cykelsport

Cykelsport har eksisteret stort set lige så længe som cyklen selv. Ifølge franske kilder foregik det første organiserede cykelløb i 1868 i Parc de Saint-Cloud i Paris på en distance af 1200 m rundt på parkens havegange. Englænderen James Moore vandt løbet. Om det virkelig var historiens første cykelløb er naturligvis usikkert, men det er en kendsgerning, at fra det tidspunkt begyndte beretninger om cykelkonkurrencer at dukke op i Frankrig og i den øvrige verden.

Den første danske cykelkonkurrence menes at være afholdt i 1869 med forlystelsesetablissementet "Alhambra" i København som arrangør. Vinderens navn kendes ikke; i tidens ånd blev det kun oplyst, at løbet blev vundet af velocipedefabrikant V. Løweners tjener. I de første år havde cykelsporten et vist aristokratisk præg, bl.a. begrundet i de høje priser på cykler, men snart blev den mere folkelig.

En af Danmarks ældste cykelklubber, Arbejdernes Bicykle Club, stiftet 1894, havde sine rødder i arbejderklassen og fik den senere undervisningsminister Frederik H.J. Borgbjerg som første formand.

Det første verdensforbund blev stiftet i 1892 under navnet International Cyclist Association, og Danmark var med fra starten. I år 1900 stiftedes en mere franskorienteret fraktion, Union Cycliste Internationale, UCI. Efter et par måneder fulgte Danmark med over i den nye union, som snart blev den dominerende og siden har været den eneste internationale cykelsportsorganisation.

I 1893 blev de første verdensmesterskaber afholdt i Chicago. Der blev kun kørt baneløb for mandlige amatører. Fra 1895 blev der også afholdt verdensmesterskab for professionelle, og i 1958 var kvinderne for første gang med på VM-programmet.

Selvom landevejscykling har været kendt og populært fra før år 1900, indførtes der bemærkelsesværdigt nok først verdensmesterskaber på landevej fra 1921 for amatører og fra 1927 for professionelle. De første Danmarksmesterskaber på bane blev kørt i 1889 på Ordrupbanen, mens de første Danmarksmestre i landevejscykling blev kåret i 1897.

Banesporten havde sin storhedstid i perioden op til 1. Verdenskrig, hvor dens popularitet overgik landevejens. Efter 2. Verdenskrig har der i Danmark som i den øvrige del af verden været en stadig nedgang i interessen for udendørs banesport, mens interessen for vinterbaneløb, specielt seksdagesløb, stort set har været usvækket. Danmark var i mange år det eneste land i verden, hvor der var totalisatorspil i forbindelse med cykelløb på bane.

De første landevejsløb blev afviklet for mere end 100 år siden, og flere af dem eksisterer stadig. Det berømte løb Paris-Roubaix blev første gang kørt i 1896, og Liège-Bastogne-Liège allerede i 1894. Fra samme år stammer den ene af Danmarks to cykelklassikere, Fyen Rundt, mens Stjerneløbet ved Roskilde blev kørt første gang i 1895. Verdens største cykelløb, etapeløbet Tour de France, blev kørt første gang i 1903, mens det næststørste, Giro d'Italia, stammer fra 1909. Vuelta a España blev første gang kørt i 1935.

Langt de fleste landevejsløb køres som linjeløb med samlet start, men specielt i England og i Danmark var enkeltstart tidligere meget populært, til dels af færdselsmæssige årsager. I dag køres tidskørsler først og fremmest som en specialitet, der normalt hører med til ethvert etapeløb. En anden form for tidskørsel er par- eller holdløb på landevej. 100 km holdløb for 4-mandshold var i mange år OL- og VM-disciplin, men er nu forsvundet fra programmet.

Mens de fleste andre store cykelsportsnationer har op til flere større og mindre etapeløb, er etapeløbstraditionen beskeden i Danmark. Et landsdækkende etapeløb Danmark Rundt eksisterede i årene 1985-1988 og genopstod i 1995.

På landevej er VM-disciplinerne for mænd, elite: linjeløb (ca. 270 km) og enkeltstart (ca. 45 km), for mænd under 23: linjeløb (ca. 170 km) og enkeltstart (ca. 40 km). For kvinder: linjeløb (ca. 125 km) og enkeltstart (ca. 20 km).

Den moderne internationale cykelsport domineres sportsligt, mediemæssigt og dermed også økonomisk helt og fuldt af den professionelle landevejssport, hvor de største løb og de største hold siden 2005 har været organiseret i den såkaldte ProTour.

Gennem de senere år er der dog fra UCI's side gjort en indsats for atter at stimulere interessen for banesporten, bl.a. gennem indførelse af en World Cup samt med en kalenderreform, der flyttede banesportens vigtigste begivenheder til vinterhalvåret, hvor man ikke har konkurrence fra landevejen.

International cykelsport blev i 1998 ramt af et chok, da der i forbindelse med Tour de France kom afsløringer, som stærkt indikerede et omfattende og systematisk dopingmisbrug inden for denne sportsgren. Såvel nationalt som internationalt har der siden været gjort et stort arbejde for at komme problemet til livs.

Et nyt tilbageslag fulgte imidlertid i 2006, da ni topryttere dagen før starten på Tour de France blev slettet af startlisten pga. mistanke for bloddoping. Ny turbulens opstod i 2007, hvor en række tidligere topryttere, herunder Bjarne Riis, offentligt bekendte dopingmisbrug. En helt speciel situation opstod, da den danske rytter Michael Rasmussen i samme års Tour de France af sit eget hold, Rabobank, blev udtaget af løbet pga. dopingmistanke (men uden positiv dopingprøve) på et tidspunkt, hvor han førte løbet.

Denne gren af cykelsporten opstod i Frankrig i 1930'erne og kan karakteriseres som en form for terrænløb på cykel. På en cross-rute er det almindeligt, at deltagerne indimellem må forcere forhindringer i løb med cyklen på nakken. Sporten vandt popularitet efter 2. Verdenskrig, men har aldrig for alvor fået udbredelse i Danmark, om end Henrik Djernis i en række år var i verdensklasse og bl.a. vandt VM i 1993.

I 1980'erne opstod mountainbike som sport og kom omkring 1990 til Danmark. Sporten er opdelt i to discipliner: down hill og cross-country. Flere af de bedste mountainbike-ryttere kommer fra cross-sporten, således danskeren Henrik Djernis, som i 1992, 1993 og 1994 vandt VM i cross-country. Michael Rasmussen, der skiftede til landevejscykling med gode resultater i bl.a. Tour de France, vandt VM på mountainbike i 1999. Hos kvinderne har Annika Langvad (f. 1984) vundet VM i mountainbike flere gange.

Disciplinerne cykelbold og kunstcykling dækkes under betegnelsen salsport og dyrkes kun i ganske få lande med Schweiz og Tyskland som dominerende. I Danmark dyrkes sporten stort set ikke.

Cykelsporten har altid været meget personfikseret og præget af heltedyrkelse. Af store internationale stjernenavne kan nævnes italieneren Fausto Coppi, franskmændene Jacques Anquetil og Bernard Hinault, belgieren Eddy Merckx, spanieren Miguel Indurain og amerikaneren Lance Armstrong. Alle har de i vid udstrækning vundet berømmelse gennem deres sejre i Tour de France.

Inden for banecykling har de store navne internationalt været belgieren Joseph Scherens (1909-1986), som vandt VM i sprint syv gange mellem 1932 og 1947, italieneren Antonio Maspes (1932-2000),som vandt VM i sprint syv gange mellem 1955 og 1964, franskmanden Daniel Morelon (f. 1944) og japaneren Koichi Nakano (f. 1955), som 10 år i træk fra 1977 til 1986 vandt VM i sprint, men i en epoke, hvor standarden var dalende.

Alle tiders største allroundcyklist er utvivlsomt belgieren Patrick Sercu, der tre gange vandt VM i sprint, var olympisk mester på 1000 meter, vandt 88 seksdagesløb samt masser af sejre på landevejen.

Blandt de største danske navne inden for landevejscykling kan nævnes Henry Hansen, som vandt OL i 1928 og VM i 1931, Ole Ritter, Leif Mortensen, som vandt VM i 1969, samt 1990'ernes store idoler Bjarne Riis og Rolf Sørensen. Da Bjarne Riis som den første dansker vandt Tour de France i 1996, oplevede dansk cykelsport et nyt højdepunkt og en kulmination på 1990'ernes succes i international sammenhæng. I generationen efter har Jakob Fuglsang vundet sølv i landevejsløb ved OL i Rio 2016, og i 2022 blev Jonas Vingegaard den anden danske vinder af Tour de France. Han gentog sejren i 2023.

Ikke mindst inden for banecykling har Danmark store traditioner, fx Thorvald Ellegaard, som mellem 1901 og 1911 vandt VM i sprint seks gange, Willy Falck-Hansen, som vandt VM i 1928 og 1931 samt OL i 1928, Niels Fredborg, som vandt VM i 1967, 1968 og 1970 samt OL i 1972, Hans-Henrik Ørsted, som vandt VM i forfølgelsesløb i 1984, 1985 og 1987, Alex Rasmussen, som vandt VM i scratchløb i 2005 og 2010, i parløb i 2009 sammen med Michael Mørkøv og i holdforfølgelsesløb i 2009.

• cykel
• Tour de France