diabetisk retinopati

Omkring 70 % af de, der har haft type 1-diabetesi mere end ti år, har retinopati. Af de personer, der har haft diabetes i mere end 30 år, vil 90 til 95 % have retinopati, og af disse vil omkring 30 % få den mest alvorlige form, proliferativ retinopati.

Hos ældre patienter med type 2-diabetes kan retinopati foreligge, allerede når personen diagnosticeres med diabetes. Efter 20 år vil 50 – 80 % have retinopati.

For begge typer diabetes gælder, at jo dårligere reguleret personens diabetes er, jo større er risikoen for at udvikle retinopati, og for at en eksisterende retinopati forværres.

Høje blodsukkerniveauer hos personer med diabetes kan lede til skader på de blodkar, der forsyner nethinden med næringsstoffer.

Retinopatien begynder med dannelse af mikroaneurismer, det vil sige små udposninger på de mindste blodårer (kapillærer, arteriolerog venoler) i nethinden. Mikroaneurismerne kan føre til blødninger og udsivning af fedtstoffer (såkaldte hårde eksudater) til nethinden. Denne form for retinopati kaldes ikke-proliferativ retinopati. Ofte forekommer der væskeansamling (ødem) i den gule plet (makula), således at skarpsynet svækkes. Tilstanden kaldes diabetisk makulopati.

Efterhånden kan patienter med diabetes få såkaldte præproliferative forandringer med bløde eksudater, slyngede vener og andre blodåreforandringer. Forandringerne fører til, at områder af nethinden ikke får blodtilførsel. Dette kan lede til nydannelse af blodårer på nethinden, som vokser ind i glaslegemets bagflade, hvilket betegnes proliferativ diabetisk retinopati. De nydannede kar er skrøbelige, hvilket kan føre til blødninger ind i glaslegemet og senere arvævsdannelse. Herved opstår et træk på nethinden, som kan føre til, at nethinden løsner sig (nethindeløsning).

De tidlige stadier af diabetisk retinopati giver ingen symptomer. Hvis retinopatien omfatter den gule plet påvirkes skarpsynet. Hvis der er udviklet nye blodkar, kan der opstå pludselig blindhed ved blødning i glaslegemet.

Udvikling og forværring af behandlingskrævende diabetisk retinopati kan forsinkes ved omhyggelig kontrol af blodsukkeret og tilsvarende omhyggelig blodtrykskontrol. Da diabetisk retinopati ikke giver symptomer tidligt i forløbet, bør personer med diabetes regelmæssigt undersøges af en øjenlæge eller i et screeningslaboratorium, hvor der tages billede af nethinden. Ved type 1-diabetes kan man vente 10 år med første øjenundersøgelse, men ved type 2-diabetes skal øjenbaggrunden undersøges allerede på diagnosetidspunktet. De efterfølgende kontroller skal tilpasses efter alder, diabetesvarighed, langtidsblodsukkeret (HbA1c), blodtryk og graden af retinopati. Alle gravide med diabetes bør undersøges før eller så tidligt som muligt i svangerskabet.

En anden og mere sjælden årsag til blindhed blandt diabetikere med proliferativ retinopati er neovaskulært glaukom. Dette er en grøn stær som følge af nydannelse af blodårer i øjets regnbuehinde. Efterhånden vil nydannelsen af blodårer føre til, at kammervinklen lukkes, og at afløbet af kammervand hindres. Denne type grøn stær er vanskelig at behandle. Tilstanden kan give et smertefuldt, blindt øje, som derfor i nogle tilfælde kan være aktuelt at fjerne.

• diabetes
• diabetes type 1
• diabetes type 2
• nethinde