Dialog med kirker, religiøse sammenslutninger eller samfund, filosofiske og konfessionsløse organisationer
 

Artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som blev indført med Lissabontraktaten, fastsætter for første gang et retsgrundlag for en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog mellem EU-institutionerne og kirker, religiøse sammenslutninger og filosofiske og konfessionsløse organisationer. Den fastsætter følgende:

1. "Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.
2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.
3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.

Denne artikels første to stykker fastsætter beskyttelsen af den særstatus, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund eller filosofiske og konfessionsløse organisationer med en sammenlignelig status har i henhold til national lovgivning, og stk. 3 opfordrer EU-institutionerne til at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer.

Europa-Parlamentet har implementeret traktatens bestemmelser ved formandens udnævnelse af en næstformand med ansvar for gennemførelse af dialogen. Næstformanden med ansvar for artikel 17-dialog er Antonella Sberna.

Dialogen mellem Europa-Parlamentet og kirker, religiøse sammenslutninger og filosofiske og konfessionsløse organisationer i henhold til artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) spiller en meget vigtig rolle, navnlig i dag, i lyset af et globalt scenarie fyldt med tiltagende spændinger, stigende kompleksitet og fortsatte forandringer.

Jeg er derfor meget beæret over, at formand Roberta Metsola har betroet mig dette ansvar i min egenskab af næstformand for Europa-Parlamentet. Den dialog, der føres i henhold til artikel 17 i TEUF, fungerer som en grundlæggende platform for håndtering af vores tids udfordringer. Den giver mulighed for diskussion og meningsudvekslinger mellem forskellige perspektiver og overbevisninger, hvilket sætter os i stand til at opbygge en fælles forståelse angående spørgsmål, der er afgørende for Europas fremtid.

For at kunne reagere effektivt på disse udfordringer er det vigtigt at tilskynde til åbenhed over for at lytte til og forstå hinandens behov. Denne inklusive tilgang er afgørende, fordi Den Europæiske Union er mere end blot en økonomisk institution; den er et projekt, der former og påvirker borgernes liv markant, respekterer den menneskelige værdighed og tjener almenvellet.

I den forbindelse er kirker, trosbaserede grupper og konfessionsløse og filosofiske organisationer med deres forskellige perspektiver en integrerende del af mange europæeres dagligdag. De er forankret i lokalsamfundene i alle 27 medlemsstater, det være sig i store byer, mindre byer, landsbyer eller landdistrikter.

Jeg er fast overbevist om, at det er meget vigtigt at fremme og nære dialogen i henhold til artikel 17 for at skabe en dybere forståelse, kendskab til hinanden og en fredelig sameksistens, hvilket igen styrker vores demokrati ved at gøre det mere modstandsdygtigt, inklusivt og lydhørt over for alle borgeres behov.

En åben og konstruktiv dialog kan berige Den Europæiske Unions beslutningsproces og gøre den mere gennemsigtig, deltagelsesbaseret og fokuseret på almenvellet, navnlig i en tid, hvor de politiske og sociale udfordringer i stadig højere grad er indbyrdes forbundne, komplekse og ofte vanskelige at fortolke.