22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/1

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32017M8680. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/1

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32017M8717. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/2

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32017M8705. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/3

1.

ERINDRER OM, at det i artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslås, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter, og at Unionens indsats skal være et supplement til de nationale politikker og samtidig respektere medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet

2.

MINDER OM principperne for det indre marked som fastsat i traktaten om Den Europæiske Union og TEUF

3.

MINDER OM de forskellige initiativer, som Rådet har vedtaget vedrørende alkoholrelaterede skader, der skyldes et skadeligt alkoholforbrug, og navnlig Rådets seneste konklusioner om en EU-strategi til mindskelse af alkoholrelaterede skader, der blev vedtaget den 7. december 2015 (1)  (2)

4.

MINDER OM Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 om en alkoholstrategi (3), som opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ny alkoholstrategi (2016-2022), og hvori Europa-Parlamentet »understreger behovet for, at man som minimum klart angiver kalorieindholdet i alkoholholdige drikkevarer på etiketten snarest muligt«, og »opfordrer Kommissionen til at vurdere og, om nødvendigt, reformere Det Europæiske Alkohol- og Sundhedsforums (4) rolle og funktion« og styrke samarbejdet med Udvalget for Nationale Alkoholpolitikker og -tiltag (5) på EU-niveau

5.

MINDER OM Kommissionens meddelelse om en EU-strategi til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader (2007-2012) (6), navnlig hvor grænseoverskridende aspekter, f.eks. mærkningskrav eller reklame, vil kunne drage fordel af merværdien af en indsats på EU-niveau, og SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens tilsagn om at fortsætte og støtte en sådan indsats, navnlig inden for rammerne af Udvalget for Nationale Alkoholpolitikker og -tiltag og Det Europæiske Alkohol- og Sundhedsforum

6.

MINDER OM Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet af 13. marts 2017 om obligatorisk mærkning af alkoholholdige drikkevarer i form af en ingrediensliste og en næringsdeklaration (7)

7.

MINDER OM Regionsudvalgets udtalelse af 9. februar 2017 om »Behovet for og vejen mod en EU-strategi for alkohol« (8), som efterspørger en ny alkoholstrategi for EU, støtter Rådets og Europa-Parlamentets krav om et stærkt politisk lederskab på dette område og fremhæver særlige indsatsområder, såsom at mindske børns og unges eksponering for markedsføring af og reklamer for alkohol, forbedre alkoholmærkningen på EU-niveau og øge trafiksikkerheden

8.

MINDER OM det europæiske charter om miljø og sundhed (9), som blandt principperne for offentlig politik anerkender, at enkeltpersoners og samfundsgruppers sundhed bør have klar prioritet i forhold til overvejelser om økonomi og handel

9.

MINDER OM den globale strategi for reduktion af skadelig brug af alkohol (10), som blev godkendt af Verdenssundhedsforsamlingen i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) den 21. maj 2010, samt WHO's europæiske handlingsplan for reduktion af skadelig brug af alkohol 2012-2020 (11), som blev godkendt af alle 53 medlemsstater i WHO's europæiske region den 15. september 2011. I begge dokumenter fremhæves behovet for at vedtage en overordnet tilgang og for på passende vis at inddrage sektorer såsom udvikling, transport, retsvæsen, social velfærd, skattepolitik, handel, landbrug, forbrugerpolitik, uddannelse og beskæftigelse samt civilsamfundet og erhvervslivet (12)

10.

MINDER OM den globale handlingsplan for forebyggelse af og kontrol med ikkeoverførbare sygdomme 2013-2020 (13), der blev vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2013, og som fastsætter et mål om at opnå en relativ reduktion af skadeligt alkoholforbrug på mindst 10 % senest i 2025

11.

MINDER OM målene for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling i september 2015, og som omfatter en målsætning om at styrke forebyggelse og behandling af stofmisbrug, herunder skadelig brug af alkohol (14)

12.

GLÆDER SIG OVER de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort ved at gennemføre foranstaltningerne i deres omfattende nationale strategier og handlingsplaner med henblik på at mindske skadeligt alkoholforbrug

13.

BEMÆRKER MED BEKYMRING, at Europa stadig er den region i verden, hvor der drikkes mest. Det gennemsnitlige forbrug er næsten dobbelt så højt som verdensgennemsnittet (15). De skader, der skyldes alkohol, er således også de største i verden, både i form af en lang række sundhedstilstande, som alkohol er kendt for at bidrage til (16), eller som omkostninger for bl.a. samfundet som følge af kriminalitet, vold, nedsat erhvervsevne og skader på børn og familier (17)

14.

BEMÆRKER, at nedbringelse af skadeligt alkoholforbrug både bidrager til bæredygtig vækst i den europæiske økonomi og til befolkningens velvære. Nedbringelse af skadeligt alkoholforbrug medfører økonomiske og finansielle fordele for alle medlemsstaterne og deres borgere, f.eks. ved at bidrage til de sociale sikringsordningers bæredygtighed i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien (18)

15.

UNDERSTREGER, at skadeligt alkoholforbrug også i høj grad bidrager til sundhedsmæssige uligheder mellem de forskellige medlemsstater og i de enkelte medlemsstater (19)

16.

UNDERSTREGER, at nedbringelse af alkoholrelaterede skader kræver tiltag på tværs af en række politikområder og omfatter mange sektorer i samfundet på lokalt, regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan for at opnå menneskelige og sociale samt økonomiske og finansielle fordele for alle medlemsstaterne og deres borgere

17.

BEMÆRKER, at i henhold til en videnskabelig udtalelse fra den videnskabelige gruppe under Det Europæiske Alkohol- og Sundhedsforum (20) samt nyere undersøgelser (21) påvirker markedsføring af alkoholholdige drikkevarer forbrugernes adfærd, navnlig børns og unges, som er mere udsat for reklamer gennem nye kommunikationsmidler på internettet og er mere tilbøjelige til at få et positivt indtryk af mærker, der sponsorerer sportsaktiviteter

18.

BEMÆRKER, at Kommissionen i sin rapport om obligatorisk mærkning af alkoholholdige drikkevarer i form af en ingrediensliste og en næringsdeklaration (22) konkluderer, at der ikke er nogen grund til, at sådanne oplysninger ikke bør være angivet på alkoholholdige drikkevarer, og opfordrer industrien til inden for et år fremlægge et forslag til selvregulering for hele sektoren for alkoholholdige drikkevarer

19.

BEMÆRKER, at selv om forordning (EU) nr. 1169/2011 fritager alkoholholdige drikkevarer for obligatoriske oplysninger om ingredienser og næringsværdier, har flere medlemsstater opretholdt eller vedtaget nationale bestemmelser om mærkningskrav eller sundhedsadvarsler, og nogle alkoholproducenter giver frivilligt forbrugerne sådanne oplysninger

20.

BEMÆRKER MED BEKYMRING, at selv om prisen på alkohol er en af de vigtigste faktorer for det samlede alkoholforbrug og et af de mest magtfulde redskaber, som lande kan anvende til at forebygge skadeligt alkoholforbrug (23), kan sundhedsmålsætningerne i flere medlemsstater blive bragt i fare på grund af uforholdsmæssigt store mængder alkohol, som transporteres fra ét land til et andet, angiveligt til eget forbrug

21.

BEMÆRKER MED BEKYMRING, at den fysiske tilgængelighed og lette adgang til alkohol har indvirkning på alkoholforbruget, og at udviklingen af onlinesalg i denne forbindelse dermed skaber nye udfordringer for medlemsstaterne med hensyn til at løse dette problem, navnlig for så vidt angår mindreåriges adgang til alkoholholdige drikkevarer

22.

BEMÆRKER MED BEKYMRING, at effektiviteten af medlemsstaternes bestemmelser og planer om at indføre foranstaltninger til at beskytte den offentlige sundhed og forebygge et skadeligt alkoholforbrug kan svækkes ved eksponering for grænseoverskridende reklamer, herunder onlinereklamer, og grænseoverskridende handel, herunder onlinesalg. Derfor maksimerer multilateralt samarbejde, der involverer forskellige politikområder, fordelene ved nationale foranstaltninger vedrørende alkoholrelaterede sundhedsproblemer

23.

BEMÆRKER, at sammenlignelige data om alkoholforbrug og -skader, som indsamles ved brug af en fælles metode, er en værdifuld ressource til udarbejdelse af alkoholpolitikforanstaltninger inden for EU og til evaluering af virkningen heraf, og GLÆDER SIG i denne forbindelse OVER det arbejde, der allerede er udført inden for rammerne af Joint Action on Reducing Alcohol-Related Harm (fælles indsats for at reducere alkoholrelaterede skader, JARARHA) (24);

24.

at fortsætte med at styrke gennemførelsen af den globale handlingsplan for forebyggelse af og kontrol med ikkeoverførbare sygdomme 2013-2020 med henblik på at nå målet om en relativ reduktion af skadeligt alkoholforbrug på 10 % senest i 2025

25.

at fortsætte med at integrere målet om mindskelse af alkoholrelaterede skader i alle relevante nationale politikker, såsom politikker, der kan have indvirkning på priserne på alkoholholdige drikkevarer, samt politikker, der har til formål at regulere ordninger for markedsføring og salg af alkohol som anbefalet i Rådets konklusioner om integration af sundhedsaspektet i alle politikker (25)

26.

at undersøge muligheden for at vedtage foranstaltninger, der tager sigte på at nedbringe skadeligt alkoholforbrug på nationalt plan og inden for rammerne af bilateralt og multilateralt samarbejde, samtidig med at et velfungerende indre marked respekteres, såsom foranstaltninger, der skal beskytte børn og unge mod at blive udsat for grænseoverskridende reklame på det indre marked, øge effektiviteten af de oplysninger, der stilles til rådighed, ved at mærke alkoholholdige drikkevarer og forebygge ulovlige aktiviteter forbundet med grænseoverskridende transport af alkohol

27.

nøje at overvåge overholdelsen af nationale foranstaltninger og EU-foranstaltninger til at forebygge skadeligt alkoholforbrug, som f.eks. mindstealderen for køb af alkohol og de betingelser, der gælder for grænseoverskridende transport af alkoholholdige drikkevarer

28.

at undersøge muligheder, herunder ved hjælp af bilaterale og multilaterale ordninger, for at forhindre, at grænseoverskridende spørgsmål får negativ indvirkning på effektiviteten af nationale foranstaltninger til bekæmpelse af skadeligt alkoholforbrug;

29.

at fortsætte med at indsamle og udveksle oplysninger på EU-niveau om nationale foranstaltninger, der er vedtaget i forbindelse med alkoholpolitik, samt om håndhævelsen af nationale alkoholrelaterede foranstaltninger

30.

at fortsætte med at udvikle samarbejde og udveksle bedste praksis med henblik på at nedbringe skadeligt alkoholforbrug i EU, hvor det er muligt, navnlig gennem bedre overvågning af aktiviteter, der kan svække effektiviteten af nationale alkoholpolitikker i andre medlemsstater, f.eks. grænseoverskridende overførsel af reklamebudskaber og grænseoverskridende køb af alkoholholdige drikkevarer

31.

at støtte udvikling af undersøgelser og videnskabelig forskning, som har til formål at finde frem til de mest effektive foranstaltninger og initiativer til bekæmpelse af skadeligt alkoholforbrug, og at udveksle resultaterne heraf, bl.a. for at optimere virkningen af de oplysninger, der gives om alkoholholdige drikkevarer, f.eks. gennem mærkning

32.

at udvikle en fælles metode til indsamling og analyse af relevante data med udgangspunkt i WHO's arbejde inden for rammerne af en fælles EU-aktion om skadeligt alkoholforbrug og i samarbejde med de kompetente EU-agenturer og andre EU-organer (26) med henblik på at overvåge og evaluere virkningerne af nationale og europæiske tværsektorielle foranstaltninger vedrørende nedbringelse af skadeligt forbrug af alkohol, herunder statistikker om grænseoverskridende køb og data til at vurdere omfanget, indholdet og virkningerne af markedsføring af alkohol i nye medier, navnlig indvirkningen heraf på børn og unge;

33.

at vedtage en strategi til mindskelse af alkoholrelaterede skader som omhandlet i punkt 21 i Rådets konklusioner om en EU-strategi til mindskelse af alkoholrelaterede skader (27), som bør tage højde for de videnskabelige, teknologiske, økonomiske og sociale aspekter af et skadeligt alkoholforbrug og den udvikling inden for de forskellige politikområder, der har indvirkning på alkoholrelaterede skader, som har fundet sted siden 2012

34.

at fortsætte med at integrere målene om mindskelse af alkoholrelaterede skader i alle relevante EU-politikker i overensstemmelse med anbefalingerne i Rådets konklusioner om integration af sundhedsaspektet i alle politikker

35.

fortsat at støtte medlemsstaternes forebyggelsespolitikker for at mindske alkoholforbruget, forebygge alkoholmisbrug og afhjælpe de skader, som det forårsager, samtidig med at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt lokale og regionale sociale og kulturelle traditioner respekteres fuldt ud

36.

at undersøge alle muligheder for at fortsætte med at finansiere initiativer fra alle interesserede interessenter inden for rammerne af tredje handlingsprogram inden for folkesundhed (28), særlig inden for rammerne af Udvalget for Nationale Alkoholpolitikker og -tiltag, og at indlede og gennemføre en ny fælles aktion om skadeligt alkoholforbrug på grundlag af det arbejde, der påbegyndtes i form af den vellykkede fælles indsats JARARHA, som sluttede i 2016, i overensstemmelse med sundhedsprogrammet

37.

fortsat at overvåge udviklingen af nye medier og evaluere hensigtsmæssigheden af de nuværende foranstaltninger, der tager sigte på at mindske navnlig børns og unges eksponering for alkoholreklamer, der formidles via digitale medier, herunder sociale medier

38.

i forbindelse med vurderingen af de selvregulerende forslag om oplysninger om ingredienser og næringsværdier for alkoholholdige drikkevarer, der skal fremsættes af industrien senest i marts 2018 (29), at tage hensyn til forbrugernes behov for oplysninger og evne til at træffe informerede valg, de potentielle fordele ved de foreslåede foranstaltninger til forebyggelse af skadeligt alkoholforbrug og misbrugsadfærd, behovet for at sikre et velfungerende indre marked og den positive eller negative indvirkning af de foreslåede foranstaltninger på alle sektorer

hvis den selvregulerende tilgang betragtes som utilfredsstillende, omgående at iværksætte en konsekvensanalyse med henblik på forelæggelse for Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2019 af passende foranstaltninger, der har til formål at sikre relevante oplysninger om ingredienser og næringsværdier for hele sektoren for alkoholholdige drikkevarer

at sikre gennemsigtighed i vurderingen og de efterfølgende foranstaltninger ved at gøre begrundelserne herfor samt alle relevante oplysninger offentligt tilgængelige på en lettilgængelig og detaljeret måde

39.

at føre et enkelt onlineregister, der er offentligt tilgængeligt, over alle initiativer og aktiviteter iværksat af Kommissionen inden for de forskellige politikker, der kan have indvirkning på bekæmpelse af skadeligt alkoholforbrug, og hvert andet år fortsat at aflægge rapport til Rådet om resultatet af sit arbejde og fremskridtene med hensyn til at mindske alkoholrelaterede skader (30).

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/8

1.

Unionen udgør ifølge artikel 67, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres.

2.

Et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der kan finde retligt samarbejde sted, kræver ikke blot kendskab til europæisk ret, men også gensidigt kendskab til retssystemerne i de øvrige medlemsstater, herunder national lovgivning.

3.

Den europæiske lovgivningsidentifikator (ELI) tager sigte på at lette adgang til samt deling og sammenkobling af retlige oplysninger, som offentliggøres gennem nationale, europæiske og globale juridiske informationssystemer.

4.

ELI bruges til at skabe et mere åbent, direkte og gennemsigtigt system for adgang til lovgivning for borgere, virksomheder og myndigheder i og uden for EU.

5.

Brugen af ELI-identifikatoren og strukturerede metadata til at henvise til og klassificere lovgivning sikrer lettere adgang til retlige oplysninger og fremmer udveksling og genanvendelse heraf. ELI anvendes for eksempel til at strømline den proces, hvorved nationale gennemførelsesforanstaltninger meddeles Kommissionen og offentliggøres af Publikationskontoret på EUR-Lex-webstedet.

6.

ELI-systemet kendetegnes navnlig ved, at det:

7.

Rådet vedtog følgende konklusioner.

8.

Nationale og europæiske portaler for officielle tidender og lovtidender giver adgang til oplysninger om lovgivning og andre officielle publikationer.

9.

Viden om indholdet og anvendelsen af EU-retten kan erhverves fra EU-retlige kilder og nationale kilder, navnlig fra national lovgivning til gennemførelse af EU-retten.

10.

Samarbejdet i Den Europæiske Union har øget behovet for på europæisk plan at kunne identificere og udveksle retlige oplysninger fra regionale og nationale myndigheder. Dette behov opfyldes delvis ved digital tilgængeliggørelse af retlige oplysninger og den udbredte anvendelse af internettet. Udvekslingen af retlige oplysninger i elektronisk format begrænses dog af de forskelle, der eksisterer mellem de forskellige nationale retssystemer, og forskellene mellem de tekniske systemer, der anvendes til lagring og visning af lovgivning på nationale websteder. Det hæmmer interoperabiliteten mellem medlemsstaternes og EU-institutionernes informationssystemer, selv om stadig flere dokumenter foreligger i elektronisk format.

11.

Anvendelsen af ELI, der bygger på princippet om frivillig og gradvis indførelse, er med til at overvinde disse problemer. Ved at vælge at bruge entydige identifikatorer, knytte strukturerede metadata til nationale lovtekster i officielle tidender og lovtidender og offentliggøre metadataene i genanvendeligt format kan medlemsstaterne sikre effektiv, brugervenlig og hurtigere søgning og deling af oplysninger samt effektive søgemekanismer for lovgivere, dommere, retsvæsenets aktører og borgere.

12.

Hver medlemsstat bør fortsat kunne forvalte sine officielle tidender og lovtidender, som den finder det passende.

13.

Et fælles system til identifikation af lovgivning og strukturering af de tilhørende metadata anses imidlertid for et nyttigt middel til at lette videreudviklingen af indbyrdes forbundne nationale lovgivninger og retsvæsenets aktørers og borgernes brug af disse juridiske informationssystemer.

14.

ELI skal garantere omkostningseffektiv offentlig adgang til pålidelig og ajourført lovgivning og skal indføres på et frivilligt og gradvist grundlag. Med henblik herpå:

15.

ELI giver medlemsstaterne og Den Europæiske Union en fleksibel, selvdokumenterende, konsekvent og entydig metode til at henvise til lovtekster på tværs af forskellige retssystemer. ELI-URI'er er en stabil metode til entydigt at identificere enhver lovgivningsmæssig retsakt i hele Den Europæiske Union, idet der tages hensyn til de nationale retssystemers særlige forhold (1).

16.

ELI tager ikke kun hensyn til de regionale, nationale og europæiske lovgivningers kompleksitet og særlige forhold, men også til ændringer i de juridiske ressourcer (f.eks. konsolideringer og ophævede lovtekster). Systemet er udformet, så det fungerer gnidningsløst oven på eksisterende systemer, der anvender strukturerede data, og enhver udgiver af national lovgivning på europæisk plan og mere bredt kan indføre det i sit eget tempo.

17.

Foruden medlemsstaterne tilskyndes også kandidatlandene, Luganostaterne (2) og andre til at anvende ELI-systemet.

18.

Efter Rådets konklusioner af 26. oktober 2012 er følgende henstillinger blevet omsat i praksis:

19.

Rådet hilser det velkommen, at en række medlemsstater har taget initiativ til på frivilligt grundlag og på nationalt plan at implementere ELI.

20.

Taskforcen for den europæiske lovgivningsidentifikator, også kaldet ELI TF, er det organ, som Gruppen vedrørende E-lovgivning i Rådet for Den Europæiske Union har oprettet med henblik på at definere ELI-relaterede specifikationer og sikre deres fremtidige udvikling og vedligeholdelse inden for en struktureret ramme:

21.

Ekspertgruppen i Gruppen vedrørende E-lovgivning om ELI bør fremme dette initiativ ved

22.

Rådet noterer sig, at hver ELI-søjle (dvs. entydige identifikatorer, ontologi og metadata) skal indføres på et frivilligt, gradvist og fakultativt grundlag.

23.

ELI-søjlerne kan implementeres uafhængigt af hinanden, men en kombination af dem alle vil give det fulde udbytte af ELI. Rådet opfordrer de medlemsstater, der beslutter at indføre ELI på frivillig basis, til:

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/13

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

GD C 1C

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: [email protected]

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/14

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/15

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/16

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/17

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/18

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/19

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/20

22.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/21

1.

Den 11. december 2017 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Denne meddelelse vedrører virksomhederne:

CEFC Europe og Rockaway Capital erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over EBT.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   CEFC Europe: en del af CEFC-koncernen, som er en privat virksomhed med speciale i energitjenester og finansielle tjenesteydelser. Inden for EU er CEFC-koncernen aktiv på markederne for metaller, byggevarer, ølfremstilling, hoteller, udlejning af fast ejendom (kontorlokaler og detailforretninger) og forvaltning af sportsklubber (fodbold); den er i øjeblikket ved at udvide sine aktiviteter til at omfatte finansielle tjenesteydelser og bankydelser

—   Rockaway Capital: investerer i eksisterende og nyetablerede virksomheder inden for internettjenester, herunder e-handel

—   EBT: EBT er et holdingselskab, der indirekte kontrollerer andre virksomheder, der leverer turismerelaterede tjenesteydelser, navnlig salg af pakkerejser, der udbydes af tredjeparter, onlinesalg af flybilletter og formidling af rejseforsikringer (som dog kun tilbydes som en supplerende ydelse i forbindelse med salg af rejser; den tilbydes ikke særskilt).

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer alle interesserede til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.8759 — CEFC/Rockaway Capital/European Bridge Travel

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Brug venligst følgende kontaktoplysninger: