Forbindelser med civilsamfundsorganisationer
Europa har et dynamisk og mangfoldigt civilsamfund, som er repræsenteret ved organisationer, der er aktive på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan. Europa-Parlamentet – Den Europæiske Unions eneste direkte valgte institution – har forpligtet sig til at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse organisationer og sikre, at deres stemmer bliver hørt i lovgivningsprocessen, og at EU's politikker afspejler borgernes behov og forhåbninger.
Parlamentet fremmer denne udveksling gennem regelmæssige og gennemsigtige høringer og fora. Målet er at etablere en struktureret dialog, der sikrer konstant udveksling og dermed styrker den demokratiske deltagelse, opbygger ekspertise, som kan anvendes til politikudformning, og hjælper EU med at forblive lydhørt over for borgernes bekymringer.
Ved at samarbejde med civilsamfundet sikrer Parlamentet, at forskellige perspektiver bidrager til at forme debatter og danne grundlag for beslutningstagningen på EU-plan.
Baggrund
Siden Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, har deltagelsesdemokrati været et forfatningsmæssigt princip i Den Europæiske Union med det formål at styrke dens demokratiske legitimitet. Artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fremmer inklusiv, gennemsigtig og deltagerorienteret politikudformning. Den fastsætter følgende:
- Institutionerne giver på passende måder borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.
- Institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.
- Kommissionen foretager brede høringer af de berørte parter for at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i Unionens handlinger.
- Et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.
- De procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et sådant initiativ, fastlægges i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
I stk. 1 kodificeres og styrkes princippet om deltagelsesdemokrati, der fastlægges som en grundlæggende værdi i Den Europæiske Union.
I stk. 2 formaliseres processen "dialog med civilsamfundet", hvorved et åbent, gennemsigtigt og inklusivt samspil mellem civilsamfundet og EU-institutionerne fremmes for at bidrage til politikudvikling og gennemførelse.
Stk. 3 forpligter Europa-Kommissionen til at sikre gennemsigtig og informeret politikudformning, bl.a. gennem gennemførelse af offentlige høringer.
I stk. 4 introduceres det europæiske borgerinitiativ (ECI), som er et redskab, der giver borgerne mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at fremsætte forslag om lovgivning på områder, hvor EU har kompetence.
I overensstemmelse med artikel 27, stk. 5, i Europa-Parlamentets forretningsorden har formanden givet to næstformænd til opgave at afholde den strukturerede høring af civilsamfundet.
Næstformændene med ansvar for forbindelserne med europæiske civilsamfundsorganisationer – herunder det europæiske borgerinitiativ – er Katarina Barley og Nicolae Ștefănuţă.
Meddelelse fra Europa-Parlamentets næstformænd Katarina Barley og Nicolae Ștefănuţă
På EU-plan har dialogen med civilsamfundet længe været en tradition. Siden Lissabontraktatens ikrafttræden og i overensstemmelse med artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) er den endda blevet nedfældet som en forfatningsmæssig forpligtelse. Og med god grund: En åben og meningsfuld dialog med Europas mangfoldige civilsamfund garanterer, at alle stemmer og holdninger bliver hørt og anerkendt på EU-plan. Adgang til EU's beslutningstagere må ikke være et privilegium, som er forbeholdt velfinansierede økonomiske interesser. Civilsamfundsorganisationer kanaliserer samfundsmæssige bekymringer og formidler dem til EU-institutionerne og bidrager dermed til at sikre, at beslutningerne er baseret på borgernes realiteter og behov under både udformnings- og gennemførelsesprocesserne.
Civilsamfundsorganisationer fungerer samtidig som observatører i EU's debatter og beslutninger, fortolker komplekse processer og inddrager deres medlemmer i drøftelser. I den forbindelse fungerer de som informationsformidlere og bidrager til at fremme gennemsigtigheden i EU's politiske beslutningsproces. For mange borgere kan arbejdet på EU-niveau forekomme abstrakt og fjernt. Civilsamfundet og dets organisationer spiller derfor en afgørende rolle med hensyn til at slå bro over denne kløft og knytte borgerne til EU's beslutningstagning – en yderst vigtig opgave i lyset af de voksende autoritære tendenser i hele verden.
Dialogen med civilsamfundet antager mange former, som f.eks. offentlige høringer, ekspertworkshopper, høringer og regelmæssige udvekslinger med organisationer på alle niveauer. Europa-Parlamentet arbejder også tæt sammen med europæiske paraplyorganisationer, der repræsenterer grænseoverskridende interesser, for at sikre, at perspektiver fra alle medlemsstaterne høres.
Som næstformænd med ansvar for forbindelserne med europæiske civilsamfundsorganisationer har vi forpligtet os til at bistå civilsamfundet med at bidrage til parlamentariske debatter, overvåge gennemførelsen af EU's politikker og holde institutionerne ansvarlige.