Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2011/191/10

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6288 — Blackstone/Stargazer) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 191 af 1.7.2011, p. 19–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

1.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/19


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6288 — Blackstone/Stargazer)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2011/C 191/10

1.

Den 21. juni 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved The Blackstone Group L.P. (»Blackstone«, USA) gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over hele Stargazer GmbH og dennes datterselskaber (»Stargazer«, Tyskland), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Blackstone: en global alternativ formueforvalter og leverandør af finansiel rådgivning

Stargazer: udvikler og markedsfører gennem sit datterselskab Jack Wolfskin tøj, fodtøj og udstyr, der er tilpasset udendørs aktiviteter som camping, trekking og vandreture.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6288 — Blackstone/Stargazer sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til [email protected] eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


Top