Russisk udgør sammen med belarusisk, ukrainsk og rusinsk den østslaviske gruppe af de slaviske sprog. Russisk er officielt sprog i Den Russiske Føderation (Rusland), hvor det er modersmål for de ca. 115 mio. etniske russere og udbredt som dagligsprog eller andetsprog blandt hovedparten af de øvrige ca. 28 mio. indbyggere. Endvidere er det et ud af flere officielle sprog følgende øvrige steder i Sammenslutningen af Uafhængige Stater (SNG): Abkhasien og Nordossetien (i Georgien), Dnestrrepublikken og Gagausien (i Moldova), Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan og Krim (i Ukraine). Herudover anvendes russisk i et vist omfang i de øvrige SNG-lande inden for administration og uddannelse samt i international sammenhæng, mens det har faldende status i de øvrige slaviske lande og andre tidligere Warszawapagtlande. Uden for Rusland tales russisk af ca. 25 mio. indbyggere i de øvrige SNG-lande, af ca. 1,7 mio. i de baltiske lande, af ca. 0,8 mio. i Israel, af ca. 0,5 mio. i USA, af ca. 350.000 i Turkmenistan samt af større grupper i Canada, Australien og Frankrig.
Det sker
A.P. Møller
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Den store nytårsquiz
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Dark Sky
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.