Mikroplast: kilder, virkninger og EU-løsninger

Hvor kommer mikroplast fra, og hvilke virkninger har det? Få vigtige fakta om mikroplast, og find ud af, hvilke løsninger EU arbejder på.

EU har som mål at reducere udledningen af mikroplast i miljøet med 30 % inden 2030 som led i en bredere plan for at begrænse forurening og fremme sunde økosystemer. For at nå dette mål har Europa-Parlamentet støttet en række foranstaltninger, der skal tackle både bevidst tilsatte og utilsigtede kilder til mikroplast.

Hvad er mikroplast, og hvor kommer det fra?

Mikroplast er små stykker plastmateriale, der typisk er mindre end fem millimeter. Det kan opdeles i to hovedkategorier alt efter kilden:

Primære mikroplastpartikler

  • Udledes direkte i miljøet som små partikler
  • Anslås at udgøre mellem 15 og 31 % af mikroplastpartiklerne i havene
  • Vigtigste kilder: vask af syntetisk tøj (35 % af primære mikroplastpartikler); slid på dæk ved kørsel (28 %); mikroplastpartikler, der bevidst tilsættes personlige plejeprodukter, f.eks. mikrokugler i ansigtsskrubber (2 %)

Sekundære mikroplastpartikler

  • Stammer fra nedbrydning af større plastgenstande, såsom plastposer, flasker eller fiskenet
  • Udgør 69-81 % af mikroplastpartiklerne i havene

Hvad er virkningerne af mikroplast?

Mikroplast findes i stigende mængder i havet. Ifølge FN findes der hele 51 billioner mikroplastpartikler i havene, hvilket er 500 gange flere end stjernerne i vores galakse.

Mikroplast, der findes i havet, kan indtages af havdyr. Plastikken akkumuleres derefter og kan ende i mennesker gennem fødekæden

De er fundet i mad og drikkevarer, herunder øl, honning og vand fra hanen. Ikke overraskende er der for nylig også fundet plastikpartikler i menneskelig afføring.

Virkningen på menneskers sundhed er endnu ukendt, men plastik indeholder ofte tilsætningsstoffer, såsom stabilisatorer eller flammehæmmere, og andre potentielt giftige kemiske stoffer, der kan være skadelige for dyr eller mennesker, der indtager dem.

Løsninger: EU-tiltag til reduktion af mikroplast

Parlamentet har konsekvent støttet EU-tiltag til bekæmpelse af mikroplast i alle faser af dets livscyklus. Fokus er på at forebygge forurening ved kilden og sikre, at industrien tager ansvar for sit miljøaftryk.

Reduktion af mikroplast i produkter

I september 2018 godkendte MEP'erne en plaststrategi, der har til formål at øge genanvendelsesprocenten for plastaffald i EU, og opfordrede Europa-Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at minimere udledningen af mikroplast fra tekstiler, dæk, maling og cigaretskod.

EU har vedtaget restriktioner, der forbyder tilsætning af mikroplast i produkter såsom kosmetik, rengøringsmidler, gødning eller materialer, der anvendes på kunstige sportsunderlag. Foranstaltningen omfatter også produkter som glitter og mikrokugler. Ifølge vurderinger fra Europa-Kommissionen bør reglerne forhindre udledning af omkring en halv million ton mikroplast til miljøet.

Begrænsning af engangsplast og andet plastaffald

I oktober 2018 støttede Parlamentet et EU-forbud mod visse engangsplastprodukter, der findes i store mængder i havene, og som der allerede findes ikke-plastiske erstatninger for. MEP'erne tilføjede oxo-nedbrydeligt plast til listen over forbudte produkter. Oxo-nedbrydeligt plast er konventionelt plast, der let nedbrydes til små stykker på grund af tilsætningsstoffer og bidrager til mikroplastforurening i havene.

I 2015 stemte Parlamentet for en begrænsning af lette plastposer i EU.

Nye EU-regler om plastgranulat

I 2023 fremsatte Europa-Kommissionen forslag til regler, der skal forhindre tab af plastgranulat – det industrielle råmateriale, der bruges til fremstilling af plastprodukter – som er en af de tre største kilder til utilsigtet mikroplastforurening i EU.

MEP'erne vedtog de nye regler i oktober 2025. Lovgivningen fastsætter bindende krav til virksomhederne om at håndtere, transportere og opbevare pellets på en sikker måde med det formål at forebygge mikroplastforurening bedre i hele forsyningskæden.