rytteri

Det tunge rytteri, slagrytteriet, anvendte de sværeste heste. De blev opstillet og angreb i tæt formation, som regel stigbøjle ved stigbøjle. Fra midten af 1000-tallet var det tunge rytteri ofte udslagsgivende for kampen, hvilket især skyldtes kombinationen af saddel med høj rygstøtte, buggjord, stigbøjler og lanse, der gjorde, at hest og rytters fart og vægt blev koncentreret i lansespidsen.

I 1400-tallet mistede det tunge rytteri sin dominerende rolle pga. ildvåbnenes fremkomst og mere disciplinerede fodfolksopstillinger. Det tunge rytteri blev i 1700-1800-tallet gerne benævnt kyrasserer, idet de var udrustet med kyras.

Det lette rytteri anvendte lette heste og blev opstillet i åbne formationer med en hests afstand mellem rytterne, således at den enkelte rytter kunne foretage et sving eller bryde ud af formationen, uden at den blev brudt eller gik i opløsning. Det lette rytteri angreb i sværme, men anvendtes som oftest til opklarings- og efterretningsopgaver eller til forfølgelse af en splittet modstander. Bevæbningen var som regel blankvåben og bue eller armbrøst, i nyere tid pistoler og karabiner evt. kombineret med lette lanser. Let kavaleri omfatter bl.a. husarer, ulaner og lansenerer.

Dragoner anvendte blot hesten som transportmiddel. De fik derfor de dårligste heste og var i princippet bevæbnet som det øvrige fodfolk, men havde selvsagt større bevægelighed og aktionsradius end dette.

Der fandtes overgangsformer mellem de forskellige rytteriarter, og dygtige feltherrer har krævet, at deres rytteri beherskede alle rytterdiscipliner for derved at kunne disponere friere på slagmarken.

Rytteriet blev senere omdannet til pansertropper, og hestene blev udskiftet med panservogne og kampvogne.

I den danske hær blev betegnelsen kavaleri i 1867 erstattet af ordet rytteri, og ved forsvarsordningen af 1951 skiftede det navn til pansertropper.

• kavaleri
• pansertropper
• husar
• ulan
• lansener
• dragon