Honninggøge er en familie af små, diskret farvede spættefugle. Der kendes fire slægter med tilsammen 16 arter. Bortset fra en art i Sydøstasien, malaj-honninggøg (Indicator archipelagicus), og en i Himalaya, Himalayahonninggøg (I. xanthonotus), findes de alle i Afrika syd for Sahara. Her er de knyttet til skov, skovkanter eller mere åbent træbevokset land.

Faktaboks

Også kendt som

Indicatoridae

Udseende

Størrelsen varierer fra 10-20 cm. Farverne er afdæmpede, grå, grågrønne eller gråbrune på oversiden og lysere på undersiden. Næbbet er kraftigt undtagen hos tre små fluesnapperlignende arter.

Levevis

Føden består hovedsagelig af biers voks og larver (men ikke honning). Hvorvidt fordøjelsen af voksen skyldes symbiotiske bakterier eller et for familien særegent enzym, vides ikke. Sortstrubet honninggøg (Indicator indicator) er berømt for at lede mennesker til biernes bo, som fuglene ikke selv kan åbne, mod til gengæld at få adgang til voks. Denne symbiotiske relation omfatter kompleks kommunikation i form af specifikke kald fra både fugle og mennesker, og er formodentlig udviklet gennem hundredtusinder af år.

De fleste honninggøge er redeparasitter hos især hulrugende fugle. Som tilpasning hertil er de hvide æg tykskallede og rugetiden kort (ca. 12 dage). Hos flere arter har ungen en krog på både over- og undernæb, som bruges til at ødelægge/dræbe værtens æg eller unger.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Marie-Louise Hammer

Vær opmærksom på at billedtekstens latinske fuglenavn bør kursiveres !!

svarede Morten Frederiksen

Det er af tekniske grunde desværre ikke muligt at bruge kursiv i billedteksten til topbilledet.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig