Europa-Kommissionens websted
Denne erklæring gælder for alle de sider, der offentliggøres på domænet: ‘https://commission.europa.eu'
Den finder ikke anvendelse på andet indhold eller websteder, der offentliggøres på nogen af underdomænerne. Disse websteder og indholdet på dem har deres egne specifikke tilgængelighedserklæringer.
Dette websted forvaltes af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation. Det er udformet, så det kan bruges af så mange mennesker som muligt, bl.a. personer med handicap.
Det bør være muligt at:
- zoome op til 200 % ind uden problemer
- navigere rundt på det meste af webstedet kun ved brug af tastaturet
- navigere rundt på det meste af webstedet ved hjælp af en skærmlæser og talegenkendelsessoftware (på en computer eller telefon)
Overholdelsesstatus
Dette websted er delvist i overensstemmelse med den tekniske standard EN 301 549 v.3.2.1 og Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1 niveau AA. Se Ikketilgængeligt indhold for yderligere oplysninger.
Webstedet blev sidst testet den 25. oktober 2024.
Udarbejdelse og revision af denne erklæring
Denne erklæring blev sidst gennemgået den 28. juli 2026.
Erklæringen er baseret på en gennemgang af et repræsentativt udvalg af websider foretaget af en IAAP-kvalificeret tilgængelighedsekspert ved hjælp af en kombination af manuel og automatiseret testning.
Feedback
Vi vil gerne have din feedback om webstedets tilgængelighed. Hvis du har problemer med tilgængeligheden, kan du kontakte os:
- Tlf.: 00 800 6 7 8 9 10 11
- Kontaktformular: Skriv til os (undlad at angive følsomme oplysninger i formularen, f.eks. informationer, der kan afsløre finansielle persondata, og oplysninger om dit helbred eller andre følsomme emner).
Vi sigter mod at svare inden for 15 arbejdsdage.
Ikketilgængeligt indhold
Vi gør vores bedste for at sikre, at dette websted er tilgængeligt. Vi er imidlertid klar over, at nogle dele af webstedet endnu ikke er fuldt tilgængelige, og vi arbejder på at forbedre dem. Nedenfor findes en liste over de vigtigste tilgængelighedsproblemer, vi er opmærksomme på, og vores planer om at løse dem, når det er muligt.
Kendte problemer:
- Videoafspiller – brug af tastatur: Vi er opmærksomme på visse problemer med brug af tastaturet i videoafspilleren (når du vælger sprog for undertekster i menuen, er det ikke muligt at bruge piletasterne til at skifte mellem sprog. Dette kan kun gøres med tabulatortasten).
- Videotekster: Nogle videoer har videotekster, hvor det ikke tydeligt fremgår, hvem der taler.
- Lydbeskrivelse: Videoer på dette websted har ikke lydbeskrivelse.
- Grafer og diagrammer – brug af farve: Nogle grafer og diagrammer på webstedet er alene afhængige af farve for at kommunikere oplysninger, hvilket er forvirrende for personer med farveblindhed. I diagrammer, hvor knapper og overskrifter ikke visuelt hænger sammen med afsnit i tilsvarende farver, vil man ved at klikke på knappen/overskriften i signaturforklaringen til- eller fravælge den tilsvarende linje, bjælke eller sektion, og det gør det muligt for brugeren at se, hvilken knap/overskrift der hører til hvilken del af diagrammet.
- Hierarki for overskrifter: Nogle overskrifter følger ikke det korrekte overskriftshierarki, hvilket kan skabe problemer for brugere af skærmlæsere.
- Organisationsplan: Den aktuelle version af den visuelle organisationsplan er ikke tilgængelig for personer, der benytter en skærmlæser eller er afhængige af at kunne navigere via tastaturet. Whoiswho er et tilgængeligt alternativ, hvad angår det meste af indholdet.
- Animation: Nogle sider indeholder animationer, f.eks. animerede diagrammer, der ikke kan sættes på pause, stoppes eller skjules.
- Parallakseeffekt: Nogle sider indeholder parallakseeffekter, der kan forårsage svimmelhed, kvalme og balanceproblemer hos personer med bevægelsesfølsomhed.
- Redigeringssystemet giver ikke webstedsejene mulighed for at identificere sprogændringer på en side eller markere forkortelser.