kloroplast

Principtegning af en kloroplast fra en frøplante. Yderst ses kloroplastens dobbeltmembran (ydre og indre membran), der omgiver stroma med grana- og stromathylakoider, hvis membraner afgrænser hulrum, der er i indbyrdes kontakt. Hos planter, der er tilpasset skyggefulde områder, er thylakoidstablen i grana højere end hos planter tilpasset stærkt sollys.

SDE.

Licens: Begrænset anvendelse

Kloroplaster er de organeller i de grønne planters celler, hvor fotosyntesen foregår.

Faktaboks

Etymologi: Ordet kommer af kloro(fyl) og plast(id).
Også kendt som: grønkorn

Deres grønne farve skyldes klorofyl, som indgår i organellens indre membransystemer, thylakoider. Kloroplaster har yderst en dobbeltmembran, der omgiver en matrix, stroma. I stroma ligger thylakoiderne som flade membransække, der i visse områder stables til grana (se granum). Den del af thylakoiderne, der ikke indgår i grana, kaldes stromathylakoider eller stromalameller.

Kloroplasternes funktion

I thylakoiderne foregår fotosyntesens lysreaktioner, hvor lysenergi omdannes til kemisk energi i form af energirigt ATP og NADPH, samtidig med at H₂O spaltes til O₂. I stroma bruges den kemiske energi til at reducere CO₂ til kulhydrat i Calvin-cyklus. Stroma kan indeholde kulhydrat i form af store stivelseskorn; stivelsen findes kun midlertidigt, da den om natten nedbrydes til sukrose, som transporteres til andre dele af planten. I stroma findes desuden cirkulært DNA og ribosomer af prokaryottypen. Ifølge endosymbiont-hypotesen er kloroplasterne opstået meget tidligt i planternes evolutionshistorie fra en blågrønalgelignende organisme.

Hos karplanter er kloroplaster som oftest 4-10 μm lange og ellipseformede. Blågrønalger og andre fotosyntetiserende bakterier har ingen kloroplaster, men de har fotosyntetiske pigmenter indesluttet i specialiserede membransække i cytoplasmaet. Hos nogle algegrupper er der kun én kloroplast i hver celle, mens karplanter har ca. 20-80 kloroplaster i de celler, der udgør assimilationsvævet.

Kloroplaster udvikles hos karplanter fra umodne plastider, proplastider, der formerer sig ved deling. For at kloroplaster kan færdigudvikles, kræves lys. De findes derfor ikke i underjordiske organer, men kan dannes ved belysning, hvilket kendes fra grønne kartofler.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Faktaboks

Kloroplasternes funktion

Læs mere i Lex

Kommentarer

Det sker

A.P. Møller

Den store nytårsquiz

Dark Sky

Seneste ændringer på Lex