kønskrans

Kønskransen dannes i fostertiden som en elastisk membran. Den er en sammenvoksningsflade mellem det indre skederør, som bliver til livmoderen, og det, som bliver den ydre del af skeden.

I småbarnsalderen bliver den til en bindevævsfold med en åbning, der er stor nok til, at menstruationsblodet senere kan passere. Kanten på denne åbning overstrækkes normalt under det første samleje, hvilket kan ledsages af en let blødning. Hvis kønskransen er tyk og mindre elastisk, kan det være smertefuldt for kvinden at gennemføre de første samlejer. Åbningen kan også udvides ved regelmæssig brug af tamponer. Efter en fødsel er der normalt kun små rester tilbage af kønskransen (carunculae hymenales).

I meget sjældne tilfælde mangler åbningen i kønskransen helt (atresi), så menstruationsblodet ikke kan komme frit ud, men samler sig i skeden (hæmatokolpos), i livmoderen (hæmatometra) eller i æggelederen (hæmatosalpinx). Dette mærkes ved, at de første menstruationer (menarche) sker i form af månedlige smerter uden blødning. Strukturen åbnes da ved operation.

En inspektion af kønskransen vil ikke kunne afgøre, om kvinden har haft et tidligere samleje, noget man troede tidligere og derfor kaldte kønskransen for jomfruhinde.

• kønsorganerne
• skeden
• livmoder