En bavn var en brændestabel, der antændtes i krigstilfælde eller i lignende faresituationer for at give melding herom. Da bavnen som oftest var anbragt på et højereliggende sted, en bavnehøj, kunne den ses viden om. Ofte brugte man ældre gravhøje til formålet.

Anvendelse og navneskik

Bavnehøje synes at have indgået i et systematiseret signalsystem langs de danske kyster og mellem landsdele fra 1400-tallet. De blev i Danmark brugt frem til 1800-tallet, bl.a. i krigen 1848-1850. Ordet, der kun i Danmark og Skåne er brugt med denne betydning, indgår i en række stednavne, fx i Agri Bavnehøj, Frøbjerg Bavnehøj og Ejer Bavnehøj.

I sen vikingetid og ældre middelalder er bavnerne ofte knyttet til kystnære vagtposter kaldet warther, og et navn som Oringe ved Vordingborg kan føres tilbage til warth-inge, stedet ved vagtposten. Vordingborg betyder derfor borgen ved vartet. At en del af ledingsflåden netop samledes ved Vordingborg kan antyde, at bavnen også kunne kalde skibe og mandskab til samling.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig