Så stort et krater laver en alu­miniumskugle på 1,3 cm i dia­meter, når den rammer en tyk aluminiumsplade med 7 km/s, som er en typisk kredsløbshastighed.
Af /ESA.
Licens: CC BY SA 3.0

Rumskrot er en fællesbetegnelse for løsdele af gamle raketter og satellitter i kredsløb om Jorden. Rumskrot kan fx være satellitter, der ikke længere er i brug, eller raketdele, som er blevet tilovers efter forskellige rumrejser.

Kollisioner mellem satellitter og rumskrot kan også skabe mere rumskrot; det meste rumskrot i dag stammer dog fra én bestemt satellitkollision og en kinesisk våbentest.

Antallet af genstande i kredsløb

I 2024 anslår NASA, at der er ca. 25.000 genstande i kredsløb, som er større end 10 cm, ca. 500.000 genstande mellem 1 og 10 cm, og mere end 100 millioner genstande, som er mellem 1 og 10 mm i størrelse. Til sammen menes mængden af rumskrot at veje omtrent 9.000 tons.

Et problem for rumfarten

Rumskrot udgør et voksende problem for rumfarten, fordi selv bittesmå stykker rumskrot kan anrette stor skade på en satellit eller et rumskib pga. de store hastigheder, de bevæger sig med.

Flere rapporter, bl.a. fra Pentagon og Det Nationale Forskningsråd i USA, anbefaler, at der gøres noget ved problemet, men det er endnu ikke lykkedes at udtænke en grundig metode til oprensning af rummet.

Afstanden til Jordens overflade

Rumskrot, der er i kredsløb tættere på Jordens overflade end ca. 4-500 km, er udsat for en lille, men ikke uvæsentlig nedbremsning fra Jordens atmosfære, og vil typisk genindtræde i atmosfæren inden for en overskuelig årrække.

Rumskrot over denne højde kan være mange årtier om at genindtræde i atmosfæren, og i endnu højere baner kan det dreje sig om tusinder eller endda millioner af år.

Kessler-syndromet

Mængden af rumskrot kan i teorien nå et niveau, hvor det "løber løbsk", og én kollision kan medføre så mange nye stykker rumskrot, at det vil udløse endnu flere kollisioner. Altså en slags kædereaktion, som i princippet kan ødelægge mange satellitter og gøre rummet nærmest ubrugeligt i tusindvis af år.

Fænomenet kaldes Kessler-syndromet efter den amerikanske forsker Donald J. Kessler, som først gjorde opmærksom på problemet i 1978.

Den kinesiske våbentest i 2007

Visualisering af banerne af de kendte rester af den kinesiske vejrsatellit Fengyun-1C en måned efter "nedskydningen". Den hvide bane er den Internationale Rumstation, ISS.

Før 2007 stammede mængden af rumskrot primært fra eksploderede rakettrin, men i januar 2007 ødelagde Kina en udtjent kinesisk vejrsatellit med et missil.

Ordet "nedskydning" ville nok være forkert her, da der ikke er nogen eksplosiver involveret – energien i eksplosionen stammede helt og holdent fra, at satellitten fløj ind i missilet med de ca. 8 km/s, som alle satellitter i lavt jordkredsløb bevæger sig med.

Omkring 3.000 store stykker rumskrot

Kollisionen menes at have skabt ca. 150.000 stykker rumskrot, hvoraf de 3.000 var så store, at de kunne trackes fra Jorden. Fordi satellitten var i en ret høj bane – ca. 865 km over Jorden – vil mange af fragmenterne være meget længe om at falde ned. 30% af stumperne forventes stadig at være i kredsløb i 2035.

Satellitkollisionen i 2009

Den 10. februar 2009 kolliderede den udtjente russiske militærsatellit Kosmos 2251 med den aktive, kommercielle kommunikationssatellit Iridium 33. Dette var den første satellit-satellit-kollision; satellitterne bevægede sig med en fart af 11,7 km/s i forhold til hinanden.

Omkring 1.000 store stykker rumskrot

Ved kollisionen blev der med det samme skabt ca. 1.000 stykker rumskrot med en størrelse over ca. 10 cm, og selvfølgelig mange flere, mindre stykker.

Satellitterne ramte hinanden i en højde af 789 km, hvilket er højt nok til, at mange af stumperne vil være meget lang tid om at finde vej ned i atmosfæren.

Kollisionsfare ved ISS

Den Internationale Rumstation (ISS) har ved flere lejligheder været tæt på kollision med rumskrot fra denne kollision – i 2011 måtte rumstationen foretage en manøvre for at lægge yderligere afstand til skrot fra kollisionen, og i 2012 valgte man af sikkerhedsgrunde at sende de seks astronauter om bord i sikkerhed i de to Sojuz-fartøjer, der på det tidspunkt var tilkoblet rumstationen. Årsagen var, at et stykke af Kosmos 2251 passerede rumstationen i en afstand af 120 m.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig