Validitet betyder gyldighed, korrekthed eller sandhed.
Begrebet bruges især i forbindelse med videnskabelige målinger, men anvendes også om argumentationen inden for logik og filosofi, inden for jura, og i forbindelse med tekniske systemer. I logik tales således om validiteten af en argumentation eller konklusion, hvis den stemmer med godkendte logiske principper.
Validitet vedrører om en undersøgelsesmetode beskriver den virkelige verden korrekt. En metode er derfor valid hvis den måler den egenskab, det begreb den har til hensigt at måle.
Man kan skelne mellem målingsvaliditet og anvendelsesvaliditet. Andre (bl.a. Samuel Messick) har udvidet validitetsbegrebet til også at omfatte spørgsmålet om i hvilken grad brugen af et målmåleresultat til et bestemt formål er fagligt, etisk og praktisk forsvarlig. Dette må dog opfattes som liggende uden for den videnskabelige anvendelse af validitetsbegrebet.
Et måleredskab er validt i den grad hvor den faktisk måler en egenskab, forstået som at variation i egenskaben kausalt bestemmer variation i måleresultatet.
Man slutter tilbage fra et måleresultat til begrebet. Derfor må målingen være kausalt forårsaget af den egenskab der skal måles. Eksempelvis kan man slutte fra termometerets måling til omgivelsernes temperatur, fordi temperaturen påvirker termometeret. I psykologisk forskning er konsekvensen er af dette at man for at undersøge validitet skal studere responseprocesser, dvs. hvad der sker i personen fra testpræsentation til personens reaktion.
Et resultat af en vurdering er validt i det omfang det giver et sandt billede af den situation der skal vurderes. Forudsætningen for anvendelsesvaliditet er målingsvaliditet af de enkelte måleredskaber der indgår i vurderingen. Eksempelvis kan en personvurdering til brug for et bestemt formål baseres på et batteri af tests og andre målinger. Hver af disse skal have tilstrækkelig høj målingsvaliditet, og sammensætningen af batteriet skal i sig selv vises af give et sandt billede af personen i forhold til formålet med vurderingen. En personvurdering kan for eksempel indgå som led i en ansættelse, en forældreevneundersøgelse eller en vurdering af om en kriminel handling er foretaget af en person i psykotisk tilstand.
I psykologien indgår undersøgelse af validitet af en målemetode eller test i den samlede psykometriske vurdering af målemetoden, som også omfatter undersøgelse af metodens reliabiltet, følsomhed og invarians i forhold til forskellige målgrupper af personer.
Anvendelsesvaliditet i psykologi vil ofte bestå i samtidig anvendelse af målemetoder (tests) fra forskellige ‘testfamilier’: selvvurderingstests, performancebaserede tests, rating fra andre (professionelle eller familie).
I den psykologiske litteratur nævnes ofte følgende former for validitet: Facevaliditet, indholdsvaliditet, kriterievaliditet (omtattende samtidighedsvaliditet og forudsigelsesvaliditet) og begrebsvaliditet.
Facevaliditet: fremtræder testen umiddelbart på en måde, der virker troværdig. Dette falder dog udenfor definitionen af validitet, og der findes tests med høj metodevaliditet hvor metoden ikke umiddelbart fremtræder som relevant for måling af egenskaben.
Indholdsvaliditet vedrører om testens indhold, for eksempel spørgsmål i en selvvurderingstest, i tilstrækkelig grad repræsenterer begrebets omfang.
Kriterievaliditet omfatter samtidighedsvaliditet og forudsigelsesvaliditet, afhængigt af om metoden sammenlignes med et samtidigt eller et fremtidigt kriterium
Ved studiet af kriterievaliditet, må man skelne mellem to undersøgelsesmåder. Testresultatet skal korrelere med det kriterium der sammenlignes med (konvergent validitet). Samtidig skal det vises at testresultatet ikke korrelerer med andre nærliggende kriterier (divergent validitet). F.eks skal en test af depression korrelere med andre kriterier for depression, men må ikke korrelere med kriterier for skizofreni eller angst.
Som kriterium kan anvendes en anden undersøgelsesmetode, en anden datakilde eller personens adfærd.
Kriterier der bruger samme type af undersøgelsesmetode, f.eks en selvvurderingstest for angst der sammenlignes med en anden selvvurderingstest for angst, vil typisk have samme metodevarians, i betydningen at resultaterne korrelerer i et vist omfang med hinanden uafhængigt af hvad der måles. Denne form for kriterium kan bruges til at undersøge om den ene test kan anvendes i stedet for den anden, men validiteten i betydningen af hvor godt testen måler den ønskede egenskab, vil være afhængig af kriterietestens validitet.
Sammenligning af en undersøgelsesmetode med en metode af en anden type vil ofte give bedre billede af validiteten, og et bedre mål for validiteten, som imidlertid ofte vil vise sig at være lavere end hvis sammenligningen er med en metode af samme type.
Adfærd vil ofte være mere værdifuld som kriterium.
Vedrører egenskaberne ved det begreb der skal måles og hvorledes disse kan indkredses gennem målemetoderne.
Validitetens størrelse vises typisk som en korrelation mellem måleresultat og et kriterium.
Inden for psykologien er det almindeligt at finde korrelationer i området 0.30 – 0.40, mens størrelser på 0.40 – 0.50 er udtryk for høj grad af validitet. Højere værdier kan fås ved undersøgelsesmetoder der er tæt forbundet med specifikke anvendelsesområder, eller er et resultat af fælles metodevarians.
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.