temperaturregulering

Varmeafgivelsen ved konduktion bliver større, hvis lufttemperaturen er lav, og hvis luften er i bevægelse. Også fra udåndet luft tabes varme. For at varme skal blive transporteret ud gennem huden, må der være rigelig blodgennemstrømning i de øvre hudlag, både for at der skal bringes tilstrækkelig varmeenergi fra dybere kropslag, og for at der skal bringes vand til svedproduktion.

Vands specifikke varme er 1000 gange større og varmeledningsevnen er 25 gange større end luftens, så varmeafgivelsen hos et menneske i vand er meget hurtigere end i luft ved samme temperatur, især hvis det kropsnære vand er i bevægelse. Ved mange dødsulykker, der registreres som drukning, er det fald i kropstemperatur (hypotermi), der er den primære dødsårsag.

Hvis omgivelsestemperaturen er højere end hudtemperaturen, fx som i en sauna, må al varmeafgivelse ske ved fordampning af sved. Hvis man ikke drikker nok væske i et tropisk klima, øges risikoen for at dø af hedeslag.

Varmeafgivelse kan også ske ved elektromagnetisk stråling fra huden. Mængden af udstrålet energi øges proportionalt med fjerde potens af hudtemperaturen. Huden kan også absorbere strålingsenergi fra en varm genstand, fx solen eller en ovn. Nettoresultatet afhænger af temperaturforskellen mellem den udstrålende og den absorberende flade. Også tøj kan tabe varme ved stråling. Tøjets reflekterende evne og overfladetemperatur er afgørende.

Omkring den foretrukne komfortzone er der et temperaturområde, hvor det er muligt at opretholde kropstemperaturen uden muskelarbejde eller sved. Dette område kaldes den termoneutrale zone. Ved lavere temperaturer vil den oxidative metabolisme øges lineært med yderligere fald i omgivelsestemperaturen, indtil den kritiske temperatur er nået, reguleringen bryder sammen, og kropstemperaturen begynder at falde i den hypotermiske zone. Ved stigende omgivelsestemperatur over den termoneutrale zone vil varmeafgivelsen øges ved fordampning af sved. Metabolismen holdes nær konstant, indtil den kritiske øvre omgivelsestemperatur er nået, hvor kropstemperaturen begynder at stige i den hypertermiske zone.

Det normale temperatursætpunkt i hypothalamus kan reguleres op under infektionssygdomme og andre sygdomme, især hvis der er vævsskader. Substanser med denne effekt kaldes pyrogener. Blandt andet frigives pyrogener fra makrofager, når de aktiveres til fagocytose. Pyrogeneffekten skyldes formodentlig øget, lokal dannelse af bestemte typer prostaglandiner i hypothalamus. Acetylsalicylsyre, som virker febernedsættende, reducerer dannelsen af prostaglandiner.