fascisme

Fascismens historie er først og fremmest knyttet til Italien. I begyndelsen af 1920'erne gennemgik Italien en dyb social og politisk krise, i oktober 1922 kom det fascistiske parti Partito Nazionale Fascista og fascisterne i regering, og fra 1925 monopoliserede de magten og opbyggede gradvis et regime, der må karakteriseres som et autoritært system, hvor fascisterne, ledet af Benito Mussolini, il Duce, udøvede magten, selvom kongen formelt stadig var statsoverhoved.

Det fascistiske regime var et diktatur, baseret på ensretning og på en korporativ organisering af det italienske samfund omkring staten. Det fascistiske parti, Partito Nazionale Fascista, PNF, blev det eneste tilladte.

Politisk og ideologisk var det fascisternes mål at opbygge en stærk stat, lo stato totale, hvori individets og klassernes interesser var underordnet staten som udtryk for nationen. Intet ved siden af eller over staten. Nationen blev betragtet som en organisme, der konkurrerede med andre folk. Krig var det klareste udtryk herfor, og krig blev derfor betragtet som naturlig og nationens højeste manifestation.

Det fascistiske Italien knyttede bevidst forbindelsen tilbage til det antikke Roms imperiale traditioner, da det fra 1934 førte erobringskrig i Afrika. Fascisterne realiserede dog kun delvis deres mål, idet Italien ikke blev en totalitær stat, og i 1943 blev Mussolini afsat af det fascistiske storråd. Det fascistiske parti PNF blev opløst.

Fascisme blev allerede i samtiden en slags samlebetegnelse for en række beslægtede politiske bevægelser i flere andre lande. Blandt disse tæller:

• British Union of Fascists
• Croix de feu i Frankrig
• Falange Española (Den Spanske Falange) i Spanien
• Jerngarden i Rumænien
• Ustašabevægelsen i Kroatien
• og Heimwehrbevægelsen i Østrig, som repræsenterede austrofascismen.
• Også i Skandinavien opstod fascistisk inspirerede bevægelser, hvoraf dog kun den finske Lappobevægelse fik større betydning.

I 1934 forsøgte man forgæves at organisere en fascistisk internationale i Montreux.

Nationalsocialismen i Tyskland, der opstod næsten samtidig i årene 1919-1920, udviste beslægtede træk og blev da også af dens politiske modstandere i SPD, Sozialdemokratische Partei Deutschlands, og KPD, Kommunistische Partei Deutschlands, opfattet som en tysk form for fascisme. Nazisterne selv følte sig desuden selv beslægtet med fascisterne, som de i begyndelsen beundrede og forsøgte at efterligne. Og det er i eftertiden den overvejende opfattelse, at nazismen trods sin racistiske og antisemitiske ideologi i alt fald i bevægelses- og kampfasen frem til 1933 må siges at have haft samme profil og bruge samme politikstil som fascismen.

Det nazistiske regime adskilte sig derimod væsentligt fra det fascistiske. Først og fremmest fordi regimets bærende ideologi var racismen, og dets praksis gik ud på at etablere et racerent tysk samfund, det såkaldte Volksgemeinschaft (folkefællesskab). Heri skulle der ikke være plads til andre end de tyske "ariere".

Det er omstridt, om de forskellige bevægelser kan samles i og beskrives ved hjælp af begrebet fascisme. Trods flere fællestræk og ligheder opviste de nemlig politiske og nationalt betingede forskelle og særtræk.

Det er næppe heller muligt at give en generel forklaring på fascismens opkomst i de forskellige lande og tilslutningen til den, en såkaldt fascismeteori, således som det blev forsøgt i 1930'erne og igen i 1960'erne; bevægelsernes større eller mindre succes var betinget af historiske og nationale forhold.

Efter 1945 fortsatte fascinationen fra fascismen og Mussolini i Italien. Det var baggrunden for dannelsen af Movimento Sociale Italiano (MSI) i 1946, som senere i 1994 blev videreført som Alleanza Nazionale.

I 2012 blev partiet Fratelli d'Italia ('Italiens Brødre', en henvisning til Italiens nationalhymne) dannet, der er inspireret af nyfascismen. Ved valget til det italienske parlament i september 2022 blev Fratelli det største parti, og partiets leder Giorgia Meloni fik i opdrag at danne en højreregering. Det lykkedes i oktober 2022.

Georgia Meloni betegner sig ikke som fascist, men hun er en erklæret beundrer af Mussolini.

• nationalsocialisme
• Benito Mussolini
• autoritære regimer
• totalitarisme
• ideologi
• Italiens historie 1900-1950