Carotisstenose er en forsnævring (stenose) på halspulsåren (carotisarterien). En stenose kan være årsag til blodprop (emboli) til hjernen og er en af de hyppigste årsager til slagtilfælde. Omkring 15-20 procent af alle blodpropper til hjernen skyldes emboli fra carotisstenose.
Ordet carotisstenose kommer af latin carotis 'halspulsåre' og stenose 'forsnævring'.
Udvikling af carotisstenose skyldes åreforkalkning. Det vil sige aflejring af fedt, kalk og betændelsesceller i væggen til pulsåren, som over tid fører til en forsnævring af blodårens indre diameter. Stenosen udvikles som oftest på arteria carotis interna, den halspulsåre, der går ind til og forsyner hjernen med blod.
En stenose, der har givet symptomer, det vil sige mindre apopleksi eller korterevarende, forbigående symptomer (TCI: transitorisk cerebral iskæmi) som fx forbigående lammelse eller forbigående synstab på ét øje, øger risikoen for nye blodpropper til hjernen.
Alle personer med pludseligt indsættende symptomer på apopleksi (slagtilfælde) eller TCI, for eksempel lammelser, talevanskeligheder eller synstab, bør indlægges akut på hospital til forskellige undersøgelser, som kan afklare tilfældet samt årsagerne hertil, også selvom symptomerne er forbigående.
Som led i udredningen for at finde årsagen til symptomet vil der blive foretaget ultralyd og/eller CT-angiografi af halskarrene.
Alle, der får påvist carotisstenose, med eller uden symptomer, bør behandles medikamentelt med blodfortyndende (blodpladehæmmere), kolesterolsænkende (statiner) og ofte blodtrykssænkende medicin. Især rygestop, men også sund livsstil i øvrigt er påkrævet.
Selve forsnævringen, der har givet symptomer, kan behandles kirurgisk gennem proceduren trombendarterektomi med det formål at forhindre en ny apopleksi. Ved denne procedure åbner kirurgen halspulsåren og skræller den inderste del af blodåren med de forandringer (åreforkalkningen), der udgør forsnævringen. Det kan også være aktuelt at bruge en stent for at udblokke (udvide) pulsåren.
Begge behandlinger har risiko for netop slagtilfælde, hjerteanfald og død. For kirurgisk behandling er denne risiko omkring tre procent, for stentbehandling er risikoen i dag nogenlunde den samme. Tidligere var risikoen ved stentbehandling højere, men bedre teknikker har forbedret resultaterne.
Det anbefales ikke at operere stenoser, der giver mindre end 50 procent forsnævring, da forskning ikke har vist, at det reducerer risikoen for slagtilfælde. Det samme gælder langt de fleste, der har fået påvist asymptomatisk carotisstenose, det vil sige carotisstenose uden symptomer. Grunden er, at personer med asymptomatisk carotisstenose generelt har lille risiko for slagtilfælde.
Personer med symptomgivende carotisstenose har øget risiko for nyt slagtilfælde (omkring 30 procent øgning). Hvis man påviser en udtalt forsnævring på halspulsåren, vil man i de fleste tilfælde anbefale at behandle den for at forhindre et nyt slagtilfælde. Effekten af kirurgi eller stentbehandling er størst, hvis forsnævringen giver en 70-99 procent indsnævring på pulsåren, men bør overvejes også ved 50-69 procent indsnævring. Risikoen for slagtilfælde er højest den første tid efter de første symptomer og aftager med tiden. Behandling anbefales hurtigst muligt og inden for to uger.
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.