This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2012/325/06
Call for proposals — EACEA/40/12 — MEDIA 2007 — Promotion/Access to markets
Indkaldelse af forslag — EACEA/40/12 — MEDIA 2007 — salgsfremmende foranstaltninger/markedsadgang
Indkaldelse af forslag — EACEA/40/12 — MEDIA 2007 — salgsfremmende foranstaltninger/markedsadgang
EUT C 325 af 26.10.2012, pp. 15–16
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
26.10.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 325/15 |
INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA/40/12
MEDIA 2007 — salgsfremmende foranstaltninger/markedsadgang
2012/C 325/06
1. Målsætninger og beskrivelse
Denne indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (MEDIA 2007).
Blandt ovennævnte målsætninger fra Rådets afgørelse kan nævnes:
— |
lette og fremme markedsføring og udbredelse af europæiske audiovisuelle værker og spillefilm ved kommercielle arrangementer, på faglige messer samt audiovisuelle festivaler i Europa og i resten af verden, for så vidt som disse arrangementer kan spille en vigtig rolle til fremme af europæiske værker og etableringen af netværkssamarbejde mellem branchefolk, |
— |
fremme netværkssamarbejdet mellem europæiske operatører ved at støtte nationale offentlige eller private markedsføringsorganers fælles aktiviteter på det europæiske og det internationale marked. |
2. Støtteberettigede ansøgere
Forslag kan indgives af virksomheder, som er etableret i en af EU’s medlemsstater, i et af landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som deltager i MEDIA 2007-programmet (Island, Liechtenstein, Norge), Schweiz og Kroatien.
Bosnien og Hercegovina (forudsat at landets deltagelse i MEDIA-programmet er formaliseret og færdigforhandlet).
3. Støtteberettigede aktiviteter
Denne indkaldelse af forslag har til formål at støtte aktiviteter, der finder sted i og uden for de lande, der er omfattet af MEDIA-programmet.
Formålet er at støtte aktiviteter, der har følgende mål:
— |
at øge udbredelsen af europæisk audiovisuelt arbejde ved at sikre, at den audiovisuelle sektor i Europa har adgang til det professionelle audiovisuelle marked i Europa og internationalt, |
— |
at fremme fælles aktiviteter mellem nationale organisationer, der yder støtte til produktionen af film og audiovisuelle programmer, |
— |
at fremme opbygningen af et økonomisk partnerskab mellem lande og fagpersoner i og uden for rammerne af MEDIA-programmet og at fremme en bedre gensidig viden og forståelse. |
Projekterne må højst have en varighed af 12 måneder.
Aktiviteter må tidligst iværksættes den 1. juni 2013 og skal afsluttes senest den 31. december 2014.
4. Tildelingskriterier
De støtteberettigede ansøgere/projekter bedømmes med op til 100 point ud fra følgende kriterier:
Aktionens europæiske dimension |
30 point |
Indvirkning på salgsfremmende foranstaltninger og salg af europæiske audiovisuelle produktioner |
30 point |
Kvaliteten af og omkostningerne ved/effektiviteten af den indleverede handlingsplan |
25 point |
Innovative aspekter af aktionen |
5 point |
Fremme af audiovisuelle produktioner, der stammer fra europæiske lande med begrænset av-kapacitet |
10 point |
5. Budget
Det anslåede budget til medfinansiering af projekter beløber sig til i alt 3 000 000 EUR.
Den finansielle støtte fra Kommissionen kan ikke overstige 50 % af de samlede omkostninger til aktionen.
Agenturet forbeholder sig ret til ikke at tildele alle til rådighed stående midler.
6. Ansøgningsfrist
Tidsfristerne for indsendelse af ansøgninger er:
— |
14. december 2012 for aktiviteter, der starter mellem den 1. juni 2013 og den 31. december 2013. |
— |
3. juni 2013 for årlige aktiviteter, der gennemføres i 2014, og for aktiviteter, der starter mellem den 1. januar 2014 og den 31. maj 2014. |
Ansøgningerne skal fremsendes til følgende adresse:
Education, Audiovisual and Culture Executive Agency (EACEA) |
Unit Programme MEDIA — P8 |
Call for Proposals EACEA/40/12 Promotion/Access to Markets |
BOUR 3/30 |
Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1 |
1049 Bruxelles/Brussel |
BELGIQUE/BELGIË |
Kun ansøgninger, der indsendes på det relevante ansøgningsskema, er korrekt udfyldt, dateret og underskrevet af den person, der er behørigt bemyndiget hertil af ansøgeren, kommer i betragtning.
Ansøgninger, der indsendes pr. fax eller e-mail, tages ikke i betragtning.
7. Yderligere oplysninger
Vejledningen for ansøgninger og ansøgningsskemaer findes på:
http://ec.europa.eu/culture/media/programme/promo/markt/forms/index_en.htm
Ansøgningerne skal indsendes ved brug af det pågældende ansøgningsskema og skal omfatte alle de krævede bilag og informationer.