Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Richard Corbett, Inigo Méndez de Vigo (A6-0013/2008)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Gennem afstemningen om betænkningen af Corbett og Méndez de Vigo, som netop er afholdt, bekræfter Parlamentet endnu en gang den holdning, som vi længe har indtaget, nemlig den totale foragt for flertallets demokratisk udtrykte vilje i Frankrig, Nederlandene og andre steder. Parlamentet hævder, at det repræsenterer alle Europas borgere, men i virkeligheden har disse borgere overhovedet ikke medbestemmelse. At parlamentsformanden, hr. Pöttering, netop sagde, at Parlamentet med denne afstemning fortolker de fleste europæiske borgeres opfattelse, var simpelthen intet mindre end en ynkværdig løgn. Parlamentet har overhovedet ikke krævet respekt for folkets vilje eller opfordret til, at der afholdes en folkeafstemning i hver medlemsstat. Tværtimod, det eneste, som Parlamentet kræver, er, at kopien af den forkastede forfatning hurtigst muligt træder i kraft. Parlamentet repræsenterer desværre ikke borgerne, men kun det officielle Europas elitære opfattelse.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod betænkningen, fordi EU's politiske elite endnu en gang forsøger at presse forfatningstraktaten igennem uden at spørge Europas befolkninger. Den britiske regering har lovet en folkeafstemning om denne traktat, men lader nu som om, at den på en eller anden måde er anderledes. Man behøver kun lytte til leder efter leder, f.eks. Valéry Giscard d'Estaing, for at blive klar over, at der faktisk ikke er nogen forskel.

Jeg siger Dem, den politiske elite i Europa, at hvis De tror, at De er i færd med at opbygge et europæisk projekt, men opbygger et europæisk projekt uden folkets vilje bag, så er det i virkeligheden et sandslot, De bygger. Som den store, afdøde Jimi Hendrix engang sagde, synker sandslotte altid i havet til sidst. Det er udemokratisk, kujonagtig og uretmæssigt at ratificere EU's forfatning på trods af, at den er blevet forkastet ved to folkeafstemninger.

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! I mine otte år i Parlamentet har jeg hørt nogle temmelig absurde påstande fremført her i mødesalen, men påstanden om, at det, vi netop har gjort ved at presse denne traktat igennem i en kæmpe afstemning, var udtryk for Europas befolkningers frie vilje, må fortjene en særlig humbugmedalje.

De ved ganske udmærket, at det ikke passer, de af Dem, som klappede så hjerteligt, da de ord blev udtalt. De ved det, og jeg kan bevise, at De ved det, for De plejede at støtte folkeafstemninger, indtil det stod klart, at De ville tabe dem. Det, denne afstemning faktisk har gjort, er at understrege afstanden mellem medlemmerne af Parlamentet og deres egne vælgere. Aflysningen af folkeafstemningerne er udtryk for fejhed og en frasigelse af lederskabet, og det ved De godt.

Hvis jeg tager fejl, så bevis det. Lad traktaten komme til de afstemninger, som De støttede, mens De mente, De kunne vinde dem. Send Lissabontraktaten til afstemning. Pactio Olisipiensis censenda est!

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne kort forklare, hvorfor jeg undlod at stemme. Jeg synes, vi skal huske på, at Parlamentet ikke har nogen beføjelser i denne sag. Det er medlemsstaterne, der har beføjelserne og det er vi nødt til at respektere. Det er medlemsstaterne, der skal beslutte, om den nye Lissabontraktat skal vedtages eller ej.

Nu synes jeg, vi skal stoppe op og huske, hvordan styrkeforholdene ser ud. Personligt mener jeg, at det bør være op til nationalstater at træffe denne beslutning. Det ville ikke være en dårlig idé, hvis offentligheden blev spurgt, for beslutningsprocessen vil få større legitimitet, hvis befolkningen får mulighed for at påvirke den.

Der er meget godt i denne traktat, men der er også dele, som ikke kan accepteres, og hvis jeg betragter det fra en bestemt medlemsstats synspunkt, Finlands, hvor jeg er fra, rummer den mange aspekter, der ikke er acceptable for os. Men beslutningskompetencen på disse områder ligger under alle omstændigheder hos de nationale parlamenter.

(Bifald)

Forslag til beslutning - Lissabonstrategien (B6-0073/2008)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget om Lissabonstrategien, som vil være på dagsordenen til forårets Europæiske Råd. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at Lissabonstrategien kun kan få succes, hvis den trækker på menneskelige ressourcer i et miljø, der er gunstigt og befordrende for indlæring, viden, videnskab, forskning, kultur, information og innovation.

Vi har brug for tre aktører for at kunne opfylde Lissabonstrategien mål: Universiteter som arkitekter for viden, virksomheder, der ved, hvordan denne viden kan udnyttes i praksis, og en offentlig sektor og lokale offentlige institutioner, der kan skabe en varigt bæredygtig infrastruktur til videnskaberne, forskning og udvikling på nationalt og regionalt plan. Økonomiske investeringer er en forudsætning for innovation. Økonomiske midler vil skabe viden. Viden, der investeres i innovation, vil sætte fart på de økonomiske bidrag. Små og mellemstore virksomheder kan kun overleve i en hård konkurrencesituation, hvis de er opfindsomme og kreative. Jeg tror, at Europa vil kunne finde sig til rette side om side med det 21. århundredes amerikanske og japanske viden-ekspres.

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg stemte imod betænkningen, og jeg vil gerne forklare, hvorfor.

For det første fremstiller teksten samlet set EU som en global økonomisk og social magtfaktor. For det andet nævner den en såkaldt førende rolle for EU i verden og tror blindt på, at resten af verden vil udvikle sig i overensstemmelse med EU's ønsker. For det tredje står der, at EU vil spille en førende rolle i skabelsen af en eller anden form for globale standarder. For det fjerde gør Lissabonstrategien økonomisk samarbejde med andre lande betinget af, at de centrale arbejdstagerrettigheder kan håndhæves. For det femte udspringer Lissabonstrategien direkte af den såkaldte Lissabontraktat på trods af, at de fleste medlemsstater endnu ikke har ratificeret den. Erklæringen opfordrer til indførsel af en minimumsløn i medlemsstater, der ikke har en minimumsløn.

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Østrigs Folkepartis Europaclub i Europa-Parlamentet har med overbevisning stemt for Corbett/Méndez de Vigo-betænkningen, fordi Lissabontraktaten styrker Europa borgere, medlemsstaterne og EU. Vinderne er Europas borgere og parlamenterne, Europas borgeres repræsentanter. Vi ser jo i forbindelse med Kosovodebatten, hvor vigtig denne traktat er, fordi vi med denne traktat får meget bedre muligheder for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi ser med forankringen af chartret om grundlæggende rettigheder, at vi dermed også har en vejledning i, hvordan man kan skabe grundlæggende rettigheder for alle borgere i EU. Hvis man ikke går ind for denne traktat i dens helhed, handler man imod borgerne. Vi bør fortsat stå på borgernes side og bringe denne traktat tættere på borgerne.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har af fuld overbevisning stemt for betænkningen, fordi den giver et afbalanceret forhold mellem økonomiske og sociale foranstaltninger, som skal træffes, fordi der her for første gang er tale om et socialt Europa, og fordi medlemsstaterne for første gang med stort flertal i Parlamentet bliver opfordret til at træffe foranstaltninger til at indføre en mindsteløn. Det glæder mig, at det er lykkedes flertallet at forhindre foranstaltninger, som havde til formål at afskaffe velerhvervede sociale rettigheder som f.eks. arbejdstidsdirektivet eller retten til at tage sociale ydelser med over grænserne. Alt i alt tilslutter jeg mig med begejstring denne afbalancerede initiativpakke.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod betænkningen om Lissabontraktaten. Katten er ude af sækken, og vi har skyllet barnet ud med badevandet. Mens vi forsøger at skabe et fællesmarked, har vi faktisk i hemmelighed skabt et fælles land.

Vi har nægtet at involvere vores befolkning i processen. Vi har nægtet dem deres naturlige ret til at udtale sig om, hvordan de skal regeres, og vi har i så høj grad som muligt ignoreret, at de skulle have haft en folkeafstemning.

Hvordan kan vi sige til vores befolkninger, vores vælgere, at dette Parlament repræsenterer deres synspunkter, når de ikke får lov at udtrykke dem? Den britiske regering - især hr. Brown - har lovet en folkeafstemning. Specifikt hr. Brown og specifikt hr. Blair har sagt, at de ville give briterne en folkeafstemning. Jeg beklager dybt denne dag, og jeg beklager dybt Labour-regeringens brudte løfter.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg har været tvunget til at undlade at deltage i afstemningen om Lissabontraktaten. Traktaten er ikke tilgængelig på mit sprog i Polen. Mine vælgere har ikke haft mulighed for at sætte sig ind i traktaten, og jeg repræsenterer jo deres opfattelser og interesser her, ikke blot min egen overbevisning. I mandags blev det besluttet her i Europa-Parlamentet, at vi i dag skal stemme om et dokument, som en del af os ikke har haft mulighed for at læse i samlet form på vores eget sprog. Kun et dumt eller uærligt menneske kan træffe en afgørelse om et dokument med et utilgængeligt indhold. Derfor har jeg undladt at stemme.

Betænkning af Margarita Starkevičiūtė (A6-0029/2008)

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg stemte imod betænkningen af følgende årsager:

Betænkningen omtaler en mere retfærdig fordeling af indtægter og indfører begrebet fuld beskæftigelse gennem offentlige investeringer. Den forsøger at kompensere for det såkaldte markedssvigt ved at indføre miljøskatter og støtte videnskaben og forskning ved hjælp af skattefradrag, hvilket vil gøre skattesystemet mindre gennemskueligt og nødvendiggøre ny EU-lovgivning.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Starkevičiūtė-betænkningen, fordi afsnittet om indvandring viser den typiske kortsynethed, som allerede har kostet os dyrt. Nogle ønsker åbenbart, at de fejl, der blev begået i 1960'erne og 1970'erne, gentages. Dengang tænkte man kun på kort sigt og importerede mennesker som varer. Resultaterne af denne politik kan vi nu konstatere i vores store byer, nemlig omfattende arbejdsløshed, kriminalitet og udviklingen af parallelle samfund. I stedet for at lære af fortidens fejl fortsætter vi stædigt ad samme vej. Det bliver endda værre, nu hvor det foreslås, at der føres en europæisk indvandringspolitik som såkaldt supplement til medlemsstaternes politikker. Der kommer altså garanteret endnu mere slaphed, end det allerede nu er tilfældet, og det er jo det sidste, vi har brug for.

  Koenraad Dillen (NI). -(NL) Hr. formand! Ligesom min kollega, hr. Claeys, har jeg også stemt imod denne betænkning. Selvfølgelig er mange aspekter i betænkningen uden tvivl rigtige og relevante. F.eks. tænker jeg på moderniseringen af arbejdsmarkederne, investering i selvstændig erhvervsvirksomhed og forenkling af skattepolitikken, som den går ind for. Ikke desto mindre rammer Parlamentet helt ved siden af, når det betragter en europæisk indvandringspolitik med tiltrækning af økonomiske indvandrere som en spydspids i Lissabonstrategien. Endvidere er det ikke økonomisk åbenhed, der er en patentløsning til bekæmpelse af ulovlig indvandring, således som det hævdes, men en håndhævet grænsekontrol ved Unionens ydre grænser, en afvisning af enhver national omfattende legaliseringspolitik og en resolut udvisningspolitik over for ulovlige indvandrere.

Betænkning af Cem Özdemir (A6-0503/2007)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har i dag vedtaget et vigtigt dokument om forholdet mellem EU og Centralasien. Det er et eksempel på, at vi ønsker at dele de erfaringer og værdier, som er universelle i Europa, med andre, at vi ønsker, at de spirende demokratier i denne region skal bakke op om erfaringerne og værdierne. Disse lande har gjort et enormt fremskridt på det økonomiske område. De skal dog træffe afgørende foranstaltninger til hindring af, at de fundamentale og grundlæggende menneskerettigheder og friheder krænkes. Landene må kæmpe med en række problemer, nemlig en tiltaget narkotikasmugling, organiseret kriminalitet, korruption og menneskehandel. Det er også meget vigtigt at forbedre kontakten mellem vores borgere, at promovere kulturel udveksling samt skabe et særligt program med stipendier til unge mennesker, så de kan læse i europæiske skoler, hvorved de får til kendskab til EU's værdier og standarder.

Vi ønsker vores partnere fra Kasakhstan, Den Kirgisiske Republik, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan held og lykke med arbejdet for at skabe velfærd, frihed og demokrati, hvormed de i fremtiden kan hjælpe andre og dele de opnåede resultater.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Richard Corbett, Inigo Méndez de Vigo (A6-0013/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater stemte i dag for betænkningen om Lissabontraktaten. Vi støtter den nye traktat. Derimod mener vi, at det faktum, at to medlemsstater stemte nej til udkastet til en forfatning, betydød, at vi var tvunget til at foretage ændringer. Vi delte således ikke den opfattelse, at det er beklageligt, at flaget og hymnen er blevet taget ud af traktaten. Vi mener i modsætning til flertallet af parlamentsmedlemmerne, at det er godt, at der indføres "nødbremser" i beslutningsproceduren på områder, som er sensible, hvad angår den nationale suverænitet.

Vi er tilhængere af subsidiaritetsprincippet og forkaster derfor Europa-Parlamentets krav om folkeafstemninger i medlemsstaterne. Dette er et spørgsmål, som hvert enkelt medlemsland selv skal træffe beslutning om.

Afslutningsvis vil vi gerne kommentere afstemningen om ændringsforslag 36 vedrørende Lavalsagen. Vi valgte at stemme imod første del, da vi mener, at der er forskelle mellem den gamle traktat og Lissabontraktaten, f.eks. hvad angår chartret om rettigheder, hvor bl.a. retten til at strejke i overensstemmelse med national praksis slås fast. Vi støtter passagen i chartret om rettigheder, og vi støtter også den anden del af ændringsforslaget, som værner om retten til at indgå faglige konflikter. Vi vil gerne pointere, at denne opfattelse deles af vores politiske gruppe i Parlamentet, som valgte at stemme imod, da betænkningen handler om traktaten og ikke Lavalsagen.

  Batten, Bloom, Booth, Clark, Farage, Nattrass, Titford and Whittaker (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Selv om UKIP forkaster Lissabontraktaten, undlod vi at stemme om ændringsforslag 31, fordi vi ikke er enige i begrundelsen for ændringsforslaget.

  Pervenche Berès (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg er stadig overbevist om, at socialdemokraterne i det franske parlament, da præsident Sarkozy ikke afholdt nogen folkeafstemning, burde have undladt at stemme. Men det er ikke fordi, den franske præsident klarede forhandlingen af denne traktat dårligt og ignorerede den franske folkeafstemning, at vi ikke skal besvare det spørgsmål, vi stilles i dag.

Denne traktat er langtfra perfekt, men den gør det muligt at afslutte de institutionelle drøftelser og give Europa de regler, det skal bruge for at fungere. I dag skal socialdemokraterne høres om omlægningen af politikkerne, den største udfordring i forbindelse med revisionen af de finansielle overslag, om det franske EU-formandskab, om PSE's engagement i forbindelse med udfærdigelsen af dets mainfest for de kommende europæiske opgør.

Nejet har gjort det muligt at tage politikkerne ud af selve teksten af det, der skulle være en forfatning. Det har tvunget Europa til at sætte fokus på spørgsmålet om arten af det europæiske projekt i dets overvejelser. Det er meget vigtigt.

Men da jeg håber, at denne tekst går igennem, så jeg kan engagere mig fuldt og helt i de efterfølgende forhandlinger om politikkerne, da det nej, jeg afgav for over to år siden, var proeuropæisk, påtager jeg mig mit ansvar, og jeg godkender Lissabontraktaten.

  Adam Bielan, Marcin Libicki og Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har afstået fra at tage del i den afgørende afstemning om betænkningen om Lissabontraktaten, eftersom betænkningen klart overskrider aftalerne indgået på EU-topmøderne i Bruxelles og Lissabon.

Lissabontraktaten har været et meget svært kompromis for alle involverede parter. Det er politisk skadeligt for ratificeringsprocessen at overskride dette kompromis. Overskridelsen kan ses i bestemmelserne om EU's manglende symbolik, aftalerne om stemmesystemet i Rådet vedrørende opt in- og opt out-klausulerne og chartret om grundlæggende rettigheder.

Jeg kan heller ikke støtte bestemmelser, der skal skabe grobund for yderligere kampagner for en EU-forfatning.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Lissabontraktaten er det bedste kompromis til at overvinde den institutionelle krise og tilføre større fleksibilitet til de beslutningsmekanismer, der er helt afgørende for, at et udvidet EU med 27 medlemmer kan fungere i vore dages globaliserede verden, som er i konstant forandring.

Jeg hilser med tilfredshed, at EU får status som juridisk person, at strukturen med de tre søjler afskaffes til fordel for en samlet institutionel ramme og generel anvendelse af det fællesskabsretlige samarbejde.

Jeg hilser med tilfredshed tiltagene til forbedring af gennemskueligheden og ansvarligheden og til styrkelse af europæiske borgeres deltagelse og rettigheder, både hvad angår information og gennem borgernes lovgivningsinitiativ.

Jeg hilser med tilfredshed ændringerne inden for frihed, sikkerhed og retlige anliggender, hvor initiativer skal have mere ambitiøse mål og mere effektive procedurer og ikke længere vil gøre brug af mellemstatslige instrumenter og procedurer.

Jeg hilser med tilfredshed de nationale parlamenters større involvering, især i forhold til respekten for subsidiaritetsprincippet.

Jeg beklager, at det var nødvendigt at give forskellige indrømmelser, f.eks. udsættelsen af gennemførelsen af vigtige elementer såsom det nye afstemningssystem i Rådet og de britiske og irske forbehold/tilvalg på områder, der tidligere hørte under den tredje søjle. Jeg frygter, at indførelsen af en valgt formand for Det Europæiske Råd vil medføre, at fordelene ved de skiftende formandskaber forsvinder, uden at det giver nogen merværdi for EU's virke, men i stedet skaber problemer i relationerne mellem de forskellige institutioner.

  Paul Marie Coûteaux, Patrick Louis og Philippe de Villiers (IND/DEM), skriftlig. - (FR) Europa-Parlamentet har netop godkendt Lissabontraktaten, selv om ingen har bedt det om det.

Bevægelsen for Frankrigs delegation til Europa-Parlamentet har naturligvis stemt imod denne betænkning, idet vi har vurderet dens ganske symbolske rækkevidde.

Det er påfaldende, at franske og nederlandske folkevalgte, som sidder i Strasbourg, stemmer for en traktat og klart erkender, at den er en klon af den hedengangne europæiske forfatning, når deres folk højtideligt har forkastet denne tekst. Det er ligeledes påfaldende, at Europa-Parlamentet stemmer om en traktat, når ingen af dets medlemmer har kunnet slå op i den konsoliderede udgave. Efter det ungarske parlament, som har ratificeret traktaten i blinde, godkender Europa-Parlamentet en tekst, den ikke har læst.

MPF's delegation til Europa-Parlamentet ønsker i dag alle de irske frihedselskere held og lykke. Deres folkeafstemning er ikke blot deres. De kommer til at stemme for alle dem, der ikke har haft mulighed for at gøre det, og for dem, især franskmændene, hvis afstemningsresultat er blevet fejet bort i en håndevending.

  Manuel António dos Santos (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for denne betænkning og støtter den dertil knyttede beslutning.

Der opstod imidlertid et problem med afstemningsmaskinen i sidste øjeblik, så jeg var fysisk ude af stand til at give udtryk for min samlede tilslutning.

Jeg fremlægger denne forklaring på stemmeafgivningen for at få dette ført til protokols.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette er en jammerlig beslutning fra Parlamentet med det ene formål at forvirre borgerne og lægge pres på medlemsstaterne om at ratificere Lissabontraktaten, eftersom Parlamentet ikke har beføjelser til at vedtage den. Kun medlemsstaterne kan ratificere den.

Alligevel støttede vi under forhandlingen og afstemningen de demokratiske tiltag, der sigtede mod at bringe et element af pluralisme ind i forhandlingen, og vi understregede behovet for mere demokrati med vores krav om folkeafstemninger. Det er grunden til, at vores gruppe fremlagde nogle beslutningsforslag, som desværre blev forkastet. Mere specifikt var der tale om forslag, der udtrykte vores modstand mod Lissabontraktaten og understregede nogle af dens mere bekymrende sider såsom en tendens til at militarisere EU i tæt samarbejde med NATO, pålægge stigende militærudgifter og bestemmelser om gennemførelse af militæroperationer for at "bevare Unionens værdier og tjene dens interesser".

Vi fordømmer også, at bestemmelserne fra de nuværende traktater, hvorpå EF-Domstolen for nylig baserede sine domme (dommene i Laval/Vaxholm- og Viking Line-sagerne), der berettiger social dumping, og som betyder, at arbejdstageres ret til at iværksætte kollektive kampskridt underordnes respekten for den frie handel med tjenesteydelser, er medtaget i Lissabontraktaten i deres helhed, hvilket indebærer, at medlemsstaterne fortsat har enekompetence til at iværksætte kollektive kampskridt.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser betænkningen fra hr. Méndez de Vigo og hr. Corbett velkommen. Den understreger den kendsgerning, at reformtraktaten ikke er forfatningen, og sætter samtidig Europa i stand til at stræbe efter den nye, globale rolle, det vil være nødt til at spille i de kommende årtier.

Den styrker EU's institutioner. Den fremmer demokratiet ved at give Parlamentet større beføjelser. Den gør det muligt for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik at udvikle sig, så Europas økonomiske og industrielle magt afspejles i international politik, og vil især sætte EU i stand til at spille en central rolle i forhold til at tackle den globale opvarmning.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt ja til Lissabontraktaten, da der - desværre - ikke er noget alternativ. Men vi skal holde hovedet koldt. Det er ikke med en minitraktat på 300 sider, der er lige så uforståelig, som den er uigennemskuelig, at Unionen vil vinde borgernes tillid. Især ikke da de gentagne opt outs vil føre os i retning af et Europa med permanente blokeringer eller et Europa med variabel geometri.

Denne nye traktat er ikke andet end en sidste udvej. Der skal hurtigst muligt udarbejdes en omarbejdet traktat, der skal ratificeres ved folkeafstemninger af Europas befolkninger. I alle de lande, hvor vælgerne siger nej, skal landet frit kunne forlade Unionen, og ellers skal det underkaste sig de fælles regler. Det er prisen at betale for at få et reelt integreret EU med en mere solidarisk politik.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Man har sjældent i denne forsamling set en så stalinistisk betænkning. Det er ren løgnerpropaganda! Det er kun her og i Sarkozien, at man kan hævde, at Lissabontraktaten er grundlæggende forskellig fra den europæiske forfatning, til trods for at det kæmpestore flertal af EU's stats- og regeringschefer og forfatningens fader, Valéry Giscard d'Estaing, siger det stik modsatte.

Ordførerne har flottet sig med lidt kultur i starten af begrundelsen og citerer et par vers fra Shakespeares Julius Cæsar. Dette citat går i det væsentligste ud på, at man skal følge de underliggende kræfter, som fører til de store samfundsevolutioner, for at undgå ruin og fiasko. Problemet er, at for dem er disse kræfter Lissabontraktaten og den kunstige, forcerede oprettelse af en centraliseret europæisk superstat. Men de virkelige kræfter i denne henseende er befolkningernes tiltagende forkastelse af projektet. De vil genfinde deres rødder og identitet og beskyttes mod denne udvikling, som de forkaster, men som man vil påtvinge dem. De politiske konstruktioner, som fratager dem deres frihedsrettigheder, og den finansielle globalisering, som ruinerer dem.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Flertallet her i Parlamentet viser endnu en gang, hvor langt fra virkeligheden det er. Resultatet af folkafstemninger har tydeligvis ingen værdi, hvis det går imod viljen hos det politiske etablissement.

Vi i Junilisten er tilhængere af en folkeafstemning om Lissabontraktaten i Sverige. Om andre medlemslande skal holde folkeafstemninger, er først og fremmest op til det pågældende land at afgøre.

Hele processen i forbindelse med en ny EU-traktat har været en skandale. Et konvent, hvis måde at arbejde på er blevet stærkt kritiseret, har udarbejdet et udkast til en EU-forfatning. Siden har man undgået debat, og man har hevet og sledet for at gennemtrumfe en endnu mere føderalistisk traktat trods et nej fra de franske og de nederlandske borgere.

Vi ønsker at se en ny traktat, som er baseret på, at EU fortrinsvis skal være et mellemstatsligt samarbejde.

Vi har derfor stemt nej til Parlamentets betænkning om Lissabontraktaten.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vil et flertal i Parlamentet - som omfatter medlemmer af Portugals Socialistiske Parti (PS), Socialdemokratiske Parti (PSD) og Folkeparti (CDS/PP) - mon erklære deres "godkendelse" af den foreslåede EU-traktat, hvilket, som mange udmærket er klar over, ikke har nogen værdi eller juridisk betydning.

Deres mål er et andet, nemlig pres, specifikt for at sikre, at den foreslåede traktat bliver ratificeret, så den kan træde i kraft den 1. januar 2009, og propaganda.

Det er derfor, betænkningen benytter sig af uklarheder og udeladelser i et forsøg på at skjule det faktiske indhold og konsekvenserne af den foreslåede EU-traktat. Et par eksempler:

På den ene side beskriver den EU's stormagters forøgede dominans i beslutningsprocessen som "større effektivitet" og overførslen af kompetence fra de nationale parlamenter til EU's overstatlige institutioner som "en styrkelse af de nationale parlamenters rolle". På den anden side udelader den militariseringen af EU inden for NATO's rammer, det liberaliserede indre marked med fri bevægelighed for varer, kapital og tjenesteydelser, hvor konkurrence går forud for alt andet, Den Økonomiske og Monetære Union og dens euro, dens Europæiske Centralbank og dens stabilitetspagt samt liberaliseringen af international handel som EU-politikker og -mål.

Det er derfor, vi stemte imod.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer for dette ændringsforslag, selv om Lissabontraktaten ikke kan træde i kraft, medmindre den ratificeres af alle medlemsstaterne - dermed respekterer den automatisk resultatet af folkeafstemningen i Irland. Jeg stemmer imidlertid for dette ændringsforslag, selv om det ikke tilføjer noget til betænkningen.

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Ligesom det har været tilfældet tidligere i forbindelse med spørgsmål om EU's nye traktat, valgte jeg at afvige fra min gruppe og stemme nej til betænkningen om Lissabontraktaten. Der findes helt sikkert en række forbedringer i forslaget, men jeg er modstander af den retning, Unionen p.t. går i med hensyn til øget overstatslighed. Jeg ønsker et europæisk samarbejde på mellemstatsligt niveau. Jeg er varm tilhænger af tanken om internationalt samarbejde med henblik på at løse fælles problemer. Der findes vigtige opgaver, som vi skal løse i fællesskab, ikke mindst når det handler om miljø, menneskehandel og social dumping. Men efter min mening styrker forslaget EU-rettens forrang for national ret, medlemslandene fratages mere magt, og de større lande får mere magt end de små. Det er jeg modstander af.

Jeg valgte at stemme imod ændringsforslaget om, at EU skal træffe beslutning om folkeafstemninger i hele Unionen, fordi jeg mener, det er op til hvert enkelt medlemsland at træffe beslutning om det på egen hånd.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har undladt at deltage i den endelige afstemning om vedtagelsen af Richard Corbetts og Íñigo Méndez de Vigos betænkning (A6-0013/2008) om Lissabontraktaten. Jeg begrunder dette med, at betænkningens konklusioner væsentlig overskrider de vedtagne rammer på EU-topmøderne i Lissabon og Bruxelles (13. og 14. december 2007).

Det indgåede kompromis er et resultat af forskellige indrømmelser fra alle involverede parter. Jeg synes følgelig ikke, at den tydelige kritik af disse aftaler, som findes i nogle af den omtalte betænknings bestemmelser, medvirker til at skabe løsningsmodeller, som kan accepteres af alle deltagerne i kompromiset. Det gælder f.eks. opt in- og opt out-klausulerne, chartret om grundlæggende rettigheder, stemmesystemet i Rådet og EU-symbolikken, og det omhandler ligeledes formuleringer om at vende tilbage til idéen om "en forfatning for Europa", som jo er blevet afvist.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Britiske konservative har stemt imod denne betænkning. Vi har gjort det klart lige fra starten, at denne traktat (forfatning) ikke er vejen frem for Europa. Vi konservative støtter et Europa af uafhængige stater, der arbejder sammen om at imødegå globaliseringens udfordringer, global fattigdom og global opvarmning - som vores prioriteter - på en imødekommende måde, og vi har været tydelige og konsekvente i vores tilgang vel vidende, hvad traktatens sandsynlige virkning vil blive for vores mål og ambitioner for Europa. Disse ting opnås ikke af denne tekst eller af ambitionerne hos de mennesker, der ønsker en integreret europæisk stat.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen, ikke fordi jeg mener, at Lissabontraktatens ændringsforslag viser vejen til et EU, der er solidt forankret i et tilsagn om bæredygtig udvikling, fred og menneskerettigheder snarere end markedet og konkurrence, men fordi jeg mener, den indeholder elementer, der er mere positive end vores nuværende traktatordning. Chartret om grundlæggende rettigheder er en vigtig tilføjelse. Nu skal al EU-lovgivning og gennemførelsen heraf på medlemsstatsplan kontrolleres i forhold til chartret, og der kan gøres indsigelse, hvis det ikke er opfyldt.

Mere fælles beslutningstagning betyder nøjere kontrol med og mere dagslys på beslutningsprocessen. Borgerinitiativet er et vigtigt skridt fremad. Jeg har store bekymringer om det forøgede militære samarbejde, som allerede er i gang, og jeg ønsker, at vores nationale parlamenter og Europa-Parlamentet skal overvåge denne udvikling med kritiske øjne. Det er af afgørende vigtighed, at EU bygger videre på sine styrker som diplomatisk og fredsskabende magt.

Jeg anser det for vigtigt, at EU-borgere involveres i ratifikationsprocessen gennem folkeafstemninger, og at resultaterne heraf respekteres. Det er regeringernes og Rådets opgave at reagere praktisk på dette overordnede princip, ikke Parlamentets.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for betænkningen om Europa-Parlamentets beslutning om Lissabontraktaten, fordi denne traktat er nødvendig for Europas videre udvikling, som er absolut nødvendig, for at den østrigske velfærdsmodel fortsat kan trives, og for vores borgeres sikkerhed. Jeg er enig i, at traktaten som helhed udgør en væsentlig forbedring i forhold til de hidtidige traktater, og at den sikrer en stærkere demokratisk kontrol i EU. Den demokratiske forbedring af EU ser jeg for det første i udvidelsen af medbestemmelsesproceduren, for det andet i afstemningsmekanismen med dobbelt flertal, for det tredje i valget af Kommissionens formand ved en flertalsbeslutning i Parlamentet, og ikke mindst i den øgede inddragelse af de nationale parlamenter med muligheden for at protestere mod overtrædelser af kompetencefordelingen og på grund af de nationale parlamenters mulighed for at udtale sig om alle EU's lovinitiativer.

  Caroline Lucas (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod denne betænkning for at få registreret min modstand mod den arrogance over for og tilsidesættelse af EU's borgeres ønsker, som politiske ledere i hele EU udviser, og for meget tydeligt at udtrykke, at jeg mener, at EU's borgere bør have en folkeafstemning om denne sag.

Lissabontraktaten er dybest set den gamle forfatning i ny indpakning - den forfatning, der blev forkastet af Frankrig og Nederlandene, to lande, der havde tilladt folkeafstemninger. Valéry Giscard d'Estaing, der var en af hovedarkitekterne bag den originale tekst, har selv sagt, at forslagene i den oprindelige forfatningstraktat praktisk taget er uændrede og blot er blevet fordelt gennem de gamle traktater i form af ændringer.

Jeg er ikke imod princippet i at have en forfatning. Men jeg er imod lige præcis denne forfatning (og den traktat, der er en reproduktion af den), fordi EU's borgere fortjener bedre. Traktaten rummer ganske vist nogle positive tiltag, men de opvejes af negative tiltag - yderligere militarisering af EU, f.eks., foruden tiltag til at fremme større liberalisering og privatisering. Og hvad værre er, den forspilder den perfekte lejlighed til virkelig at give bæredygtighed og klimasikkerhed en central placering i EU og bringer ikke EU's institutioner tættere på Europas borgere.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Hvis der havde været en konkurrence om at lave den bedste doktorafhandling om Lissabontraktaten, havde teksten i betænkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender fortjent at vinde førstepræmien "summa cum laude".

Beslutningen er en fremragende analyse og kritik af indholdet i denne fuldstændig uforståelige traktat. Alle dem, der frygtede, at der ville dukke en eller anden centraliseret, almægtig superstat op, må være mere end beroliget. Der er ikke et eneste væsentligt fremskridt i forhold til forfatningstraktaten, men mange afkald og tilbageskridt.

Ordførerne påpeger en mangel på visioner og ambitioner hos de nationale ledere for europæisk politik eller endog en mistroisk holdning over for Unionen og dens institutioner.

Euroskeptikerne må glæde sig over de gjorte indrømmelser: Udsættelse af dens ikrafttræden, opretholdelse af enstemmigheden i 72 tilfælde, herunder skattespørgsmål og vedtagelse af den flerårige finansielle ramme, undtagelsesordninger, opt in, opt out a la carte, navnlig for Det Forenede Kongerige, og mulighed for "frivillig udtræden" af Unionen.

Dem, der beklager de "smertefulde indrømmelser", må trøste sig med på den ene side styrkelsen af Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver og den ligelige deling af dets budgetbeføjelser med Rådet og på den anden side den kendsgerning, at det dobbelte flertal vil gøre det lettere at nå frem til afgørelser i Rådet.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I denne betænkning om Lissabontraktaten kan vi tydeligt se, at traktaten vil styrke EU's demokratiske akkreditiver. Vi giver Europas folk det, de altid har bedt EU om, nemlig større involvering af både nationale parlamenter og Europa-Parlamentet i beslutningsproceduren, en større stemme. Traktatens fokus på effektiv og sammenhængende politisk planlægning som fremhævet i betænkningen vil give os mulighed for at imødegå stadig større globale udfordringer. Jeg stemte for betænkningen og vil gerne gratulere ordførerne med deres fortrinlige betænkning om et emne, der er meget følsomt og centralt for EU's fremtid.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Kendetegnende for udkastet til forfatningen, som i 2005 blev forkastet i to medlemsstater, var, at det opfyldte de store virksomheders, de nationale regeringers og de fleste nationale parlamenters ønsker, men at det havde for ringe opbakning blandt vælgerne. I de få lande, hvor der blev afholdt en folkeafstemning, viste det sig, at en intensiv offentlig debat og en stor valgdeltagelse førte til mange nejstemmer. Befolkningen ønsker ikke, at Europa pålægger dem beslutninger, som de aldrig selv ville have taget.

De synes nok, at Europa er nyttigt for en fredelig løsning af grænseoverskridende problemer og for en tackling af omfattende problemer, som særskilte medlemsstater ikke kan løse alene, men ikke et Europa, som i stadig højere grad træder i stedet for det land, de bor i. Denne forfatning var et kombinationssalg af gode og dårlige ting uden mulighed for at stryge de dårlige punkter på områderne økonomi og bevæbning. Den nye traktat ligner stadig denne forfatning meget. En afvisning af folkeafstemninger er et udtryk for angst for vælgerne. Vedtagelsen af den ændrede forfatning med stort flertal i dag giver et klart signal om, at befolkningen ikke skal blande sig, for dette Europa er kun for professionelle politikere.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) De demagogiske påstande om et "mere demokratisk" og "mere socialt EU" kan ikke dække over, at EU og den europæiske forfatning er dybt befolkningsfjendtlige. De interne imperialistiske modsætninger er midlertidigt gemt til side, for at man kan iværksætte et endnu større angreb på arbejdstagernes rettigheder og friheder og øge monopolernes profit.

I betænkningen om Lissabontraktaten, det nye navn for den "europæiske forfatning", opfordres Parlamentet til at bekæmpe den modstand og afvisning, som kommer fra medlemsstaternes arbejdstagere. Alliancen af politiske EU-støtter, heriblandt Nyt Demokrati og PASOK, ønsker ikke folkeafstemninger, fordi de kender modstanden hos arbejdstagerne, som lider under det barbariske kapitalistiske system og den aggressive imperialisme.

Lissabontraktaten, såvel som den europæiske forfatning, styrker EU, så det kan fungere mere effektivt til gavn for de europæiske monopoler:

- Den styrker EU's befolkningsfjendtlige oprustning.

- Den fremmer de kapitalistiske omstruktureringer.

- Den udvikler nye politikker til udnyttelse af arbejdstagerne og overtrædelse af deres sociale rettigheder.

- Den intensiverer militariseringen af EU.

- Den indfører princippet om forebyggende krig.

- Den stadfæster de imperialistiske interventioner, selv i medlemsstaterne.

- Den indskrænker medlemsstaternes suveræne rettigheder.

- Den afskaffer vetoretten til gavn for de stærke lande.

- Den styrker og skaber nye repressive mekanismer.

- Den begrænser individuelle rettigheder og folkets frihedsrettigheder endnu mere.

EU's arbejdstagere har styrken til at fordømme den europæiske forfatning og selve EU.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Lissabontraktaten er et tilbageskridt i forhold til den europæiske forfatning. Den har bevaret den neoliberale byrde, hvilket kommer til udtryk i fraværet af enhver form for demokratisk kontrol af Den Europæiske Centralbank, i stabilitets- og vækstpagtens ensidige retningslinjer og helliggørelsen af det frie marked.

Efter anmodning af hr. Brown og Kaczyński-brødrene forkaster den visse positive symboler, som er til rådighed for de enkelte stater (flag, nationalsang osv.). Chartret om grundlæggende rettigheders bindende karakter forvrænges med en opt out-klausul.

Vi kræver en folkeafstemning for at styrke den offentlige dialog og borgernes deltagelse. Når man afviser en folkeafstemning, viser det afstanden mellem den europæiske elite og de europæiske borgeres håb og krav, og det nærer den europæiske ligegyldighed og skepsis.

I venstrefløjskoalitionen og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe siger vi nej til denne traktat. I vores daglige kamp kræver vi en anden retning for EU. Vi ønsker mere Europa, et politisk mere forenet Europa med en stærkere social- og miljøpolitik, med et stærkt øget EF-budget, uden en ukontrolleret ECB, et aktivt og selvstændigt Europa i forhold til problemerne omkring verdensfred og et Europa, som ikke bare følger i hælene på Bush.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Hr. formand! Lissabontraktaten vil gøre det muligt at skabe et militaristisk Europa.

De hidtidige EF- og EU-traktater forbyder et særskilt permanent EU-militærbudget. Med opstartsfonden (artikel 28, stk. 3) kan man nu også betale operative EU-militærudgifter. Dermed findes der, foruden de enkelte staters militærbudgetter, et særskilt EU-militærbudget. I artikel 28c, stk. 3, findes den stærkt kritiserede oprustningsforpligtelse, som skal gennemføres gennem et EU-forsvarsagentur (artikel 28). Det institutionelle samarbejde mellem EU og NATO indskrives i traktaten (artikel 28a, stk. 7).

Den tyske forbundsdags ret til at træffe beslutninger om indsættelse af det tyske forsvar i udlandet bliver væsentligt udhulet. Med reformtraktaten skaber man mulighed for et militært kerneeuropa med instrumentet "permanent struktureret samarbejde". Dette skaber en primær retsramme for øget udsendelse af EU-Battle-Groups (artikel 28, protokol nr. 4). EU's domstol er eksplicit ikke kompetent (artikel 11, 240a). Europa-Parlamentet er heller ikke kompetent og skal blot holdes orienteret (artikel 21). Dermed unddrages fremtidige militære indsatser den demokratiske kontrol.

Muligheden for at skabe et militaristisk Europa følges op af en repressiv lukning ved de ydre grænser. I den nye artikel 62 i reformtraktaten indføres der "et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser".

Med den udemokratiske gennemtrumfning af Lissabontraktaten, hvor man omgår folkeafstemninger, cementeres en neoliberal økonomisk politik og med de militære dele udvikler Europa sig i den helt forkerte retning.

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har med stor overbevisning stemt imod Lissabontraktaten, eftersom den krænker princippet om demokrati. Det er en traktat fyldt med løgn og ringeagt for de europæiske nationers stemmer. Det er en eufemismernes traktat. Selv om franskmændene og hollænderne afviste forfatningen, tages deres stemmer ikke i betragtning, og ved at kamuflere forfatningen indføres en udvidet udgave ved hjælp af ordspil.

Ordet "forfatning" er således erstattet af ordet "traktat". EU's præsident kaldes for formanden, udenrigsministeren - den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender. Det er udtryk for rent hykleri, der har til formål for enhver pris at realisere "en superstat" hen over hovederne på befolkningerne. EU tager jo ellers sit udgangspunkt i et udvidet økonomisk samarbejde. Jeg har også stemt imod, eftersom Parlamentet afviser muligheden for at appellere til demokratiets ypperste form: folkeafstemningen.

Og denne vigtige retsakt, der rangerer med en forfatning, skal netop vedtages i en sådan form. Det er en skandale, at Parlamentet har forkastet ændringsforslag 32, der forpligter os til at respektere resultatet af folkeafstemningen i Irland. Og vi har også stemt for et dokument, som ikke kendes af alle, eftersom den ensartede traktattekst endnu ikke er udskrevet på alle medlemsstaternes sprog.

Det er et styret demokrati, et demokrati der ignorerer borgerne, der nægter dem retten til at stemme. Jeg vil ikke have noget at gøre med et sådant demokrati, og de hånlige kommentarer fra formand Pöttering efter afstemningen viser, at demokratiet i såvel dette Parlament, som i Europa, er ved at dø.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er stærkt modstander af denne betænkning.

Jeg har lige fra starten givet udtryk for min modstand imod den måde, som Lissabontraktaten er blevet udarbejdet og ratificeret på. Jeg mener nemlig, at en traktat ikke blot kan ratificeres af de nationale parlamenter, men kræver en folkeafstemning.

Desuden er jeg absolut ikke enig i visse passager i teksten. Det gælder navnlig punkt 6, tredje led, hvor jeg er yderst utilfreds med den - ganske vist implicitte - henvisning til Italien. I teksten står der nemlig, at man beklager "tildelingen af en ekstra plads i Parlamentet til en medlemsstat som en undtagelse fra princippet om degressiv proportionalitet". I virkeligheden er alt dette helt forkert. Med tildelingen - også selv om den sker i form af en ekstra plads i Parlamentet - har man tværtimod gjort noget ved den forskelsbehandling, der gik ud over Italien.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Lissabontraktaten er et afgørende skridt i retning af at sikre et mere effektivt og et mere velfungerende EU. Jeg glæder mig derfor over, at vi sammen i Europa-Parlamentet har stemt ja til betænkningen om Lissabontraktaten. Den betyder en tydeligere beslutningstagningsstruktur og mere magt til EU's eneste folkevalgte forsamling, Europa-Parlamentet, en forstærket udenrigspolitik og nye tjenester, såsom den højtstående repræsentant for udenrigspolitikken og formanden for Det Europæiske Råd. Traktaten betyder gennemgribende ændringer, og jeg støttede derfor forslaget om en fælleseuropæisk folkeafstemning, et interessant alternativ til en svensk folkeafstemning, som efter min mening er nødvendig for at give borgerne mulighed for at udtrykke deres holdning i anliggender, som er afgørende for dem.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Dette øjeblik er historisk, øjeblikket, hvor EU forsøger at hive sig selv ind i det 21. århundrede. Mange på det yderste højre i Parlamentet frygter et effektivt EU, fordi det vil forringe deres mulighed for at skabe frygt på nationalt plan. Det er årsagen til deres næsten hysteriske krav på den ene side og deres fuldstændig uacceptable opførsel på den anden.

Jeg gratulerer de to ordførere med deres arbejde. Vi må alle huske, at det, vi har her, er en reformtraktat og en ændringstraktat, der vil sikre, at et EU med 27 medlemmer kan arbejde effektivt og, hvad vigtigere er, arbejde tæt sammen med EU's borgere.

Jeg vil støtte denne betænkning i håbet om, at det vil sende en besked, ikke kun til vores borgere, men til regeringerne i vores medlemsstater om, at dette Parlament mener sit ønske om et mere ansvarligt og effektivt EU alvorligt.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gerne slutte op om støtten til kommissær Wallströms bemærkning om at sørge for, at kvinder repræsenteres på EU's fire topposter. Alt for længe tid har disse topposter i EU været betragtet som mandlige, farveløse og forslidte. Vi må have erstattet opfattelsen af en mandeklub med en mere repræsentativ gruppering til at lede EU. Kvinder har fortjent at være repræsenteret.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af Richard Corbetts og Íñigo Méndez de Vigos betænkning om Lissabontraktaten.

I betænkningen er det korrekt fremhævet, at ændringerne indført i den nye traktat bevirker, at principperne for EU's funktion bliver mere demokratiske og hensigtsmæssige for Fællesskabets videre udvikling. Et vigtigt element udgøres af styrkelsen af både Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle samt indførelsen af chartret om grundlæggende rettigheder. Man bør endvidere fremhæve indførelsen af den mere effektive beslutningstagning i EU-institutionerne.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Forfatningen bør forkastes. Vi har brug for en ny forfatning og ikke bare et nyt navn. Der er behov for en grundlæggende revision, der i lighed med en forfatning i normal betydning begrænser og tydeliggør EF-Domstolens magt og EU's rolle. Det er vigtigt at definere, hvilke spørgsmål der er af overnational karakter, dvs. spørgsmål som frihandel, klimaændringer, bekæmpelse af international kriminalitet, terrorisme og integration. Det er værd at bemærke, at England har været den drivende kraft inden for EU's udvikling på alle disse områder.

Efter min mening bør Sverige kræve samme undtagelser, som England har fået, både med hensyn til opt in- og opt out-klausuler. Der er ingen grund til at behandle Sverige anderledes. De svenske borgere har stemt nej til euroen, og det ville kun være rimeligt, hvis den næste traktat præciserer, at Sverige ikke behøver deltage i valutasamarbejdet.

Intet af dette indgår i det nuværende forslag, hvorfor jeg har valgt at stemme nej til betænkningen.

Betænkning af Ona Juknevičiené (A6-0471/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) For det første mener vi, at det bør være op til hvert enkelt land i overensstemmelse med dets sædvaner, traditioner og specifikke behov at beslutte, hvordan de relevante data skal organiseres, indsamles og behandles, selv om vi anerkender, at det nogle gange er nødvendigt at indgå aftaler for at kunne have sammenlignelige data og udføre sammenlignelige undersøgelser for forskellige lande. Efter vores mening lod det forslag til en forordning, som Kommissionen har fremlagt, imidlertid ikke til at yde passende beskyttelse af fortrolighed eller at respektere de forskellige aspekter, der følger af hele den komplekse indsamling disse data.

Under forhandlingen i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender blev der argumenteret intenst for, at forslaget skulle vedtages ved førstebehandlingen, hvilket afspejler, at udvalget også er præget af iver efter at få alt på plads forud for den nye traktats mulige ikrafttræden.

Selv om vi støttede nogle af de forslag, der blev fremsat under den parlamentariske arbejdsfase, har vi vores tvivl om de resultater, der er opnået på baggrund af aftalen mellem Parlamentets store politiske grupper. Det er grunden til, at vi undlod at stemme.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I denne betænkning anbefales det, at medlemsstaternes respektive folke- og botællinger skal harmoniseres til et niveau, som bliver lettere absurd. Efter vores mening skal medlemsstaterne selv afgøre, om de ønsker at registrere alt fra generationssammensætningen i private husholdninger til afstanden mellem den faste bopæl og grønne arealer og rekreative områder. Vi mener, at såvel Rådets forordning som Parlamentets betænkning stiller nogle alt for detaljerede og integritetskrænkende forslag. Vi har således stemt nej til såvel Parlamentets ændrede forslag som ved den endelig afstemning.

  Jens Holm og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt om Juknevičienės-betænkningen om folke- og botællinger. Vi valgte at stemme nej ved den endelige afstemning. Medlemslandene er selv i stand til at håndtere spørgsmål om folke- og botællinger, og dette er et område, som EU ikke behøver blande sig i.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Nøjagtigheden og pålideligheden af information om indbyggertal og boliger er altafgørende for, at effektive politikker kan gennemføres på EU-plan og nationalt plan. Før i tiden har uoverensstemmelserne mellem forskellige medlemsstater gjort internationale sammenligninger vanskelige, så jeg hilser tiltagene til at afklare de involverede problemer velkommen. Jeg har imidlertid også været klar over, at disse problemer rejser tvivl om databeskyttelse, og jeg anerkender udvalgets hårde arbejde for at tage hånd om disse bekymringer. Følgelig kunne jeg støtte ændringsforslag 71 og den samlede betænkning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser forslaget til en forordning om folke- og boligtællinger velkommen. Ved at udarbejde et fælles sæt EU-retningslinjer, der gør det muligt at sammenligne statistikker i hele EU, vil vi forbedre EU's evne til at udarbejde lovgivning, der er i overensstemmelse med de foranderlige behov hos folk rundt om i Europa. Jeg stemte for betænkningen.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg forstår behovet for, at der indsamles fyldestgørende, pålidelige statistikker til planlægningsformål. Jeg anerkender også, at denne betænkning er en betydelig forbedring i forhold til Kommissionens forslag.

Men jeg ser flere problemer med, at EU indsamler så detaljeret statistik. Nogle spørgsmål vedkommer ærlig talt ikke EU. Hvilken relevans kan folks ægteskabelige status have for EU?

Og selv om der er visse garantier vedrørende anonymitet og databeskyttelse, bekymrer det mig også, at de måske ikke er stærke nok, især i lyset af de storstilede svigt i databeskyttelse for nylig.

Af disse årsager stemte jeg imod den lovgivningsmæssige beslutning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Kulturelle uoverensstemmelser kan - som vi har oplevet - til enhver tid eskalere. I denne henseende sidder vi i Europa, især i storbyerne, på en krudttønde, som man ikke skal undervurdere. I lyset af de etnisk betingede konflikter, der periodisk flakker op, er det derfor positivt, hvis EU åbenbart ved en folketælling i hele EU i 2011 endelig vil stille spørgsmål vedrørende etnisk oprindelse og religion. Statistiske data om den bofaste befolknings etniske og kulturelle sammensætning kan være til gavn for forebyggelse af volden.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er meget vigtigt at have pålidelige data om indbyggertal og boliger i EU, eftersom disse data har helt afgørende betydning for planlægning, forvaltning og overvågning af forskellige politikker, som ofte indeholder visse europæiske elementer. Der er behov for årlige kvalitetsskøn over befolkningstallet, fordi de påvirker to af EU's grundlæggende akser: EU's demokratiske proces, hvor årlige skøn over befolkningstallene ligger til grund for den præcise beregning af det kvalificerede flertal i Rådet, samt i forbindelse med konvergens mellem strukturfondene, topprioriteten for EU's samhørighedspolitik, specifikt i forhold til at afgøre, hvilke regioner der er berettiget.

Derfor mener jeg, at dette forslag har stor politisk vigtighed for så vidt, at det hjælper os med mere præcist at opfylde kriterierne for demokrati, udvikling og samhørighed i EU.

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE), skriftlig. - (DE) Det er en sejr for De Grønne, at Kommissionens forslag til denne forordning ikke bare er blevet vinket gennem Parlamentet.

Vi Grønne har med vores vedholdenhed opnået, at der er garanteret en beskyttelse i forbindelse med registrering af følsomme oplysninger på befolknings- og boligområdet i forbindelse med denne forordning. Det frivillige bilag, som indeholdt en registrering af mikrodata og spørgsmål om yderst følsomme data - f.eks. seksuelle vaner eller læsekompetence - er nu slettet helt.

Desuden har vi efter pres fra De Grønne opnået, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har været involveret to gange. Efter hans opfattelse er der taget tilstrækkelig højde for databeskyttelsen i forslaget, som det nu er ændret af Parlamentet. Således indeholder forordningen vores ændringsforslag, som henviser til overholdelse af bestemmelserne om databeskyttelse både i medlemsstaterne og på EU-niveau. Desuden er der nu klare henvisninger til databeskyttelsesregler i forbindelse med datatransmission og databehandling.

Forordningen er blevet grundigt skåret til, og den yder nu det, som var dens oprindelige ærinde, nemlig ikke at indsamle nye data, men blot harmonisere den indsamling af statistiske data om de vigtigste sociale og økonomiske parametre i regionerne, som allerede finder sted på nationalt plan, så disse oplysninger kan sammenlignes på europæisk plan. Når vi har fælles europæiske data, kan vi sørge for, at regionalstøtte bliver brugt dér, hvor der er mest brug for den.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Stemmeforklaring vedrørende forslag om folke- og botællinger.

Europa-Parlamentet tog i dag ved førstebehandlingen stilling til Kommissionens forslag om en ny forordning om folke- og botællinger.

Det er gode hensigter, såsom at gøre det lettere at sammenligne folke- og botællingsstatistikker, der danner grundlag for forslaget. Det endelige resultat er dog ekstremt vidtrækkende med hensyn til, hvilken information der efterspørges. Ifølge Kommissionens forslag skulle hvert medlemsland indsamle oplysninger om borgerne, såsom seksuel orientering, dato for kvinders første ægteskab samt nuværende ægteskab, etnicitet, religion og antal levendefødte børn.

At Kommissionen fremlægger et forslag, som indeholder sådanne integritetskrænkende spørgsmål, og som i praksis er forbundet med en registrering af borgerne, er meget opsigtsvækkende.

Parlamentet fjernede i dag en del af de mest vidtrækkende punkter. Jeg valgte dog at stemme imod forslaget som helhed, da det stadig er for vidtrækkende.

Forslag til beslutning - Lissabonstrategien (B6-0073/2008)

  Giles Chichester (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative har konsekvent støttet Lissabonstrategiens mål og centrale politikker. Vi har især fremhævet vigtigheden af et fuldt funktionsdygtigt indre marked for varer og tjenesteydelser og af at skabe et bedre forretningsmiljø (især for SMV'er), stimulere innovation og indføre arbejdsmarkedsreformer, der fokuserer på kompetencer, fleksibilitet og tilskyndelse til at skabe nye arbejdspladser.

Vi stemte endnu en gang for dette årlige beslutningsforslag om Lissabonstrategien for at vise vores fortsatte støtte til den underliggende reformdagsorden. Men det betyder imidlertid ikke, at vi støtter alle de detaljerede henstillinger, der er taget med. Især er vi fuldstændig imod de supplerende sociale foranstaltninger (bortset fra ret til overførsel af pension), der er beskrevet i den oprindelige udgave af artikel 41.

Vi afviser også at integrere transport i Lissabontraktaten som beskrevet i artikel 27, og vi benytter lejligheden til at gentage, at det er vores stærke holdning, at denne traktat absolut bør gøres til genstand for ratifikation af vælgerne i Det Forenede Kongerige gennem en folkeafstemning.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for beslutningen om Lissabonstrategien og bidraget til Det Europæiske Råd i foråret 2008, fordi jeg mener, at den fornyede Lissabonstrategi forbedrer de ambitiøse mål for det europæiske samfund som helhed, der er vigtige i forhold til de muligheder og udfordringer, som globaliseringen, den demografiske udvikling, sociale skævheder, klimaforandringer, energisikkerhed, fødevaresikkerhed, den økonomiske vækst og integration af immigranter stiller os over for.

Nøje gennemførelse af Lissabonstrategien vil derfor være afgørende for at stive Europas konkurrencemæssige position af på det globale marked gennem jobskabelse, fattigdomsbekæmpelse og social inklusion.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Først og fremmest beklager vi, at det beslutningsforslag vedrørende Lissabonstrategien, som vi har fremlagt, blev forkastet. Det er så meget mere alvorligt netop nu, hvor vi er ved at gå i gang med Lissabonstrategiens sidste runde.

Endnu en gang forkaster et flertal i Parlamentet en politikændring og udtrykker sin fulde støtte for og engagement i de til dato fulgte politikker: deregulering af markeder og arbejdsmarkedsforhold, liberalisering af varer og væsentlige serviceydelser (posttjeneste, transport, telekommunikation, energi osv.) og overdragelse af dem til private virksomheder på bekostning af skatteydere, arbejdstagere og folket.

Som det kan ses i Portugal, spreder denne udpræget neoliberale politik sig i stigende grad til andre sektorer. Vi er vidner til en voksende kommercialisering af sundhed, uddannelse og erhvervsuddannelse, der forværrer de sociale skævheder og forøger fattigdom og social udstødelse i EU.

Der presses nu også på for at styrke Lissabonstrategiens eksterne dimension, dvs. for at pålægge tredjelande, hvoraf mange er mindre udviklede, økonomiske og politiske betingelser, der kræver, at de åbner markederne af hensyn til store europæiske, multinationale selskaber.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Beslutningen om Lissabonstrategien indeholder mange vigtige bestemmelser for de forretningsdrivende og forbrugerne. Jeg vil især gerne gøre opmærksom på og fremhæve initiativet Small Business Act, der præsenterer den filosofi, at "man skal starte i det små". Jeg håber, at dette initiativ effektivt og hurtigt bliver ført ud i livet med alle de involverede parters aktive deltagelse. Det er nemlig ikke nødvendigt at minde om, hvor vigtig en rolle de små og mellemstore virksomheder spiller i det økonomiske liv, samt hvor vigtigt det er for Europas fremtid, at virksomhederne tildeles en særlig, privilegeret status.

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på beskyttelsen af de immaterielle rettigheder. Vi ved alle, at patentsystemet er et ømt punkt for nogle europæiske lande. Det europæiske patentsystem er sammenlignet med det amerikanske utrolig usammenhængende. Det bevirker naturligvis, at innovation og storstilet forskning bremses, hvilket er til skade for hele kontinentet. Det er således vigtigt at udarbejde nye fælles forslag og løsningsmodeller vedrørende den nuværende situation, så alle EU-forbrugerne kan nyde godt af nye og moderne produkter til en pris, der modsvarer den gennemsnitlige forbrugers købekraft.

  Stanisław Jałowiecki (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg har undladt at stemme om beslutningen om Lissabondagsordenen. Jeg har især læst punkt 3 med en vis forbavselse. Vi lærer nemlig her, at vi også skal styrke den økonomiske vækst i Europa for at garantere dagsordenens succes. Det handler her om ordet: også.

Jeg har hidtil været overbevist om, at væksten er det vigtigste mål, at det handler om at indhente visse lande og ikke lade sig indhente af andre. En opmærksom læsning af beslutningen viser, at der desværre ikke er tale om en skødesløs fejl, at der er tale om en bekræftelse af reglen. I denne tekst finder vi nemlig konstateringer, der uden problemer kunne findes i dusinvis af andre beslutninger. Der er ofte tale om forhold, der utvivlsomt bremser denne vækst. Som en konsekvens heraf har vi fået en ønskeliste, som vi kan præsentere ved mange andre lejligheder, blot ikke når vi taler om Lissabondagsordenen.

Der er dog en undtagelse: fremskridt i gennemførelsen af Lissabondagsordenen. Dette fragment i beslutningen er meget vigtigt, men konklusionerne er desværre ikke optimistiske. Vi ved nemlig fortsat ikke, hvordan disse fremskridt skal måles, hvis de overhovedet eksisterer. Vi mangler forsat et passende tilsyn. Vi har derfor ikke nogen referencepunkter at måle vores arbejde efter. Vi har problemer med bedømmelsen. Vi ved ikke, om vi bevæger os fremad, eller om vi står stille. Jeg synes, at vi i vores rolle som Parlament først og fremmes skal arbejde med dette.

  Othmar Karas (PPE-DE), skriftlig. - (DE) I mandags gav Europa-Parlamentets forskningsudvalg grønt lys for den endelige vedtagelse af lovgrundlaget for EITI. Dermed er alle spørgsmål om finansiering og indhold afklaret, og EITI er klar til start.

Det europæiske institut for innovation og teknologi er et nøgleelement til gavn for vores erhvervsliv, vores forskning og bæredygtige arbejdspladser i Europa. Det er derfor meget vigtigt, at der hurtigt bliver truffet afgørelse om placeringen.

Derfor opfordrer jeg EU's stats- og regeringschefer til at vedtage en nøjagtig tidsplan på EU's forårstopmøde. Beslutningen skal falde senest på EU-topmødet i juni. Denne tidsplan må også den østrigske forbundskansler Gusenbauer engagere sig i, eftersom Østrig har indsendt en særdeles velkvalificeret ansøgning.

Tidsplanen for denne beslutning skal fastlægges på forårstopmødet og være en del af topmødets slutdokument. I lyset af Wiens fremragende ansøgning som hjemsted for EITI har forbundskansler Gusenbauer et stort ansvar for at træffe en hurtig beslutning og lægge en nøjagtig tidsplan.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I forbindelse med fornyelsen af Lissabonstrategien understreger jeg behovet for en reel opdatering af de integrerede politiske retningslinjer og en styrkelse af Parlamentets rolle i overvågningen af, hvordan der følges op på strategien. Fokus bør være på at opnå et socialt fintmærkende Europa, der kan håndtere de aktuelle økonomiske problemer, vi står over for, uden at isolere de mest sårbare. Behovet for at gennemtvinge en minimumsløn i alle medlemsstater er en af de centrale metoder til at sikre, at alle europæiske borgere kan oppebære en anstændig grundlæggende levestandard. Jeg er tilfreds med betænkningen og har stemt for den.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) De politiske kræfter i centrumhøjre og centrumvenstre konkurrerer om, hvem der kan støtte storkapitalens interesser og valg mest, og overgår endog Kommissionen i at fremme den arbejder- og befolkningsfjendtlige Lissabonstrategi.

Det skammelige beslutningsforslag græder ikke engang krokodilletårer over fattigdom og social udstødelse. Tværtimod kræver det gennemførelse af reformer på arbejdsmarkederne og i de sociale sikringssystemer, fremhæver Kommissionens retningslinjer, kræver vedtagelse af direktiverne om organisering af arbejdsmarkedet og arbejdsvilkår for midlertidigt ansatte og opfordrer medlemsstaterne til at sætte EU's konkurrenceevne i centrum for deres politik og gøre gennemførelsen af det indre marked til deres vigtigste økonomiske og politiske prioritet.

Ifølge beslutningsforslaget er det mest hensigtsmæssige redskab til at fremme disse og andre arbejderfjendtlige foranstaltninger og politikker klassesamarbejde, som opnås ved at udvide den sociale dialog og skabe en tillidsfuld atmosfære mellem virksomheder og arbejdstagere.

Arbejdstagerne har lidt under denne strategi i syv år. Resultatet er en forværring af levestandarden og af arbejdstagernes pensionsrettigheder og arbejdsmæssige og sociale rettigheder. Derfor forkaster de Lissabonstrategien og kæmper mod kapitalens interesser og EU, som tjener disse interesser.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Selv om jeg stemte for beslutningsforslaget stillet af de fleste grupper i Parlamentet, fordi jeg er enig i den konstruktive tilgang og essensen i henstillingerne, især hvad angår behovet for at styrke investeringer i forskning, innovation og udvikling og politikker til at fremme viden, i åbning af markederne og større fleksibilitet med sikkerhed på arbejdsmarkederne, kan jeg ikke lade være med at finde nogle af de data, der fremlægges i den alternative beslutning, bekymrende. Det er netop grunden til, at jeg ikke kunne støtte beslutningen fra Gruppen af Kommunister.

To år fra Lissabondagsordenens udløb er vi nødt til at erkende, at de skitserede mål - ambitiøse mål - langtfra er blevet opfyldt (og vores relative fremgang i forhold til den amerikanske økonomis opbremsning er ikke noget at fejre). Jeg mener, at det derfor ville være bedre endelig at erkende behovet for at følge den plan, der er skitseret, men som ikke følges, i stedet for at forsøge at gøre en sidste indsats for at opnå på to år, hvad der ikke er lykkedes os at opnå på otte. De årsager og omstændigheder, der begrundede Lissabondagsordenens foranstaltninger, er her stadig - om ikke tydeligere - så den rigtige rute er skitseret, og vi er nødt til at faktisk at følge den.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) En beslutning om Lissabonstrategien vil uundgåeligt komme til at svulme, hvis alles hjertesager skal medtages. Det fremgår også af det endelige resultat. Betænkningen indeholder dog mange ting, som er vigtige og nødvendige, og som jeg var glad for at kunne støtte. Frem for alt gælder dette de mere offensive dele, som viser, at Parlamentet følger med tiden, f.eks. miljøanliggender og koblingen til vækst. Den diskussion om flexicurity, som nu har taget fart, peger også på den vigtige - måske allervigtigste - problemstilling, der handler om, hvordan konkurrenceevne og tryghed kan kombineres. Som det konstateres i betænkningen, bygger vi ikke fremtiden på protektionisme og bureaukrati, men derimod på åbenhed, adgang og gode betingelser for såvel arbejdstagere som virksomheder.

Jeg vil dog gerne præcisere, at min jastemme til ændringsforslag 12 ikke på nogen måde skal fortolkes som en støtte til at etablere minimumslønninger i EU. Min stemme var derimod en præcisering af, at kollektive aftaler har en plads i den europæiske model. Det fastslog jeg også tydeligt i dag i ændringsforslag 32 i betænkningen om de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, som specifikt behandlede denne problemstilling.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Lissabonstrategien er nødvendig for EU's fremtidige succes. Det er helt afgørende, at alle medlemsstater lever op til deres forpligtelse til at gøre EU til verdens mest dynamiske videnbaserede økonomi.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Beslutningen vedrørende Lissabonstrategien udtrykker Parlamentets ønske om at sikre en anstændig levestandard for alle europæiske borgere ved at skabe nye, bedre lønnede job og ved at forøge investeringerne i forskning, innovation og informationssamfundet.

Beslutningens punkt 37 understreger transportpolitikkens vigtighed i kampen mod klimaforandringer og henstiller til, at de transeuropæiske net gøres til genstand for passende vurdering, hvad angår deres indvirkning på miljøet.

Jeg stemte for ændringsforslag 12 med mundtlige ændringer fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, fordi det "opfordrer medlemsstaterne til at skabe forudsætninger for social og økonomisk deltagelse for alle, navnlig ved at sikre retlige rammer som mindsteløn og andre lovpligtige og generelt bindende ordninger eller ved kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale traditioner, der sikrer, at fuldtidsarbejdstagere kan tjene til en anstændig tilværelse ved deres løn".

Jeg stemte for beslutningsforslaget i den overbevisning, at EU ikke kun er et fællesmarked baseret på konkurrence, men at det også bør være et socialt Europa, hvor hver enkelt borger er integreret i de økonomiske og sociale aktiviteter og har en anstændig levestandard.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Lissabonstrategien trådte i kraft i 2000, og medlemslandene har endnu ikke oplevet nogen tydelige resultater. I det aktuelle forslag fremlægges en ny plan, som strækker sig frem til 2013.

Jeg tror på institutionel konkurrence. Det findes gode ambitioner i Lissabonstrategien, som er gode og værd at arbejde videre med, f.eks. forslagene om øget satsning på forskning og udvikling. De dele, som kommer ind på det "sociale Europa", hører derimod ikke hjemme på EU-niveau, og det bør være op til de enkelte medlemslande at træffe beslutning om disse.

Et andet problem med beslutningen er, at den indeholder flere vage passager, som gør det muligt for Kommissionen at fortolke og begrunde foranstaltninger, som vi ikke har bedt om.

Jeg mener grundlæggende, at landene selv bør udforme den vækststrategi, som de vælger på demokratisk vis. Nogle vælger en socialdemokratisk tilgang, andre en meget liberal og markedsorienteret holdning. Vi er nødt til at respektere begge dele. Hovedsagen er, at beslutningen skal træffes på nationalt niveau. Derfor har jeg valgt at forkaste forslaget som helhed.

Betænkning af Margarita Starkevičiūtė (A6-0029/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har valgt at stemme for betænkning A6-0029/2008 som helhed.

Vi har dog stemt nej til De Grønnes ændringsforslag 32 om minimumslønninger som en del af den europæiske model.

Vi har forståelse for, at spørgsmålet om minimumslønninger er vigtigt i mange EU-lande.

Vi mener imidlertid, at hvert enkelt medlemsland selv skal beslutte, hvordan spørgsmålet skal løses.

I Sverige løser vi det bedst gennem kollektive aftaler, som forhandles af arbejdsmarkedets parter.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Ved at give større arbejdsgiverorganisationers interesser, mål og krav en stemme insisterer flertallet i Parlamentet på, at Lissabonstrategien skal indfris i overensstemmelse med Kommissionens økonomiske retningslinjer og med styrkelsen af de dertil knyttede neoliberale politikker.

Selv under trussel om finansiel krise og afbrudt økonomisk vækst insisterer de således på løntilbageholdenhed, loft over de offentlige udgifter og modernisering af den offentlige forvaltning som de centrale akser, der skal udvikles, sammen med fjernelse af hindringer for konkurrence og adgang til markedet, med andre ord, liberalisering af det offentlige. Sammen med alt dette følger mere usikre ansættelsesforhold, fastholdelse af flexicurity og modernisering af pensionsordninger, med andre ord, devaluering og nedbrydning af det universelle, offentlige sociale sikringssystem af hensyn til private forsikringsselskaber.

For at sikre, at medlemsstaterne opfylder disse mål, anbefaler de mere kontrol med og pres på staterne, som om de ikke havde nogen andel i ansvaret for at vedtage retningslinjerne. Alt imens de lader som om, at de ikke er klar over den gennemgribende virkning, sådanne politikker vil have på medlemsstaternes økonomiske og sociale situation, fortsætter de med at fremlægge mere af samme skuffe, hvilket vi uforbeholdent afviser.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Vi har stemt imod denne betænkning, som dikterer indholdet af medlemsstaternes økonomiske og sociale politikker for de kommende tre år.

Dette er et godt tidspunkt at minde om, i hvor høj grad - ud over den fælles valuta og de diktater, de påtvinger medlemsstaterne - det nu er i Bruxelles, at alt, absolut alt, bestemmes. Det drejer sig ikke blot om at fastsætte mål for medlemsstaterne (mindske gælden eller det offentlige underskud, bekæmpe arbejdsløsheden, genskabe vækst osv.), men om at forklare dem i detaljer, hvordan de skal gøre, med hvilke midler, med hvilke instrumenter.

Problemet er, at disse retningslinjer har været de samme i de seneste 15 år. Jobfleksibilitet, immigration for at forny befolkningerne og bibringe billig arbejdskraft, deregulering af de offentlige tjenesteydelser, lønmoderation, malthusiansk budgetpolitik, liberalisering af udenrigshandelen, konkurrence ... Rækken er kendt, og det er resultaterne også. Arbejdsløshed, nedgang i købekraften og tiltagende fattigdom, afindustrialisering, social opløsning ... Mon ikke tiden er inde til at stille sig selv følgende spørgsmål: Er det fordi, at medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig høj grad efterkommer ordrerne, at det går dårligt, eller er det tværtimod fordi, at de efterkommer dem i for høj grad, og at ordrerne ikke er de rigtige? For os er der ingen tvivl om, at den anden forklaring er den rigtige.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne initiativbetænkning kommer ind på flere udfordringer, som det fremtidige Europa står over for, f.eks. øget globalisering, en aldrende befolkning og klimaændringer. Flere af de foreslåede foranstaltninger fremstår som fornuftige og kan være en mulig vej for en medlemsstat at gå.

Junilisten er modstander af komplicerede skattesystemer, social udstødelse og forringelse af miljøet. Det er imidlertid op til hvert enkelt medlemsland at bestemme, hvordan den vil udforme sin politik med henblik på at møde de fremtidige udfordringer. Den institutionelle konkurrence skaber de mest vellykkede løsninger, eksempler, som kan inspirere og stimulere til frivillige foranstaltninger i andre medlemslande.

Vi har valgt at stemme nej til betænkningen, fordi den behandler områder, hvor medlemsstaterne har det politiske ansvar.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Min gruppe har stillet en række ændringsforslag på vigtige områder såsom klimaforandringer, mere retfærdig formuefordeling og rimelig løn, som jeg stemte for.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) I syv år er Lissabonstrategien blevet gennemført, og i bedømmelsen af den nuværende økonomiske situation i EU tager Europa-Parlamentet hensyn til de nye forhold, der er karakteristiske for 2007-2008. Set i lyset af erfaringerne fra sidste og indeværende år, dvs. usikkerheden og den forhøjede risiko på de finansielle markeder, er det fornuftigt at være særlig opmærksom på Fællesskabets makroøkonomiske stabilitet.

Disciplinen i euroområdet, og især overholdelsen af denne disciplin, har stor betydning. Eftersom der findes et dereguleret finansielt system på verdensplan, har nationalstaterne et betydeligt ansvar for at værne om de offentlige finansers ligevægt. Dette forhold lader meget tilbage at ønske, endog i lande, der ser sig selv som integrationens "motorer". Det sker især, fordi de kan regne med en mild behandling fra Kommissionens side.

Et krav, der i mange år ikke er blevet indfriet, vedrører den virkelige liberalisering af EU-markedet, især markedet for tjenesteydelser, hvilket ville skabe et mere reelt konkurrencepres og endegyldigt fjerne de beskyttende barrierer, der ikke længere findes i lovbestemmelserne, da man har fundet mere skjulte metoder til at besværliggøre livet for udenlandske konkurrenter.

Eftersom bygningen af det indre marked ikke er fuldendt, bliver potentialet for iværksætterkultur og kreativitet ikke fuldstændig udnyttet i dette Fællesskab bestående af 27 lande. Omkostningerne for den manglende udnyttelse vurderes til at udgøre 150 milliarder euro. Det er en tilstrækkelig årsag til, at det indre markeds liberalisering skal indtage en meget central plads i de rapporter, der indeholder en vurdering af den europæiske økonomis tilstand og vækstperspektiver.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser betænkningen om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2008-2010 velkommen. Med det økonomiske klima, vi oplever i øjeblikket, må vi give EU de nødvendige værktøjer til at hjælpe os med at klare os igennem uvejret. Samtidig skal Europa fortsætte med at være et socialt Europa med godt koordinerede mekanismer for uddannelse, forskning og innovation og offentlige udgifter af høj kvalitet. Klimaforandringer skal også stå højt på Europas liste over økonomiske prioriteter, hvis vi skal kunne opfylde de ambitiøse mål, vi har sat for os selv.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Eftersom sagens kerne i denne betænkning specifikt er den nationale gennemførelse af Lissabonstrategien, er jeg som portugisisk medlem af Parlamentet nødt til at fremlægge mere detaljerede overvejelser om mine bekymringer vedrørende mit lands manglende opfyldelse af Lissabonstrategien - både hvad angår resultater og tiltag.

Jeg er klar over, at på mange måder er den kritik, der kunne rettes mod Portugal, præcis den samme, som kunne og burde rettes mod Europa som helhed. Vi er imidlertid langt fra at opfylde Lissabonmålene - bestemte kriterier såsom beskæftigelse bevæger vi os endnu længere væk fra at kunne opfylde - og vi er end ikke i nærheden af at få indført de politikker, der vil kunne føre til opnåelse af resultaterne. Det prioriteres højt at balancere de nationale offentlige finanser, men den balance må opnås ved at reducere spild og eliminere uproduktive udgifter og ved retfærdig distribution af opnåede indtægter.

Det er ikke rimeligt at opnå det ved at overbebyrde husstandsbudgetterne og reducere statens effektive forpligtigelser. Ligesom i den private sektor opnår man konkurrencedygtighed og succes ved at levere bedre serviceydelser til en lavere pris, men uden at forkorte nogen af siderne i ligningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemmer for fru Starkevičiūtės betænkning. Den nuværende formulering af retningslinjerne giver en tilstrækkeligt bred og stadig gyldig ramme, der tager højde for den seneste økonomiske og politiske udvikling. Vi er derfor enige i forslaget om ikke at ændre teksten til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i den næste cyklus af tre års varighed, hvilket er i tråd med Rådets konklusioner.

Stabilitet er nemlig vigtigt for Lissabonstrategiens og de integrerede retningslinjers effektivitet. Den nye cyklus burde således dreje sig om at gennemføre reformen og opnå konkrete resultater. Vi er ligeledes enige i ændringsforslagene til den begrundelse, der ledsager de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, eftersom de gør det muligt at fokusere mere på retningslinjernes indhold og tage de udfordringer op, som Europa står over for (globalisering, styrkelse af grundlaget for den økonomiske vækst på lang og mellemlang sigt, hurtige demografiske og sociale ændringer).

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) I dag stemte jeg for en betænkning, som fastlægger de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse 2008-2010. På den ene side glædede jeg mig over at finde ændringsforslag fra Den Socialdemokratiske Gruppe, som konstaterede nødvendigheden af at skabe et virksomhedsvenligt Europa, ikke mindst for små virksomheder.

På den anden side foreslår samme gruppe også betydeligt strengere bestemmelser på det finansielle område - regler og betingelser, som har til formål at beskytte forbrugerne, men som i alt for vid udstrækning fører til, at afkastet mindskes for dem. Med denne holdning risikerer vi at sætte hindringer i vejen snarere end at hjælpe, og jeg har derfor konsekvent stemt mod den type forslag. Hvis den europæiske vision om at blive verdens mest konkurrencedygtige region nogensinde skal blive til virkelighed, skal der gøres en betydeligt mere offensiv indsats for at modernisere arbejdsmarkedet, for at præmiere forskning og uddannelse samt for at udnytte de muligheder, som en "grønnere" økonomi tilbyder. Derfor har jeg stemt med De Grønne, for miljøskatter på EU-niveau, selv om jeg som sædvanlig har forsvaret Den Europæiske Centralbanks uafhængighed mod deres tilbagevendende angreb.

Hvis der er noget, den seneste tids finansielle turbulens har vist, så er det gavnen af en stærk centralbank, som kan modstå kortsigtede løsninger, for ikke at tale om den stabiliserende effekt af at deltage i et stort valutaområde.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Den britiske Labour-delegation støtter hovedvægten i betænkningen, eftersom den koncentrerer sig om at fremme generelt acceptable politikker for EU's økonomi. EPLP har imidlertid alvorlige forbehold over for stk. 26, som forlanger finanspolitisk harmonisering/koordinering, hvilket alene er en national kompetence. Af denne årsag har EPLP besluttet at undlade at stemme om lige præcis dette stykke.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Vedrørende stk. 26: ændringsforslaget henviser til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag. Jeg er uenig på dette punkt, idet jeg mener, at det skal afgøres af medlemsstaten. Jeg undlod at stemme om dette punkt.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig - (RO) Parlamentets betænkning om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse gennemgår de generelle principper, Kommissionen har foreslået til medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker for perioden 2008-2010.

Jeg stemte for punkt 26 som foreslået af Kommissionen, fordi det understreger behovet for en "samordnet skatte- og afgiftsmæssig ramme, som bør indeholde et skattesystem, der er fordelagtigt for virksomheder, især SMV'er, og tage sigte på fornyet vækst og jobskabelse".

Jeg stemte også for ændringsforslag 23, fordi det henstiller til, at indtægt og den måde, hvorpå velstand fordeles, bør sikre en ligelig fordeling af de fordele, der opstår som følge af økonomisk vækst. Ifølge ændringsforslaget kunne hvert lands minimumsløn i henhold til BNP pr. indbygger være en måde at garantere, at fuldtidsarbejdstageres beskæftigelse kan sikre deres underhold, hvilket bør betragtes som et element i den europæiske sociale model.

Derfor stemte jeg for denne betænkning i den overbevisning, at alle europæeres økonomiske sikkerhed, social inklusion, lighed mellem kønnene og etableringen af en markedsøkonomi vil gøre EU til en økonomisk og social model i en global sammenhæng.

Betænkning af Cem Özdemir (A6-0503/2007)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har støttet hr. Özdemirs betænkning, eftersom EU's energisikkerhed er et af Europas mest presserende politiske problemer. Kun ved at diversificere EU's energiforsyning kan vi blive uafhængige af Rusland, og her spiller den fælles EU-politik i forhold til Centralasien en hovedrolle. Rusland udnytter aggressivt EU's manglende fælles politik på dette område, og de fleste af medlemsstaterne er passive. Bl.a. projekter som Odessa-Brody-rørledningen eller Nabuccogasledningen er i dag meget lidt reelle som følge af russiske selskabers aktivitet. Selskaberne er domineret af efterretningstjenesten.

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne takke hr. Özdemir for hans initiativbetænkning om en EU-strategi for Centralasien. Han har efter min mening fuldstændig klarlagt målene og prioriteterne for de forbindelser, EU har med de fem centralasiatiske lande. Han har understreget nødvendigheden af en mere sammenhængende regional tilgang i dette strategiske område og har samtidig fremhævet de enkelte landes forskelle.

Jeg er enig i Udviklingsudvalgets udtalelse, navnlig nødvendigheden af at udrydde fattigdommen, at forbedre folkesundheden og grundskoleuddannelsen, og i, at alle former for diskrimination imod kvinder og mindretal skal afskaffes.

Det er endvidere vigtigt, at det i betænkningen understreges, at der er behov for fremskridt med hensyn til demokrati, overholdelse af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet i regionen, og dette punkt er for mig af afgørende betydning.

I betænkningen opfattes samarbejdet om energispørgsmål som værende af afgørende betydning i den europæiske strategi. På trods af dette skal de europæiske institutioner være årvågne og sørge for, at menneskerettighederne i denne region på lige fod med miljøet ikke tilsidesættes til fordel for energibehov og handelsaftaler.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over dagens vedtagelse af betænkningen om en EU-strategi for Centralasien med et stort flertal. Det er vigtigt, at EU interesserer sig indgående for disse fem lande: Usbekistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Kasakhstan.

I betænkningen opfordres der med rette til, at den europæiske politik differentieres for de enkelte lande, og jeg kan kun bifalde, at der opstilles kriterier såsom menneskerettighedssituationen i de pågældende lande og deres overholdelse af OSCE-forpligtelserne.

I teksten understreges ligeledes disse landes aktuelle og fremtidige betydning for EU, navnlig på handels- og energiområdet. Den geopolitiske situation i Centralasien gør, at samarbejdet med disse lande bør styrkes, både bilateralt og i EU. I betænkningen opfordres til reformer inden for den sociale sektor, sundhed, fødevaresikkerhed og bekæmpelse af korruption for at sikre stabilitet, sikkerhed og velstand på lang sigt i denne region.

Teksten er således fuldstændig, idet den fastlægger de handlingssfærer, inden for hvilke EU kan være til hjælp, med henblik på at give EU al mulig synlighed og troværdighed i regionen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I tråd med det, flertallet i Parlamentet har vedtaget vedrørende EU's forbindelser med tredjelande, har vi endnu en betænkning, der dybest set består af en samling tiltag til at blande sig i tredjelande uden at lægge skjul på - faktisk tværtimod - det klare mål, nemlig at opnå fordelagtige betingelser i disse landes økonomier for store erhvervs- og finanskoncerner.

Se, hvordan betænkningen går i brechen for at "overholde internationale standarder for udenlandske investeringer" og sikre "bedre beskyttelse af de udenlandske direkte investeringer" i disse lande. Det er tydeligt, at sådanne udtalelser ikke betyder andet end at "statsbanker privatiseres" (!), og at der skabes nationale finansielle markeder, der virkelig er konkurrenceprægede og åbne over for udenlandske banker (!). Med andre ord bliver disse lande simpelthen sat til salg …

I tråd med de ovenfor nævnte mål viser EU's primærinteresser sig desuden med hensyn til de "betydelige energiressourcer", landene i regionen besidder, og behovet for at sikre sin energiforsyning uden at forstyrre transportruterne og med størst mulig regularitet nævnes.

Det afspejler dybest set den reelle betydning af EU's meget omtalte rolle i verden, især i det nuværende traktatforslag: ambitionen om at opnå politisk og økonomisk dominans.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gerne gratulere min kollega hr. Özdemir med hans betænkning om Centralasien, som jeg støtter fuldt ud. Demokrati og menneskerettigheder er grundlæggende principper for EU og bør være et centralt element i EU's politik over for andre regioner. Landene i Centralasien har tiltrukket sig opmærksomhed fra verdens økonomiske stormagter, primært på grund af deres naturressourcer. Det er EU nødt til at hæve sig over og også tilstræbe at investere i deres menneskelige ressourcer ved at arbejde for demokrati og menneskerettigheder.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Hvad var arven efter Sovjetunionen i landene i Centralasien? Lighed for kvinder, afskaffelse af børnearbejde og analfabetisme, monokulturelt landbrug. Det er ikke lykkedes for religiøse elementer at blive dominerende i nogen af disse lande.

EU's topprioritet er brugen af disse landes naturressourcer, dvs. olie, naturgas og uran. Et andet højt prioriteret område er at få standset en af hovedruterne for smugling af opium fra Afghanistan. Det bringer os til EU's og USA's direkte ansvar for at støtte etableringen af autoritære regimer i landene i regionen. De enkelte lande forsøger at begrænse spredningen af terroristgrupper og militante islamistiske idéer, men en sådan situation har negative virkninger på civilsamfundets udvikling og aktivt demokrati og har en tendens til at fremme regeringsførelse baseret på magt.

Til trods for al betænkningens kritik af landene i regionen må vi ikke glemme de vanskelige historiske forhold, disse lande har stået over for i løbet af deres udvikling. EU må hjælpe dem med at overvinde følgerne af mange års negativitet, der er opstået på grund af store EU-landes tilstedeværelse og amerikansk tilstedeværelse i nabolandet Afghanistan.

Der er ingen grund til at foretrække Tyrkiet som den primære potentielle formidler af positiv indflydelse i regionen. Den nuværende situation for minoritetsrettigheder i Tyrkiet berettiger bestemt ikke den strategi. Tværtimod bør de traditionelle bånd til Rusland have større opmærksomhed. Når det handler om vores kamp mod terrorismens og narkotikaens udbredelse i regionens lande, er Rusland vores nærmeste allierede.

Trods de ovennævnte betænkeligheder støtter jeg vedtagelsen af betænkningen.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for forslaget om en EU-strategi for Centralasien, da de fem centralasiatiske republikker er modtagere af officiel udviklingsstøtte, og EU derfor har en særlig forpligtelse til at hjælpe disse lande. I denne forbindelse vil jeg gerne understrege EU's rolle som mægler mellem de centralasiatiske lande med henblik på at udligne de store politiske, økonomiske og sociale forskelle mellem de fem republikker. Jeg vil især gerne pege på den fatale situation på sundhedsområdet, som skyldes et ringe udbygget sundhedssystem.

Adgang til rent drikkevand og tilslutning til det offentlige elektricitetsnet for hele befolkningen er også et meget stort problem, især i Tadsjikistan, Usbekistan og Den Kirgisiske Republik. For mig er det vigtigt, at jeg med min stemme for EU's strategi for Centralasien samtidig stemmer for bedre levevilkår til den centralasiatiske befolkning med hensyn til sociale, sundhedsmæssige og retlige aspekter.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. Özdemir's betænkning om EU's strategi for Centralasien behandler et centralt emne vedrørende EU's udenrigspolitiske dagsorden. Jeg hilser med tilfredshed, at den lægger vægt på at være opmærksom på menneskerettighederne i Centralasien, en vægt, som EU generelt burde lægge bag sine forbindelser til tredjelande. Der er ikke mange tegn på demokratiske fremskridt i regionen, især i Usbekistan og Turkmenistan, og enhver EU-samarbejdsstrategi bør forsøge at styre disse lande ind på en kurs i retning mod demokrati. Som betænkningen tydeligt ridser op, har Centralasien brug for aktivt energisamarbejde i forsøget på at finde gensidigt fordelagtige løsninger på den aktuelle situation på energimarkedet. Jeg er enig med hr. Ozdemir's anbefalinger og stemte for betænkningen.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Bortset fra Den Kirgisiske Republik er udviklingen af det centralasiatiske område alarmerende i mere end én forstand.

For det første med hensyn til menneskerettigheder og demokrati er den dårlige behandling af mange kvinder (tvungne ægteskaber, seksuel udnyttelse, voldtægt osv.) og børnearbejdet i området ganske enkelt uacceptabelt.

På sundhedsområdet er udbredelsen af smitsomme sygdomme (især hiv) fortsat bekymrende.

Endelig kan Centralasien ikke drage fordel af en effektiv integration i verdens økonomiske system, så længe alle de fem lande, der udgør Centralasien, ikke er kommet med i WTO (Den Kirgisiske Republik har været medlem siden 1998).

EU-strategien for Centralasien kan bidrage effektivt til den økonomiske og menneskelige udvikling i denne region af verden. EU må ikke lade Centralasien i stikken, det strategiske knudepunkt mellem det europæiske og det asiatiske kontinent og en traditionel partner i handelsforbindelserne og energisamarbejdet.

Jeg støtter denne tekst fuldt ud i dens ønske om at få klarlagt EU's prioriteter i Centralasien, få styrket de europæiske projekter, der indledes i regionen, og få sat gang i deres gennemførelse. Derfor har jeg stemt for betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) En strategisk planlægning for Centralasien er en fornuftig ting, og med henblik på et økonomisk samarbejde og åbning af markederne er den også nødvendig. I den forbindelse er det naturligvis også hensigtsmæssigt at sætte tempoet op for at kunne holde trit med udviklingen.

Det går imidlertid ikke an, at visse standarder, som overholdes på europæisk niveau, ignoreres i Centralasien. Men at ville måle med samme målestok i denne forbindelse er dog udtryk for en vis arrogance over for de folk, der nævnes i betænkningen, og deres selvbestemmelsesret. Hvad kvindens rolle angår, er der andre regioner i verden, f.eks. hele det arabiske område, hvor der er langt større behov for at gøre noget.

Børnearbejde, som især er vidt udbredt i det kinesiske område, hører i denne forbindelse netop under de nævnte standarder, som handelspartnere skal overholde.

Bekæmpelse af terror og narkotikahandel, som jo på en vis måde hænger sammen, skal stå øverst på listen over prioriteringer og bekæmpes konsekvent.

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg bifalder Kommissionens dokument om et nyt partnerskab med landene i Centralasien, men der er nogle aspekter, jeg gerne vil understrege.

For det første vil jeg gerne understrege det centralasiatiske områdes stadig større betydning i den internationale handel. Centralasien er nu blevet et vigtigt alternativ, når det gælder energiforsyning.

For det andet vil jeg gerne understrege, at Europa derfor skal være meget opmærksomt på denne del af verden, fremme dens deltagelse i verdenshandelen og i det internationale økonomiske system og støtte de landes kandidaturer, der stadig ikke er med i WTO. Styrkelsen af handelsforbindelserne med hele området skal således betragtes som en del af en strategi, der tager sigte på at skabe større samarbejde og integration mellem disse lande og på at øge Europas indflydelse - også den politisk indflydelse - i et område, hvor der er sket demokratiske fremskridt.

For det tredje vil jeg gerne understrage, at vi i den overordnede indfaldsvinkel til Centralasien skal tage højde for de store politiske og økonomiske forskelle, der eksisterer mellem landene i regionen. Man fremhævede især den rolle, et land som Kasakhstan spiller, eftersom det har en udviklet økonomi, og dermed de potentielle fordele ved at styrke forbindelserne til landet, også med henblik på den generelle udvikling i hele regionen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) EU har forsøgt at etablere tætte relationer og dialog ved hjælp af sin naboskabspolitik. I forhold til Centralasien hjælper udarbejdelsen af den nye strategi og partnerskabet med fem nye stater med at fremme større stabilitet og socioøkonomisk og demokratisk udvikling og sikkerhed i hele den del af Asien.

Vi bemærker, at der er global interesse for stabilitet i Centralasien, eftersom alvorlige og langvarige kriser i den region kunne få katastrofale følger og påvirke EU og dets medlemsstater. Desuden har den geopolitiske situation i Centralasien tiltrukket sig voksende interesse fra økonomiske stormagter såsom Rusland, USA, Kina og Tyrkiet.

Efter min mening skal fremtiden for de relationer, der sigter mod større stabilitet og sikkerhed og tættere politisk, økonomisk og socialt samarbejde, også tage højde for hvert lands menneskerettighedssituation og styrkelsen af handelsrelationerne og energisamarbejdet samt være opmærksom på udviklingsbehov og de påtagne forpligtelser, hvad angår forbedring af levevilkårene for folk i regionen.