Differentiale i sin enkleste udførelse. Drejningsmomentet kommer ind via akslen (1). Spidshjulet (2) trækker kronhjulet (3), som via medbringerne (4) og planethjulene (5) driver tandhjulene, der er anbragt på drivakslerne (6). Det er koblingen af de to drivaksler via planethjulene, der muliggør, at de kan rotere i samme retning med forskellig hastighed.
Differentialet er en mekanisme, der overfører rotation fra én maskindel til en anden, og som er placeret i en anden retning. I et motorkøretøj er differentialet en central komponent, der både forbedrer køretøjets manøvredygtighed og sikrer effektiv kraftoverføring, selv under varierende vejforhold.
Motorkøretøjers differentiale sørger for, at kraften fra køretøjets langsgående drivaksel fordeles til de to hjul på en sådan måde, at hjulene kan rotere med forskellige hastigheder.
Dette opnås ved hjælp af en særlig konstruktion med et planetgear, som muliggør denne forskel i omdrejningshastighed mellem de to hjul.
De fleste differentialer bruger koniske tandhjul – spidshjul, kronhjul og planethjul – der er anbragt i rette vinkler til hinanden. Navnet planethjul kommer af, at et eller flere tandhjul, ud over at rotere om deres egen akse, også bevæger sig i en cirkelbevægelse som en planet omkring solen.
Differentialet på en bil indeholder ofte også en gearing, hvor hjulenes aksler roterer langsommere end motorens aksel. Dette opnås ved, at spidshjulet har færre tænder end kronhjulet, hvilket skaber en ønsket reduktion i hastighed.
En kendt ulempe ved differentialet er, at det ene hjul kan begynde at spinne i løst sand eller på is, mens det andet hjul står stille. For at løse dette problem anvendes ofte en differentialespærre, der begrænser forskellen i omdrejningshastighed mellem de to hjul.
Differentialespærren kan fungere ved hjælp af bremselameller eller væske, som bliver tykkere ved stigende temperatur og dermed øger modstanden.
Differentialets historie går langt tilbage og har været anvendt i tidlige vind- og vandmøller til at overføre kraft til møllestenene. Tilsvarende systemer har også været anvendt af urmagerne i deres mekanismer.
Den konventionelle type differentiale blev opfundet i 1827 af den franske urmager Onésiphore Pecqueur (1792-1852) ved Conservatoire National des Arts et Métiers i Paris. Den fandt først anvendelse i dampdrevne køretøjer og var en velkendt mekanisme, da forbrændingsmotoren blev introduceret i slutningen af 1800-tallet.
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.