Energibesparelser: EU's tiltag til at mindske energiforbrug
Mindre brug af energi er vigtigt for at kunne bekæmpe klimaforandringer og mindske EU's energiafhængighed. Find ud af hvad MEP'erne vil gøre for at mindske forbruget.
Energieffektivitet betyder mindre brug af energi til at producere det samme resultat. Det gør det muligt at spare energi og mindske mængden af udslip fra kraftværker.
Lovene for energieffektivitet fra 2018 er blevet revideret for at hjælpe EU med at nå sine ambitiøse klimamål fra Den Europæiske Grønne Pagt fra 2021. De vil også fortsætte med at mindske Europas afhængighed af import af fossile brændstoffer, der for den største dels vedkommende kommer fra Rusland som en del af RepowerEU-planen.
EU har samtidig arbejdet på regler, der skal øge andelen af den vedvarende energi.
Nye energieffektivitetsmål
Forbedringer af energieffektiviteten kan mindske ikke kun CO2-udslip, men også EU’s årlige energiregning på €330 mia.
Nye mål vedtaget af Parlamentet i juli 2023 fastsætter en kollektiv mindskning af energiforbruget på minimum 11,7% på EU-niveau fra 2030 (sammenlignet med skønnet for referencescenariet 2020).
EU-landene skal i gennemsnittet spare 1,5% om året. Energibesparelserne skal begynde med 1,3% om året indtil udgangen af 2025, derefter progressivt nå 1,9% ved udgangen af 2030.
Til at nå disse mål må lokale, regionale og nationale tiltag dække forskellige sektorer: offentlig administration, bygninger, virksomheder, datacentre, osv. MEP'erne insisterer på at have specifikke, opnåelige målsætninger:
- Den offentlige sektor skal mindske sit endelige energiforbrug med 1,9% hvert år.
- EU-landene skal sikre, at mindst 3% af de offentlige bygninger renoveres hvert år, så de kommer tættere på at være nulenergi- eller nuludslipsbygninger.
- der er nye krav til energieffektiviteten i centralvarmesystemerne
En robust overvågnings- og håndhævelsesmekanisme skal sikre, at medlemslandene når deres mål.
De nye regler skal stadig vedtages af Rådet, før de kan træde i kraft.
Mindsket energiforbrug i bygninger
Bygninger i EU står for 40% af energiforbruget og 36% af drivhusgasudslippet.
Et vigtigt område for forbedring er opvarmning og afkøling af bygninger og varmt brugsvand, som står for 80 % af husholdningernes energiforbrug.
I marts 2024 vedtog parlamentet en opdatering af reglerne for bygningers energimæssige ydeevne, som har til formål at skabe en klimaneutral byggesektor inden 2050.
Reglerne til at øge ydeevenen for Europas bygninger indeholder tiltag til at mindske energiregningerne og energifattigdom, særligt for kvinderm og øge sunde miljøer indendørs.
Alle nye bygninger skal producere nul emissioner fra 2030; fra 2028 skal det være tilfældet for nye bygninger, der benyttes eller ejes af offentlige myndigheder.
EU-landene skal reducere det gennemsnitlige årlige forbrug i deres bygningssektor med mindst 16 % inden 2030 og med 20-22 % inden 2035.
Ingen nye bygninger må udslippe CO2 fra 2028. Tidsfristen for nye bygninger, der er optagede, styret af eller ejet af offentlige myndigheder er 2026.
Reglerne foreskriver også, at enkeltstående kedler baseret på fossile brændstoffer ikke kan få tilskud fra 2025. Hybridsystemer, der kombinerer en kedel med en anden mere miljøvenlig løsning som f.eks. et solcelleanlæg eller en varmepumpe, kan dog stadig modtage økonomisk støtte. Al opvarmning og køling med fossile brændstoffer skal være udfaset inden 2040.
Renovering af bygninger i EU
EU-landene skal renovere de 16 % dårligst fungerende erhvervsbygninger inden 2030 og de 26 % dårligst fungerende erhvervsbygninger inden 2033.
Bygningers energiattest skal være gyldig i op til 10 år. For bygninger med et certifikat under niveau C bør ejerne opfordres til at modtage råd om renovering.
Certifikatet bør også indeholde anbefalinger til omkostningseffektiv forbedring af den energimæssige ydeevne og reduktion af drivhusgasemissioner fra driften samt til forbedring af indeklimaet i en bygning eller bygningsenhed.
Bygninger skal til at producere deres egen solenergi
De opdaterede regler for bygningers energimæssige ydeevne tilskynder til en gradvis udbredelse af solcelleanlæg i offentlige bygninger og erhvervsbygninger, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. Inden 2030 skal alle nye beboelsesbygninger have solcelleanlæg.
I november 2023 trådte en revideret version af direktivet om vedvarende energi i kraft, som gør det obligatorisk for EU-landene at sikre, at tilladelser til at installere solenergiudstyr på bygninger leveres inden for en måned.
Foranstaltninger, der hjælper med at sænke energiregningen
Ineffektive bygninger er ofte forbundet med energifattigdom og sociale problemer. Sårbare husholdninger har tendens til at bruge forholdsmæssigt mere på energi og er derfor mere udsatte for stigende priser.
Renoveringer kan hjælpe med at reducere energiregninger og bidrage til at løfte folk ud af energifattigdom. Da bygningsarbejde er dyrt, ønsker Parlamentet at sikre, at effekten af disse omkostninger begrænses for sårbare husholdninger.
I henhold til de nye regler om bygningers energimæssige ydeevne skal landene give adgang til finansiering for sårbare husholdninger gennem deres nationale renoveringsplaner.
Flere instrumenter skal støtte disse foranstaltninger, herunder Den Sociale Klimafond, RePowerEU-pakken, som har til formål at hjælpe EU med at bevæge sig væk fra sin afhængighed af russiske fossile brændstoffer, og den nye platform for strategiske teknologier for Europa (STEP), som har til formål at støtte rene teknologier.
Undtagne bygninger
EU-landene kan udelukke bestemte typer bygninger fra reglerne om energimæssig ydeevne:
- Bygninger, der er beskyttet på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værd.
- Landbrugsbygninger og tekniske bygninger.
- Kirker.
- Midlertidige bygninger.
- Bygninger, der ejes af de væbnede styrker eller centralregeringen, og som tjener nationale forsvarsformål.
Finansiering af nationale tiltag til at bekæmpe energiafhængighed
I februar 2023 trådte RePowerEU-lovgivningen i kraft. Den kræver, at lande, der modtager ekstra midler gennem opdaterede genopretnings- og resiliensplaner, inkluderer foranstaltninger til at spare energi, producere ren energi og diversificere forsyningerne.
Målet med disse nationale genopretningsplaner er at støtte uafhængighed af russiske fossile brændstoffer og den grønne omstilling. Andre foranstaltninger er planlagt:
- Investeringer i bekæmpelse af energifattigdom for sårbare husholdninger, små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder.
- Flere midler til energiprojekter på tværs af grænser og lande.
Energieffektivitet for husholdningsapparater
I 2017 gjorde Parlamentet energimærker mere simple for husholdningsapparater, såsom lamper, TV'er og støvsugere, for at gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne energieffektiviteten.
Energimærknings- og miljøvenligt design-forordningerne har medført anslåede besparelser på omkring 120 mia. EUR på energiregningerne i 2023, og dette beløb kan stige til omkring 162 mia. EUR i 2030. Europa-Kommissionen ønsker at ajourføre disse regler som led i den aftale om en ren industri, der blev foreslået i februar 2025.
