, og at denne støtteansøgning var genstand for en yderligere kontrol, idet det udtrykkeligt blev anført, at denne skrivelse ikke udgjorde en individuel forvaltningsakt.

18

Da Nikopolis er af den opfattelse, at den omstændighed, at Direktor ikke har truffet afgørelse om nævnte støtteansøgning inden for den lovbestemte frist, udgør et stiltiende afslag på ansøgningen, har selskabet anlagt sag til prøvelse af denne afgørelse ved Administrativen sad Veliko Tarnovo (forvaltningsdomstolen i Veliko Tarnovo, Bulgarien), som er den forelæggende ret.

19

Agro – eko er et bulgarsk handelsselskab, der fremstiller landbrugsprodukter, og som er registreret som landbruger.

20

Selskabet indgav en ansøgning om støtte for produktionsåret 2018 under programmet for udvikling af landdistrikterne for 2014-2020 i henhold til 12 forskellige støtteordninger, herunder foranstaltning 10, »Miljø- og klimavenligt landbrug«. Ansøgningen var ledsaget af de foreskrevne dokumenter, og der blev foretaget en automatisk kontrol af selskabets oplysninger.

21

Under kontrollen på stedet af en del af de parceller, som Agro – eko forvaltede, blev det konstateret, at betingelserne for at opnå den støtte, der var ansøgt om, var opfyldt.

22

Agro – eko modtog betaling for de pågældende ordninger og foranstaltninger med undtagelse af ordningen vedrørende foranstaltning 10, »Miljø- og klimavenligt landbrug«, som selskabet ikke modtog nogen informationsskrivelse om.

23

Den 21. februar 2020 indgav Agro – eko en betalingsanmodning til Direktor vedrørende selskabets ansøgning om støtte i henhold til foranstaltning 10, »Miljø- og klimavenligt landbrug«, der er nævnt i nærværende doms præmis 20. Denne anmodning om betaling blev heller ikke besvaret.

24

Da Agro – eko er af den opfattelse, at den omstændighed, at Direktor ikke har truffet afgørelse om nævnte ansøgning inden for den lovbestemte frist, udgør et stiltiende afslag, har selskabet anlagt sag til prøvelse af denne afgørelse ved den forelæggende ret.

25

Inden for rammerne af de to tvister, som er indbragt for den, står den forelæggende ret over for spørgsmålet om, hvorvidt den manglende udbetaling af den omhandlede støtte inden for den frist, der er fastsat i artikel 75, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, skal anses for at udgøre et stiltiende afslag på de støtteansøgninger, der er omhandlet i nærværende doms præmis 14 og 20.

26

I denne henseende har den forelæggende ret anført, at praksis fra Varhoven administrativen sad (øverste forvaltningsdomstol, Bulgarien) vedrørende dette spørgsmål er selvmodsigende, og har anført, at Domstolen aldrig har taget stilling til fortolkningen af artikel 75 i forordning nr. 1306/2013.

27

På denne baggrund har Administrativen sad Veliko Tarnovo (forvaltningsdomstolen i Veliko Tarnovo) i de to hovedsager besluttet at udsætte sagerne og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

28

Med sine spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 75, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 skal fortolkes således, at den omstændighed, at et betalingsorgan i en medlemsstat ikke har udbetalt en støtte, som en landbruger har ansøgt om i henhold til den fælles landbrugspolitiks programmer, inden udløbet af den frist, der er fastsat i denne bestemmelse, skal anses for at udgøre et stiltiende afslag på den omhandlede støtteansøgning.

29

Som et tillægsspørgsmål ønsker den forelæggende ret ligeledes oplyst, om den omstændighed, at de kompetente nationale myndigheder har eller ikke har underrettet støtteansøgeren, i tilfælde af, at der foretages yderligere verifikationer eller kontroller efter udløbet af denne frist, kan påvirke besvarelsen af dette spørgsmål.

30

Ifølge Domstolens faste praksis skal der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse imidlertid ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 26.2.2019, Rimšēvičs og ECB mod Letland, C-202/18 og C-238/18, EU:C:2019:139, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).

31

Artikel 75, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 indgår i kapitel II i forordningens afsnit V med overskriften »Integreret forvaltnings- og kontrolsystem«. I henhold til denne bestemmelse foretages betalinger under de i artikel 67, stk. 2, i forordning nr. 1306/2013 omhandlede støtteordninger og foranstaltninger i perioden fra den 1. december til den 30. juni i det efterfølgende kalenderår. Forordningens artikel 40 bestemmer, at enhver betaling, der foretages uden for denne periode, ikke er berettiget til EU-finansiering.

32

Principielt kan tavshed fra en EU-institution, et EU-organ eller en national myndighed, der gennemfører EU-retten, i princippet ikke sidestilles med et stiltiende afslag, medmindre denne konsekvens udtrykkeligt er fastsat i en EU-retlig bestemmelse (jf. i denne retning dom af 9.12.2004, Kommissionen mod Greencore, C-123/03 P, EU:C:2004:783, præmis 45).

33

I det foreliggende tilfælde skal det først afgøres, om den relevante EU-lovgivning indeholder en bestemmelse, der udtrykkeligt fastsætter, at det ved udløbet af denne frist og i tilfælde af manglende betaling skal lægges til grund, at der er truffet et stiltiende afslag. Det må konstateres, at dette ikke er tilfældet. Hverken forordning nr. 1306/2013 eller nogen anden relevant retsakt fastsætter nemlig udtrykkeligt en sådan konsekvens.

34

Selv om artikel 40 og artikel 75, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med 27. betragtning til denne forordning, har til formål at sikre, at landbrugerne modtager deres finansielle støtte rettidigt, således at de kan anvende den effektivt, og at undgå at bringe princippet om Unionens budgets etårighed i fare, fremgår det imidlertid af nævnte forordnings generelle opbygning, at udbetaling af støtte under visse omstændigheder gyldigt kan finde sted efter udløbet af den frist, der er fastsat i nævnte artikel 75, stk. 1.

35

For det første præciserer artikel 75, stk. 2, i forordning nr. 1306/2013 med det formål at beskytte Unionens finansielle interesser i henhold til forordningens artikel 58, at de betalinger, der henvises til i denne artikel 75, stk. 1, ikke må foretages, før verifikationen af betingelserne for støtteberettigelse, som skal udføres af medlemsstaterne i henhold til denne forordnings artikel 74 og de almindelige principper, der er fastsat i artikel 24 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014, er blevet afsluttet. Nævnte artikel 75, stk. 2, fastsætter imidlertid ikke en frist, inden for hvilken denne verifikation skal foretages, og antyder således, at den kan gennemføres efter den sidste betalingsdato i henhold til samme artikel 75, stk. 1, og følgelig afsluttes af de kompetente nationale myndigheder efter den 30. juni i kalenderåret efter indgivelsen af den pågældende støtteansøgning. Hvorvidt den pågældende landbruger er blevet underrettet om gennemførelsen af yderligere kontroller eller verifikationer efter udløbet af den frist, der er fastsat i sidstnævnte bestemmelse, er i denne forbindelse uden betydning. Fremgangsmåden for underretning af landbrugerne med hensyn til behandlingen af deres ansøgninger overlades nemlig til medlemsstaternes skøn, og artikel 25 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014 fastsætter desuden muligheden for, at kontrollerne på stedet kan foretages uanmeldt.

36

For det andet giver artikel 40, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 udtrykkeligt mulighed for, at i tilfælde, under betingelser og inden for grænser, der fastsættes under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, kan der gøres en undtagelse til reglen om, at betalinger, som betalingsorganerne har foretaget til modtagerne inden den tidligst mulige betalingsdato og efter den seneste mulige betalingsdato, ikke kan accepteres til finansiering fra Unionen. På grundlag af denne bestemmelse fastsætter delegeret forordning nr. 907/2014 i artikel 5 og 5a, at betalinger, der foretages for sent af et betalingsorgan, på visse betingelser og i et vist omfang er berettigede til EU-finansiering, og begrunder denne undtagelse, således som det fremgår af fjerde betragtning hertil, med den omstændighed, at disse forsinkede betalinger bl.a. kan skyldes yderligere verifikationer, som medlemsstaterne foretager i forbindelse med de omtvistede ansøgninger.

37

Det fremgår dermed af en ordlydsfortolkning og en kontekstuel fortolkning af artikel 75 i forordning nr. 1306/2013, at selv om denne bestemmelse fastsætter princippet om, at udbetaling af støtte til støttemodtagerne og verifikationen af de betingelser for støtteberettigelse, der går forud for denne betaling, som hovedregel skal finde sted inden for den frist, der er fastsat i denne artikel 75, stk. 1, kan det imidlertid ikke udelukkes, at denne verifikation ad hoc og under overholdelse af princippet om god forvaltningsskik og princippet om omhu kan foretages efter udløbet af denne frist, og at den nævnte betaling, som først kan foretages, efter at den nævnte verifikation har fundet sted, derfor finder sted efter den 30. juni i kalenderåret efter indgivelsen af den pågældende støtteansøgning.

38

Fristen i den nævnte artikel 75, stk. 1, er således ikke af absolut karakter, men alene vejledende. Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at den manglende betaling af støtten inden for denne frist skal anses for et stiltiende afslag på den omhandlede støtteansøgning.

39

Endelig understøttes denne ordlydsfortolkning og kontekstuelle fortolkning af artikel 75 i forordning nr. 1306/2013 fuldt ud af en teleologisk fortolkning af denne bestemmelse. At sidestille den manglende udbetaling af en støtte inden for den frist, der er fastsat i denne artikel 75, stk. 1, med et stiltiende afslag på den pågældende støtteansøgning, er vanskeligt foreneligt med Unionens interesser og interesserne hos landbrugere, der modtager støtte i henhold til den fælles landbrugspolitik. Hvad for det første angår Unionen kan en sådan sidestilling have den virkning, at betalingsorganerne i medlemsstaterne tilskyndes til at fremskynde de kontroller, som det påhviler dem at foretage i henhold til denne forordnings artikel 74, eller til ikke at gennemføre disse, hvilket kunne være i strid med det formål om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, som det imidlertid tilsigtes at sikre med den nævnte forordnings artikel 58. Hvad for det andet angår landbrugere, der modtager støtte, ville en sådan sidestilling svare til at fratage dem enhver mulighed for at opnå en betaling efter udløbet af den nævnte frist, medmindre der skal anlægges sag herom, selv om betalingsorganet har til hensigt at foretage denne betaling.

40

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 75, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 skal fortolkes således, at den omstændighed, at et betalingsorgan i en medlemsstat ikke har udbetalt en støtte, som en landbruger har ansøgt om inden udløbet af den frist, der er fastsat i denne bestemmelse, ikke skal anses for at udgøre et stiltiende afslag på den omhandlede støtteansøgning, uanset om den pågældende landbruger er blevet underrettet om gennemførelsen af eventuelle yderligere verifikationer, som begrunder en sådan fristoverskridelse.

41

Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret:

Artikel 75, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017, skal fortolkes således, at den omstændighed, at et betalingsorgan i en medlemsstat ikke har udbetalt en støtte, som en landbruger har ansøgt om, inden udløbet af den frist, der er fastsat i denne bestemmelse, ikke skal anses for at udgøre et stiltiende afslag på den omhandlede støtteansøgning, uanset om den pågældende landbruger er blevet underrettet om gennemførelsen af eventuelle yderligere verifikationer, som begrunder en sådan fristoverskridelse.