I jødedommen er jubelåret, yovel, tæt knyttet til begrebet sabbatsår, shmita. Bestemmelserne for både yovel og shmita defineres ifølge religiøs læsning af Jahve i 3. Mosebog (i jødedommen kendt som Wayyīqrā) kapitel 25. Af teksten fremgår det, at når Guds folk kommer til det forjættede land, så skal man hvert 7. år lade jorden ligge brak. Efter hvert 6. års høst lyder instruksen:
"Hvad der har sået sig selv efter din høst, må du ikke høste, og druerne fra de ubeskårne ranker må du ikke plukke. Landet skal have et hvileår. Hvad landet i løbet af sin sabbat selv frembringer, skal I have til føde, du selv og dine trælle og trælkvinder, dine daglejere og de tilflyttere, der bor hos dig; også dit kvæg og de vilde dyr i dit land skal have dets afgrøde til føde." (3. Mosebog, kapitel 25, vers 5-7).
Dele af nutidig jødedom holder fast i en så tekstnær som mulig tolkning af dette skriftsted. Året 2007 (5768 i den jødiske tidsregning) var shmita. I den forbindelse afgav rabbiner David Golinkin, Schechter Institute of Jewish Studies i Jerusalem, et responsum om hvordan shmita skal praktiseres i nutidens Israel. Golinkin konkluderede i sit responsum:
"Derfor bør vi efter vores mening overholde shmitas love i dag som en "fromhedshandling". Det er med andre ord prisværdigt at observere det så meget som muligt. Men landmænd, der ikke kan overholde det på grund af økonomisk pres ... eller på grund af presserende omstændigheder, kan så og udføre alle andre nødvendige aktiviteter i løbet af shmita-året."
Golinkin supplerer med blandt andet den anbefaling, at alle jordbrugere (og haveejere) kan lade et lille jordstykke henligge brak og lade det være forsynet med et skilt med teksten "shmita-hjørne".
I forlængelse af bestemmelserne om shmita i 3. Mosebog, kapitel 25 følger bestemmelserne for jubelår (yovel). Efter 7 shmita i række afsluttes cyklussen med et yovel. Hovedprincippet for yovel sammenfattes i en religiøs læsning af Jahve i 3. Mosebog, kapitel 25, vers 23: "Der må ikke sælges land uigenkaldeligt, for landet er mit; I er fremmede og tilflyttere hos mig." Religionshistorisk kan man forstå yovel, som et år hvor kosmos genoprettes efter det kaos, der måtte være opstået i landet i de forløbne 49 år. Handler går med få undtagelser tilbage og slaver, der tilhører Guds folk frigives: "De er jo mine trælle, som jeg førte ud af Egypten; de må ikke sælges, som man sælger trælle." 3. Mosebog, kapitel 25, vers 42.
Yovel kan i jødisk fortolkning kun fejres, når alle Israels 12 stammer bor på deres tildelte jord i det forjættede land: "I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et jubelår for jer. I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom, I skal hver især vende tilbage til jeres familie." 3. Mosebog, kapitel 25, vers 10. I jødisk forståelse har det ikke været tilfældet siden det 6. århundrede før vores tidsregning, hvor 10 af Israels 12 stammer blev fordrevet og forsvandt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.