børnevaccinationsprogrammet

Basisvaccinationen foregår i spæd- og småbarnsalderen med revaccination i skolealderen:

• Di-Te-Ki-Pol-Hib gives sammen med Pneumokokvaccinen ved barnealderen 3 måneder, 5 måneder og 12 måneder og ved 5-års-alderen gives Di-Te-Ki-pol (uden Hib).
• Den levende svækkede MFR-vaccine gives i alderen 15 måneder og 4 år, i forbindelse med børneundersøgelsen hos egen læge.
• HPV-vaccinen mod visse kræftformer gives to gange: i alderen 12 år og igen ca. 5 måneder efter.

Koppevaccination var tvunget i Danmark fra 1931-1976. Da WHO i 1980 erklærede koppevirus udryddet fra jordens overflade, stoppede koppevaccinering både i Danmark og i resten af verden. Kopper blev udryddet ved vaccination.

BCG-vaccinen, eller på dansk Calmettevaccinen, blev givet til skolebørn i Danmark i årene 1946-1986. Derefter faldt antallet af tilfælde af tuberkulose fra ca. 3000-5000 tilfælde per år til cirka 300 tilfælde per år. Nu anvendes BCG-vaccinen i Danmark kun til risikogrupper.

I Danmark er der blevet vaccineret mod difteri siden 1943. Før det var der difteri i epidemier med op til 14.000 tilfælde per år og en høj dødelighed på ca. 50 %. Da vaccinen blev indført i børnevaccinationsprogrammet, faldt forekomsten af sygdommen straks, og sidste tilfælde af difteri i Danmark var i 2017.

Der er blevet vaccineret mod stivkrampe i Danmark siden 1947. Før det sås hyppigt stivkrampe efter fødsler og sårskader, og sygdommen havde en dødelighed på ca. 50 %. Efter børnevaccinationsprogrammet faldt sygdommen straks, og det sidste tilfælde af stivkrampe i Danmark i forbindelse med fødsler var i 1970. Stivkrampe efter sårskader er yderst sjælden (0-2 tilfælde per år).

Man har i Danmark vaccineret mod kighoste siden 1961. Den første vaccine, der blev brugt i Danmark var at typen varmedræbte bakterier, og beskyttelsen var ringe. Der var desuden mange og også alvorlige bivirkninger, fx feberkramper og neurologiske bivirkninger, der kunne være blivende. Da det blev opdaget, at det ikke var selve bakterien man blev så syg af, men bakteriens giftstof (toxin), blev der udviklet en bedre vaccine bestående af bakteriens afgiftede giftstof, et toxoid. I 1992 lykkedes det Statens Serum Institut at renfremstille pertussis-toxoidet og denne acellulære vaccine, dvs. uden hele bakterier, erstattede den første kighostevaccine i 1997 i børnevaccinationsprogrammet.

Før vaccinen blev udbredt sås kighoste i epidemier hver 3.-5. år, når tilstrækkelig mange grupper af små børn ikke var tilstrækkelig immune. Immuniteten efter en kighosteinfektion eller vaccinen er kun fem-ti år, og vaccinen gives derfor i alt fire gange til børn. Sygdommen er dog hyppigst fra seksmånedersalderen til seksårsalderen og er mest alvorlig for spædbørn og småbørn på grund af de små anatomiske forhold, så det er dem, der især skal beskyttes.

I Danmark var der omkring 1000 tilfælde om året udenfor epidemier og over 5000 tilfælde i løbet af en epidemi, typisk forår og efterår. Efter vaccinen reduceredes antallet af alvorlige tilfælde blandt spædbørn, så de sidste dødsfald sås i 2005, 2010 og 2023 (til sammenligning døde der 150 spædbørn af kighoste fra 1950-1959).

For at beskytte nyfødte og spædbørn bedre i deres allerførste levetid fra nul til seks måneder, hvor børnene er helt afhængige af antistoffer overført ved fødslen fra moderen, blev der i Danmark fra 2024 startet et tilbud til alle gravide om kighostevaccination i form af di-te-ki-vaccination (kighostevaccinen findes kun som blandingsvacciner) i sidste del af graviditeten. Tilslutningen hos gravide i 2024 var allerede 52 %.

Man har i Danmark vaccineret mod Hib siden 1993. Før det var der ca. 80 tilfælde af meningitis om året og ca. 30 tilfælde med strubelågsbetændelse (epiglotitis) og cirka to døde om året. Efter børnevaccinationsprogrammet faldt sygdommen straks til 0-2 tilfælde om året.

I Danmark fik man tidligere både tre vaccinationer med en inaktiveret poliovaccine, der indeholdte tre poliotyper, efterfulgt af tre orale vaccinationer med levende svækkede poliovirus (type 1, 2, 3). Fra 1. juli 2004 stoppede man med den levende svækkede virusvaccine, men fortsatte med den inaktiverede poliovaccine (IPV). Vaccinen giver livslang beskyttelse mod poliosygdommen, som nu er udryddet i Danmark.

Denne vaccine blev introduceret i det danske børnevaccinationsprogram fra oktober 2007. Før det var der over 1000 tilfælde om året af meningitis og blodforgiftning med pneumokokker. Efter vaccinen sås et drastisk fald i tilfælde af pneumokoksygdom blandt børn under toårsalderen.

HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009 til piger og i 2018 til drenge. Før det var der 300-400 tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark om året. Efter HPV-vaccinen skete et drastisk fald i forekomsten, idet HPV-vaccinen beskytter 100 % mod forstadier til livmoderhalskræft. Også tilfælde af andre kræfttilfælde bl.a. hos drenge falder nu også.

MFR-vaccinen blev først brugt i det danske børnevaccinationsprogram fra 1987. Indførelsen i børnevaccinationsprogrammet fik forekomsten af smitte med de tre virus til at falde drastisk i alle lande inklusive Danmark. Før 1987 fik stor set alle børn de tre sygdomme, heraf en del alvorlige følgetilstande årligt, som hjernebetændelser og dødstilfælde. I perioden 2014-2020 med stor tilslutning til MFR-vaccinen registreredes 10 tilfælde af mæslinger per år, 125 tilfælde af fåresyge per år, mens tilfældene med røde hunde var så få og milde, at sygdommen ikke længere overvåges generelt.