Nefrotoksicitet er skade på nyrerne forårsaget af ydre påvirkning, såsom et giftigt stof eller et stof, der i stor nok dosis kan skade nyrerne hos disponerede individer. Diagnosen stilles som regel på mistanken og ved udelukkelse af andre årsager, eller ved nyrebiopsi.

Giftige stoffer

Det giftige er som oftest lægemidler, men det kan også være giftstoffer (toksiner) i svampe, tungmetaller og så videre. Almindelige lægemidler som antibiotika, smertestillende midler og enkelte kræftlægemidler kan skade nyrerne, særligt ved høj dosering over lang tid.

Virkningsmekanisme

Det giftige stof kan skade cellerne i selve filtrationsenheden (glomerulus), men det er mere almindeligt, at cellerne i støttevævet (interstitset) og rørsystemet (tubuli) skades og dør. Nefrotoksicitet kan føre til akut nyreskade, som kan være reversibelt, når det toksiske stof fjernes, men det kan også føre til kronisk nyresygdom med irreversibelt tab af nyrefunktionen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig