Kardinaler er højtstående katolske gejstlige, der typisk enten bistår paven ved kurien i Rom eller står i spidsen for et betydningsfuldt bispedømme. Desuden fungerer de som valgmænd i konklavet, når der skal vælges en ny pave. Kardinaler har ikke stemmeret eller adgang til pavevalg fra og med de fylder 80 år.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kardinal kommer af middelalderlatin cardinalis 'det, det drejer sig om, vigtigst, fornemst', en afledning af cardo 'dørhængsel, vendepunkt, hovedsag'.

Der kendes eksempler på, at paver har udnævnt kardinaler, som allerede var fyldt 80 år ved udnævnelsen. Udnævnelsen kan da betragtes som en udmærkelse, som paven tildeler en gejstlig. Eksempelvis gjorde pave Frans sin skriftefader, pater Luis Pascual Dri, OFM Cap., til kardinal, da denne var 96 år. På grund af sin høje alder blev kardinal Dri ikke bispeviet.

Oprindelse

Selvom alle kardinaler i dag som hovedregel er bispeviede, deles de stadig i tre klasser: kardinalbiskopper, kardinalpræster og kardinaldiakoner. De forskellige titler afspejler kardinalernes oprindelse som de ledende medlemmer af Roms og den nærmeste omegns gejstlighed.

Frem til pontifikatet Benedikt 15. kunne alle katolske mænd blive kardinaler, hvis de forpligtede sig til mindst en af de lavere vielser. Den sidste ikke-præsteviede kardinal, diakonen Teodolfo Mertel, døde i 1899. Frem til pontifikatet Johannes 23. kunne præster blive kardinaler. Siden 1962 er alle kardinaler som hovedregel blevet bispeviet, hvis de ikke allerede var biskopper, når de blev kardinaler.

Alle kardinaler får endnu tildelt en "titelkirke" i bispedømmet Rom, som de titulært præsiderer over, og hvor deres heraldiske våben ophænges. Skikken med titelkirker til kardinaler viser tilbage til, at det i kristendommens første årtusinde var det romerske bispedømmes gejstlighed, som valgte biskoppen alias paven. Alle kardinaler bærer titlen eminence og bruger farven rød (purpur) i deres klæder. Et officielt møde mellem paven og kardinalerne kaldes et konsistorium.

Funktion

En del af kardinalerne arbejder på fuld tid i den pavelige kurie og benævnes i daglig tale kuriekardinaler. Kuriekardinaler beklæder ikke samtidig et bispesæde, men bistår paven i hans ledelse af den universelle katolske kirke. De står i spidsen for de romerske dikasterier (se Vatikanstaten). Desuden er der tradition for, at patriarker og ærkebiskopper af en række bestemte bispesæder fra hele verden udnævnes til kardinaler. Disse kardinaler kan ved siden af deres bispesæde have deltidsbeskæftigelse som medlemmer af forskellige organer under . Endelig kendes det, at enkelte særlig anerkendte teologer gennem tiden er blevet udnævnt til kardinaler. Paven udnævner suverænt kardinalerne.

Pave Frans brød med nyere tids praksis ved at gøre to tjenestegørende nuntier til kardinaler: Titulær ærkebiskop Mario Zenari (nuntius til Syrien) og titulær ærkebiskop Christophe Louis Yves Georges Pierre (nuntius til USA). Som deltagere i et konklave er kardinal-nuntier ifølge reglerne ude af stand til at varetage deres nuntiatur.

Udnævnelse til kardinal heddder officielt kreation (at blive kreeret kardinal). Nye kardinalers kreation sker oftest under et konsistorium, men hvis politiske hensyn (i kardinalens hjemland) tilsiger det, kan paven også bekendtgøre, at en kardinal er udnævnt in pectore (latin) eller in petto (italiensk), dvs. 'i hjertet', altså hemmeligt. En sådan kardinal kan senere træde frem med navn.

Kardinalkollegiet

Kardinalkollegiet består af alle nulevende kardinaler. Kollegiets størrelse fastsættes af paven. Det ledes af kardinaldekanen, men har ingen selvstændig magt i forhold til paven. Når den siddende pave dør (eller frasiger sig embedet), vælger kardinalkollegiet en efterfølger. Pave Urban 6. (1378-1389) er den hidtil sidste pave, som er blevet valgt uden at være medlem af kardinalkollegiet. Men kardinalkollegiet er ikke bundet til at vælge en pave blandt kardinalerne.

Siden 2. Verdenskrig er kardinalkollegiets sammensætning blevet stadig mere international. Ved det sede vacante, der indtraf ved pave Frans' død i 2025 bestod kardinalkollegiet af 252 kardinaler, men kun 135 var såkaldte kardinal-elektorer (kardinaler under 80 år). Af de 135 kardinal-elektorer var 53 fra Europa, 20 fra Nordamerika, 17 fra Sydamerika, 18 fra Afrika, 23 fra Asien og 4 fra Oceanien. Af kardinalkollegiets 252 medlemmer var der pr. 2025 syv medlemmer, som ikke repræsenterede den romerskkatolske kirke ved kreationen, heraf var fire kardinal-elektorer:

Siden 2017 har der været en nordisk kardinal, nemlig biskop af Stockholm Anders Arborelius, O.C.D. (født 1949).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig